Julegaven - af Anemone

2009

Vi mødtes ved et singlearrangement. Jeg havde været ganske afvisende over for at prøve den slags. Jeg er tæt på de tres år, og jeg havde sagt i min omgangskreds, at jeg nok skulle finde de kvinder, jeg ville have noget at gøre med på anden måde. Men en af mine bedste venner fik mig alligevel med en torsdag aften. Programmet var en film med efterfølgende dans. Jeg indvilgede i at prøve.

Vi havde ikke siddet ret længe efter filmen, før jeg mærkede et par øjne, der kikkede ovre fra et af de andre borde på mig. De tilhørte en kvinde med halvlangt blondt hår, fiks klædt i bluse og nederdel og vel sidst i fyrrene eller lige først i halvtredserne. Da jeg var færdig med øllen, gik jeg over til hendes bord og bød hende op. Det gik fint. Vi dansede godt sammen. Lige efter dansen var der en pause, og min ven havde fortalt mig, at det var en uskreven regel, at man efter hver pause skulle vælge en ny partner, og i aften var det herre-aften, så det var herrerne, der skulle byde op hver gang. Jeg havde nu ikke lyst til allerede at skifte partner, så jeg gik hurtigt over og bød hende op igen.
”Nåh, kender du ikke reglen? Jeg synes, du var lige hurtig nok!”
”Jo, det gør jeg, men jeg synes ikke, vi to havde fået nok i den første!”
”Det er jeg glad for, du synes!”
Vi dansede de fleste af dansene sammen resten af aften. Der var ingen, der kom med bemærkninger. Måske var det tegn på, at vi ikke var de eneste, der havde brudt den uskrevne regel.
Da vi stod i garderoben og tog tøj på, kom hun hen til mig.
”Gider du komme med hjem og få en enkelt drinks?”
”Ja, tak, det vil jeg da godt, men hvor skal jeg tage hen?”
”Du kan bare køre efter mig. Jeg har en lille sølvgrå Toyota. Hvis du taber sporet, kan du køre til Fyrrebakken 33. Jeg venter på dig udenfor.
Der skulle være nok af parkeringsmuligheder.” Hun vendte sig om med et varmt og dejligt smil og gik uden yderligere kommentarer.
Da vi stod uden for hendes dør, sagde hun stille og roligt:
”Jeg vil bare sige dig, det her er ikke en invitation til sex og overnatning. Jeg synes bare, du har været så rar at være sammen med, at jeg har lyst til at fortsætte lidt endnu i aften. Er du indforstået med det?”
”Ja, naturligvis. Men jeg har nu heller ikke tænkt på at gå i seng med dig!”
Vi gik ind og fik en utrolig hyggelig fortsættelse med grin, samtale og meningsudveksling for ikke at sige direkte diskussion. Vi så bestemt ikke ens på alle forhold. Men hvor var hun dog god at tale med.
Da jeg brød op klokken ca. 2 om natten, aftalte vi, at mødes igen næste torsdag til det arrangement, der var der for singler.

Det gjorde vi. Aftenen forløb, som jeg kunne ønske det. Med god og nem snak og varm dans. Vi dansede, som aftenen skred frem mere og mere tæt. Men det virkede på en eller anden måde naturligt. Jeg inviterede hende hjem til mig, da vi var færdige med at danse. Jeg havde forberedt et par rejemadder med hvidvin. Det lod til at falde i hendes smag. Det blev igen sent, før vi skiltes. Vi aftalte, at vi lørdag skulle mødes hos hende. Hun ville lave middag til os begge.
Det blev overraskende for mig, at hun allerede den aften afslørede sig for mig. Det viste sig nemlig, at hun var langt mere åben og varmblodig, end jeg havde forestillet mig. Jeg fornemmede også egentlig villig til sex. Jeg havde selvfølgelig håbet, vi var nået til det på et tidspunkt, men at det allerede blev den aften, vi kom i seng med hinanden, havde jeg ikke troet. Vi havde det virkelig dejligt sammen i hendes dobbeltseng.
Vi talte om vore forskellige erotiske fantasier. Vi havde begge særlige sex-ønsker. Jeg blev klar over, at hun godt kunne tænke sig at prøve at være domineret, men også at få lov til at dominere en mand. Vi talte også meget om vores lyst til, men også lille smule angst for at afprøve S/M. Selv i mild form. Men det lå lige som i luften, at vi kunne tænke os at prøve det. Men det skulle være mellem os to. Det var vi helt enige om. Vi ønskede ikke flere med i vores allerede trygge tillidsfulde samvær.

