Julius - af Mizze Munther
2008

HO, HO, HO…

Julius Nielsen stod og så ud på den sneklædte gårdsplads. Frosten stod klart i luften og stjernerne skinnede klare som små lygter på himlen. Julius var en stor mand, bred over brystet og med enorme overarme efter mange års hårdt arbejde. Ovenpå det viltre, hvide hår knejsede kækt en rød tophue. Ansigtet var garvet og furet efter mange år på vejene, det var dækket af et pragtfuldt hvidt og gråt skæg, som sammen med de grå vadmelsbukser og den store røde vams, havde givet ham tilnavnet Julemanden.
Pikken hang som en tyk pølse ned af låret, for han var lige vågnet af nattens søvn, hvor – han i drømme havde været sammen med den Skønne Mille.
Mille var malkepige på gården, hvor han nu havde logeret i to nætter. Hver morgen og aften havde han stået på sin plads bag skillevæggen og set på hende når hun troede sig ubevogtet. Skillevæggens ru planker bar tydelige spor af hans ophold. Her og der hang der plamager af længe opsparet nektar. Det var længe siden han sidst var blevet tømt så godt og grundigt.
Nu kunne han høre en skramlen ude fra gården. Den Skønne Mille var på vej. Mille var en stovt bondepige, hun havde noget både til gården og gaden. Rødmosset og svedig – de store blå øjne lyste lystent i hendes milde ansigt. Den store røde mund stod halvt åbent – en lille lyserød tunge gled ud mellem læberne for at fugte dem i den kolde decembermorgen. Julemanden stønnede bag den tynde skillevæg, pikken var allerede begyndt at røre på sig – den rejste sig mod de ru vadmels bukser.
Ude i stalden havde Mille nu fundet malkestolen frem, hun hankede op i skørterne og kilede dem fast i linningen. Julemanden lænede sig fremad for bedre at kunne se.
Lige der – lænet op af væggen – med alle herlighederne vendt mod ham, sad den Skønne Mille nu overskrævs på malkestolen. Hun havde løsnet bændlerne i særken, så de store patter væltede ud. Med hænderne sad hun nu og æltede løs på dem, som var det to store dej klumper. Julemanden lempede hånden inden for vadmels bukserne og lukkede næven om pikken. Hans blik gled ned af den Skønne Mille. Det standsede ved skrævet. Dækket af en pragtfuld sort busk, glinsede den våde sprække ham i møde. Den Skønne Mille begyndte nu at bevæge sig på malkestolen. Langsomt kørte hun fissen mod den slidte stol. Som på en dampende ganger, red hun hurtigere og hurtigere, mens de tunge patter hoppede hid og did. Hun kastede hovedet tilbage, og stønnede af liderlighed.
Den Skønne Mille lænede sig nu bagover og skød fissen opad. Hendes ru og arbejdsvante hånd gled ned til sprækken. Fingrene gled let og ubesværet ind i den våde grotte. De legede let med knoppen, der stod frem som en rød bønne mellem alt det sorte. Fissens åbning lyste som en blodrød mund mellem hendes lår. Julemanden nåede lige akkurat at få pikken hevet ud over linningen, inden han sendte endnu en plamage ud på den ru skillevæg. Men den Skønne Mille var ikke færdig med at lege endnu.
Med hånden pressede hun det store bryst op mod den legesyge lyserøde tunge. Tungen snoede sig om den struttende brune vorte. Aldrig havde Julemanden set så stor en die vorte. Synet af hende slikkende på sin egen pat – og hånden dybt begravet i fissen – fik Julemandens pik til at rejse sig kækt igen. Stønnende greb han fat om pikken igen. Den Skønne Mille måtte have hørt ham, for hun stivnede pludselig på malkestolen. Med de store blå øjne vidt opspærrede, vendte hun al sin opmærksomhed mod skillevæggen.
” HO, HO, HO…” lød der nu fra mørket. ” Luk nu øjnene Skønne Mille, så skal du få din julegave.”
Det lidt naive pigebarn adlød – og lukkede de store blå øjne fast i. Julemanden trådte frem bag skillevæggen og nød synet af hendes dejlige frodige krop et øjeblik. Han gled ned på knæ foran malkestolen og trak hurtigt pikken frem. Den stod stiv og strunk lige ud i luften som en lanse. Han satte tophuen på den Skønne Milles hoved, så alt hun kunne se var den røde vams, kanten af det hvide skæg og hans enorme pik. Med et fast greb om de brede hofter, trak han hende ind til sig og spiddede hende på sin lanse. Han kunne mærke, at hun endnu ikke havde prøvet andet end fingrenes leg. Hun gav et lille skrig af smerte og prøvede at vrikke sig fri. Men så let skulle hun ikke slippe. Gang på gang stødte han ind i hendes våde fisse. Langsomt kunne han mærke at hun kom imod ham. Hendes smertens skrig gled over i nydelsens heftige stønnen. Julemanden bøjede sig frem, de store patter fristede ham. Med tænderne bed han i de struttende vorter, sugede dem ind i munden - diede som et lille barn, der søger trøst hos sin mor.
Med et fast tag om hendes smalle midje, drejede han dem begge rundt så han nu lå på ryggen på malkestolen. ”Rid mig nu som du red den stolte ganger lige før, Mille” brummede Julemanden. Og den Skønne Mille red. Hun gnubbede sin fisse mod roden af pikken, stemte imod med de kraftige ben og gled op og ned af den endnu stive lanse. Julemandens hænder holdt hendes patter i et stramt greb, som tømmerne på en hest. Med et skrig standsede hun sit vilde ridt, som i kramper gennemrystedes hun af en sanseløs orgasme. Den Skønne Mille gled baglæns ned mellem Julemandens ben. Hurtigt satte han sig op og trak hende op fra det halmstrøede stald gulv. Med et fast tag om hendes stærke nakke, trak han hendes hoved op til den stive pik. Viljeløst og med sløret blik – åbnede den Skønne Mille nu munden – så han kunne lade pikken glide ind. Han kunne mærke at dette var noget hun havde prøvet før, for mens pikken forsvandt længere og længere ind, lavede hun små synkebevægelser – som om hun ville malke ham med tungen. Det blev for meget for Julemanden. Han stødte pikken helt ind til roden i hendes varme mund og tømte sig langt nede i hendes hals.
” HO, HO, HOOOOO…” stønnede Julemanden. ”HO, HO, HOOO”
Lidt efter da den Skønne Mille kom til sig selv igen, så hun skyggen af den store mand i den røde vams og grå vadmelsbukser forsvinde ud af stalddøren mens han sagte brummede: ”HO, HO, HO”


Hvad synes du om novellen - skriv din mening til Mizze  HER
Flere noveller af samme FORFATTER