Julens glæder - af Marthin
2008

Hun stod på torvet i en gråblå regnfrakke og en lille skråhue med sin guitar og sang julesalmer og rundt om hende stod en større folkemængde og lyttede til hendes spæde stemme, der efterhånden slog over i Marys Boychild og man kunne spore at de omkringstående blev rørt og begyndte at rode efter deres penge og da hun sluttede af med nonnens bøn, så kom sedlerne op ad tegnebøgerne og dalede ned i hendes bøsse, som stod på jorden foran hendes fødder og når de havde afleveret deres skærv, så tørrede de deres rørte øjnes tårer væk med snippen af deres lommetørklæde og efterhånden som salmen døde hen og hun skulle pakke sammen, var bøtten stopfyldt med mange store og små sedler og jeg så hende smile og takke rørt og samlede frakken om sig og skridtede nedad gaden.

Længere nede af gaden tumlede nogle store lømler ud af en cafe og begyndte et mindre slagsmål, som fik damen i den gråblå regnfrakke og os andre til at stoppe op og se på deres modbydelige udtryk og opførsel og jeg hørte damen med den spæde stemme sige, de burde have en regulær endefuld i deres bare ende og sendes på en opdragelsesanstalt og hendes sidemand i opløbet gav hende ret og tilføjede, ja det burde alle forbrydere have, så tror jeg de stoppede med deres forbrydelser omgående og damen tilsluttede sig igen og tilføjede at det ville glæde hende, hvis de gav dem klø hver dag, med et spanskrør i deres bare ende i en uge, så de rigtig kunne mærke at det var alvor, når deres bare ende rigtig sved og var øm i mange dage efter, tænk på hvor mange fattige børn, der kunne få en god jul, for de knægtes penge, som de bare drikker sig fulde for. 

Søndagen efter stod hun igen med sin gråblå regnfrakke og den lille skråhue og sang sine små julesalmer med sin blide stemme, mens hun spillede på sin guitar og rundkredsen der var endnu større denne søndag, fordi julen var kommet en uge nærmere og man havde endnu mere sympati for denne dame, der stod og samlede penge ind til fattige børns jul, med sine julesalmer og guitar spil og denne søndag stod der to store bøsser med julenisser på og ventede på de sørgelige salmer, der fik folk til at klemme en lille tåre og mindes deres egen fattige jul, når de sad sammen med deres enlige mor i den lille kakkelovns fyrede lejlighed og så på juletræets pynt. og håbede på at der under træet, lå den store babydukke der selv kunne gøre sig våd eller den bil, der når den var trukket op, kunne køre spisebordet rundt tre gange og deres skuffelse havde været stor, når de på grund af fattigdom, måtte nøjes med mindre.

Hun sad på torvecafeen og betalte tjeneren fra bøtten med skriften, om at støtte fattige børn i julen og da hun havde drukket den sidste sjat juleøl, rejste hun sig med sin guitar og gik rundt og gentog sin remse af julesalmer, der fik gæsterne med deres bondeanger over at de sad og drak kostpengene op, så for de til lommerne og smed endnu en seddel i hendes bøtte, en seddel der burde have mættet giverens barn og kone, der sad derhjemme og ventede på deres fordrukne mand og far.
Men som måtte nøjes med at høre ham snorke sin brandert ud i soveværelset, uden at vide at de penge deres mor manglede i deres husholdningspenge, de lå i en indsamlingsbøtte nede på torvecafeen.

Hun stod på min måtte, da jeg åbnede min dør og hun raslede med bøtten og bad mig støtte de fattige børns jul med en skilling eller en seddel og hun smilede til mig, da jeg bad hende træde ind i min lejlighed og hun var opstemt og glad da hun satte sig i sofaen og bad om lov til at ryge en cigaret og fortalte at hun var på bistandshjælp og derfor sang med sin guitar og så sætter jeg jo ikke noget til, ved at hjælpe fattige børn grinede hun højt og lagde det ene ben over det andet.
Satte sig godt tilbage i sofaen og lod til at hygge sig i mandligt selskab, da hun satte benet ned på gulvet og spredte benene ud i en lidt bred vinkel, som gav mig, som sad overfor hende et kig op under hendes korte lidt stramme nederdel, så jeg så hendes hvide trusser der stramt sad og dækkede over hendes kusse.

Hun stirrede målløst på mig, da jeg sagde hun var et tyvagtigt kvindemenneske, der stjal de fattige børns julepenge og satte sig ned i torvecafeen og betalte tjeneren af de penge hun samlede ind til de fattige børn.
Hun rejste sig i panik da jeg fortalte at jeg ville kontakte politiet og hun gjorde alt for at undgå denne tort at blive kørt væk i en politibil, her op til jul. Og da hun var klar over at hun skulle forbi mig hvis hun ville stikke af, så flakkede hendes øjne rundt i min lejlighed, for at finde en hurtig løsning på en eventuel flugtvej, men jeg havde nøglen i lommen og jeg var nok mand for at forhindre hende i at slippe udenom mig, så jeg bad hende sætte sig så vi kunne tale sammen .om det problem, som hun selv havde skabt, ved at snyde de fattige børn og de mennesker, der havde troen i sig, på at deres penge gik til et godt formål og de sociale myndigheder hun snød for sin bistandshjælp. 

Pludseligt flippede hun ud og begyndte at anklage mig for at spærre hende inde og det kunne jeg ikke tillade mig, det var indgreb i hendes personlige frihed, hvis ikke du lader mig gå nu, så giver jeg mig til at skrige fortalte hun.
Hør nu lige her lille ven sagde jeg og fortsatte, med en vred stemme som nærmest lignede en skideballe, tror du ikke lige du skulle slappe lidt af, fordi jeg har jo fortalt dig at jeg vil ringe efter politiet og overgive dig til ordensmagten, så du kan få den straf der tilkommer dig, som den forbryder du er, når du stjæler fra de fattige børn og alle de mennesker der har givet deres penge i god tro på at du giver dem videre til børnene og så putter du alle pengene i din egen lomme og ikke nok med det, så snyder du socialkontoret for den ydelse de giver dig som arbejdsløs.