Julen nærmede sig, og hun indbød mig til at kunne holde juleaften hos hende, da hun blev klar over, at hendes og mine børn skulle være hos deres respektive svigerforældre denne juleaften.
Det er netop om denne første juleaften sammen med hende, jeg vil berette.
Utrolig og sikkert meget sjælden. Vi havde aftalt, vi ikke skulle give dyre gaver til hinanden; men vi måtte gerne overraske hinanden med et eller andet. Da vi havde spist, nydt kaffe og cognac, tændte hun lysene på sit smukt pyntede juletræ. Hun satte en herlig cd på med julesalmer og julemusik. Stemningen var god og værdig for en juleaften. Under træet lå der kun to pakker. Jeg sagde, hun skulle åbne sin først. Jeg havde købt noget særdeles lækkert og frækt undertøj, nattøj og kimono i silke. Hun blev glad for det. og hun lovede, jeg snart ville opleve hende i det, hvis bare det passede hende. Gaven til mig, sagde hun ikke noget om. Vi snakkede hyggeligt videre om juleaftener i vor egen barndom, og da vore børn var små. Efter mere kaffe og cognac sagde hun ganske stille:
”John, nu går jeg et øjeblik. Mens jeg er væk, skal du lukke din pakke op. Du får ikke mere at vide nu.”
Hun rejste sig og gik, før jeg fik tid til at spørge yderligere eller kommentere hendes korte besked.
Spændt tog jeg pakken og åbnede. Den indeholdt en grå munkekåbe med kutte, en kortskaftet pisk, et sæt håndjern, tove i forskellig længde og et sort bind i silke. Jeg var overrasket, og jeg har nok set mere end forbavset ud. Nederst i æsken lå en rød seddel med følgende tekst:

Klæd dig af. Tag munkekåben på. Tag bindet for øjnene, så det slutter tæt. Tag håndjernene på. Men du skal ikke kalde på mig.

Din nonne.”