Men jeg vil give dig et tilbud, som du selv skal afgøre, enten ringer jeg til politiet og lader dem hente dig, eller også får du en gammeldags endefuld i din bare ende, med et spanskrør og bagefter går vi ned på posthuset og sender resten af pengene til børnenes kontor.
Men det er dig selv der skal afgøre hvad du helst vil, jeg sidder her og venter på et svar, har du forstået.
Hun sad stille og stirrede ondt på mig, tændte en ny cigaret, sugede begærligt røgen ind, fjernede et lille fnug tobak på sin læbe, slog asken af i askebægeret, lagde benet over det andet og begyndte at smile til mig, med et lille ondt smil, rystede på hovedet og sagde, hvad får dig til at komme ind på de sindssyge tanker at jeg skulle lade dig straffe mig, med en gammeldags endefuld i min bare ende, med et spanskrør, skulle jeg lade en fremmed mand trække mine bukser ned og give mig klø i min bare ende, hvor får du de tanker fra.
Jeg smilede til hende og sagde, det er dine egne ord og mening lille veninde, du sagde jo at alle forbrydere burde straffes med et spanskrør i deres bare ende hver dag i en uge og sendes til en opdragelses anstalt ikke, det var da din mening i søndags og du er jo en forbryder, når du stjæler fra fattige børn, er du ikke.

Hun sad surmulende og stirrede ud i luften, tog ud efter sin cigaretpakke og sin lighter men inden hendes hånd nåede at få fat i cigaretterne, så sagde jeg, hvem har givet dig lov til. at ryge endnu en cigaret, hendes hånd stivnede og hun så op på mig og smilede et kort øjeblik, så blev hånden liggende med cigaretterne og lighteren inden i, smilede endnu et lille smil, så op på mig og spurgte med meget lav stemme, må jeg tage mig en cigaret. Ja svarede jeg, på den betingelse at når du har tændt den, så svarer du mig på mit spørgsmål.
Hun nikkede og tog cigaretterne, satte én i mundvigen sad lidt og samtidig med flammen på lighteren lyste op og hendes cigaret gav sig til at gløde og hun sugede ind og svarede lavt, jeg siger ja til den lette afgørelse at du giver mig en endefuld i min bare ende.

Hun var en ren og pæn kvinde der stillede sig ved min side, da jeg placerede hende over mine knæ og løftede den gråmelerede kjole op og trak hendes trusser ned, jeg lagde mit højre ben over hendes og bøjede hendes arm ind over lænden , så hun lå fastspændt som i en skruestik og gav hendes flotte halvkuplede bare ende nogle hårde klask med min hånd, så hun gennemrystedes af en uvilje mod at ligge og modtage end endefuld i sin bare ende, jeg skiftede slagene fra balde til balde og hun jamrede sig og gav sig til at små græde og jeg fortalte hende at uartige piger der stjal fra fattige børn trænger til en endefuld og hun gav mig ret, selvom hun brølede sine smerter i enden ud i min stue.
Jeg fik hende til at rejse sig og stille sig i strambuk, ind over mit spisebord og da spanskrøret afsatte sine striber på tværs hen over hendes bare ende, så skreg hun at hun aldrig mere ville stjæle og hun hulkede af skam og ømheden i sin sviende bare ende, da jeg lod min hånd kæle med hendes bare ende og lod hånden glide ned mellem hendes slanke lår og hendes gabende fisse, der straks blev fugtig og liderlig.

Hun gispede og hendes jamrende lyde rev hende med og indrømmede hun havde været uartig, hun fortrød at hun havde taget de penge og hun tav stille, lagde nakken bagud stirrede stift på mig, smilede og hviskede tag mig, åh ja tag mig bagfra, lad mig få den ind i mig nu og jeg deflorerede hendes fugtige fisse og drev mig i bund, stod stille og kælede med hendes sviende bare ende og kneppede hende i adstadigt tempo og vi kom samtidig i en fantastisk orgasme.

Hun står på torvet med sin gråblå regnfrakke og sin guitar og hun har den dejlige svie i sin ende, der får hendes sang med julens salmer til at lyde endnu mere dejlig fordi hun ved at hendes forbrydelse ikke kommer til at skade andre end hende selv og ved hendes fødder står der tre store bøsser med julenisser der fortæller at hun samler ind til fattige børns jul og når hun har sunget sidste salme og pakker sammen for at gå hjem, så går hun stille over på torvecafeen og køber tre stykker smørrebrød og en julepilsner og betaler med de indsamlede penge og når hun rejser sig og tager sin guitar, stiler hun sine skridt hjem til mig, der venter på hende med en frisk kop kaffe, som vi nyder sammen og hun ryger tre cigaretter og fortæller mig at hun har stjålet penge fra de fattige børns indsamling, som hun er ved at fortryde, da hun ved at hun skal gå rundt om bordet og stille sig ved min højre side og modtage sin straf for sin forbrydelse, med en god gammeldags endefuld i hendes bare ende og det der følger efter, når jeg trøster hende.
Og når natten er slut, og vi har drukket morgenkaffe og posthuset åbner, så står vi sammen ved kassen og sender de indsamlede penge, til de fattige børns juleindsamling.
Og så går vi hjem og stemmer guitaren, så den er klar til om eftermiddagens indsamling på torvet.

Hvad synes du om novellen - skriv din mening til Marthin  HER
Flere noveller af samme FORFATTER