Jeg kikkede mistroisk på gaverne og derefter på teksten endnu engang. Hvorfor var Elisabeth gået? Hvor var hun nu? Skulle en af hendes fantasier realiseres på denne juleaften, der var den første, vi havde sammen? Hvad var meningen?
Tøvende begyndte jeg min afklædning. Jeg fulgte instruksen nøje og stod lidt efter nøgen i munkekåbe og med hænderne i håndjern. Jeg havde sat bindet så stramt om hovedet, at jeg intet kunne se. Døren blev lidt efter åbnet ganske sagte. Jeg kunne fornemme, at hun stod ganske tæt foran mig. Så kom det stille fra Elisabeth:
”Kære aspirant til den nye munkeorden. Du har ønsket at aflægge prøverne for optagelse i ordenen. Det betyder, du skal igennem visse prøver. Nogle kan sikkert give lidt smerte, men kun for en tid. Andre kan virke nedværdigende. Men svar mig højt og tydeligt på mit spørgsmål:
Er du rede til disse prøvelser i aften?”
Hvad skulle jeg svare? Det lød spændende, og hun brugte jo bare noget af det, vi havde talt om. Jeg var undervejs blevet klar over, hun havde megen lyst til rollelege med sexede og erotiske momenter. Men at de også skulle indeholde smerte, det overraskede mig.
”Ja, jeg er!”
”Du står foran en nonne, som så vil prøve dig for at se, om du er værdig til optagelse i ordenen. Senere vil du få din nonne at se.
Men ræk nu først dine bundne hænder frem!”
Håndjernene blev taget af, og armene ført om på ryggen. Håndjernene kom på igen. Jeg kunne mærke, at hun igen stod lige foran mig. Båndet om munkekåben blev løsnet. Hun åbnede kåben. Jeg kunne mærke, at bare dette allerede havde haft sin virkning på mit lem. Hun tog forsigtigt og løftede i det. Rejsningen blev ikke mindre af det. Tværtimod.
”Den slags fornemmelser og lyster, som du her afslører, kan slet ikke tolereres i vor orden. Jeg må give dig en kur, så du kan huske, hvad jeg mener.”
Hun gik. Jeg ventede spændt, og min rejsning blev bare større. Tænk, at der ikke skulle mere til. Hun kom tilbage, og det lød, som om hun raslende med en plasticpose.
Hun lagde en iskold pose rundt om pikken. Det føltes, som der var isklumper i posen, og hun holdt den længe tæt om pikken og ned om stenene, så de også blev afkølet. Hvor var det koldt. Det gøs i mig, og virkningen på mit lem udeblev da heller ikke. Da hun så, hvad der skete, kunne jeg fornemme, hun smilede, da hun sagde:
”Ja, det var godt. Hvis du senere får fornemmelser af den slags, kender du nu min kur. Svar mig nu klart på følgende spørgsmål: Hvor mange kvinder har du givet klask i forbindelse med sex?”
”Det kan jeg ikke sige præcist.”
”Over eller under 10?”
” Nok over!”
”Hvor mange kvinder har du bundet ved sexlege?”
”Jeg kan ikke huske det!”
”Tror du, det er over eller under 10?”
”Under!”
Hun gik om bag mig, løftede mine arme bagud og bandt noget fast i håndjernene. Jeg kunne mærke, de blev løftet op sikkert af det tov, der var blevet bundet i. Højere og højere kom de. Det strammede godt i mine overarme.
”Jeg kan altså ikke løfte dem højere.”
”Så må du bukke dig frem, så dit hoved kommer ned mod knæene,” kom det strengt fra hende.
Jeg bukkede mig. Armene blev løftet endnu mere.
Hun kom hen og slog munkekåben op over min ryg, så jeg stod med min bare røv helt blottet lige tilbage.
”Spred benene, så står du bedre fast.”
Det gjorde jeg.
”Ser du, før at du kan optages, må du modtage din fortjente straf for de gange, du har øvet lidt tvang over for kvinder enten ved at binde dem eller klaske dem.”
”Ja, men de ville gerne selv,” afbrød jeg hende.
”Det kan godt være, men du nød det garanteret, så du skal modtage et slag med pisken, du lige har fået, for hver gang, du har gjort det. Det betyder 30 slag i alt. Har du forstået?”
”Ja, men…!”
”Ikke noget jamen, er du klar til at modtage din straf?”
”Ja!”
”Det er 10 for de gange, du har bundet og 20 for de klask, du har givet. Det er i alt 30!”
Det første slag ramte min udspændte røv. Det var ikke så hårdt, som jeg havde ventet. De to næste kom hurtigt efter.
”Hvor mange var det?”
”3.”
”Du må hellere tælle højt, så jeg ikke snyder dig.”
Så kom de næste slag. Jeg talte højt. Jeg syntes, de blev hårdere og hårdere. Der kom et par stykker, hvor det ligefremt gjorde rigtig ondt.
”Av, for søren! 14!”
”Hvis du siger: av, koster det et slag ekstra.” Der kom hurtigt et til.
”Hvor mange var det så?”
”15!” forsøgte jeg.
”Næh, det var ekstraslaget, så nu er det,” hun afbrød sin sætning, og der fulgte et ret hårdt slag, men jeg skulle ikke have sagt mere end:
”15!”
”Ja, nu har du lært det vist.”
Der fulgte slag på slag. Min ende brændte efterhånden. Den måtte være godt rød.
”20!”
Jeg mærkede pludselig hendes hånd bagfra op i skridtet tage fat om mine sten. De blev klemt lidt hårdt. Hånden gik længere ind under skridtet, så den nåede pikken, som hånden nu tog blidt om.
”Åh, jeg skulle bare mærke, om du havde fået syndige fornemmelser. Men det var ikke så meget.”
Straks efter kom hurtigt tre kraftige pisk. Jeg havde lyst til at skrige, for det gjorde rigtig ondt nu, men jeg styrede mig.
”Jeg synes ikke, jeg hører, du tæller mere. Hvor langt er du?”
”18!”
Nu fulgte slagene hurtigt efter, og jeg havde lige fået sagt 28, da der kom et slag lige oven på et af de steder, der var allermest ømt.
”Av, for satan!” røg det ud af mig.
”Du skal få lov til at få lidt luft, inden du får de sidste og ekstraslaget.”
Hun sænkede rebet, så jeg kunne rejse mig op. Jeg mærkede godt, at der igen var begyndt at komme ny rejsning.
”Hvad er det? Får du syndige fornemmelser igen?”
Armene blev så igen tvunget opad, og jeg måtte bukke mig frem.
”Inden du får de sidste, må du hellere blive afkølet lidt.”
Isposen blev lagt over min efterhånden godt ømme røv og derefter ind i skridtet til stenene, og bagefter førte hun den forfra ind på pikken, der straks kvitterede med at falde lidt ned.
Et nyt hårdt pisk kom.
”28!”
”Fint, du huskede det!”
Så faldt de sidste to slag, men ikke nær så hårdt som før. Båndet løsnedes, og jeg kunne rejse mig helt op, og kåben faldt ned over min ømme røv. Hun kom hen med et glas og holdt op til munden. Jeg drak begærligt det kolde, stærke og velsmagende, der var i. Jeg følte min røv brændte, og pikken strittede igen lidt ud. Bare hun nu ikke kom med den ispose igen. Men hun sagde i stedet for:
”Nu får du igen hænderne om foran og så følger du mig ind til bordet.”
Da vi kom ind i spisestuen, skulle jeg kravle op på bordet og lægge mig på ryggen. Hun havde lagt et tykt tæppe på bordet, så der var blødt at ligge.
Hun førte nu et ben ud til hver side, så jeg skrævede så meget, jeg kunne. Der bandt hun dem fast. Armene blev ført op over hovedet. Hun hev i tæppet, så jeg lå så strakt, jeg kunne. Der blev de bundet stadig med håndjernene på. Hun slog kåben til side. Jeg kunne mærke min pik begyndte at rejse sig. Hun stod for den ende af bordet, hvor mit hoved var. Hun begyndte at nulre og nive i brystvorterne. Det gjorde både ondt og lidt godt. Hun gik om på siden og kunne nu fortsætte med den ene hånd på vorterne og den anden på min pik. Meget forsigtigt blev forhuden ført frem og tilbage.
Jeg blev endnu mere sulten og vild efter hende. Hun blev ved med sine rolige bevægelser frem og tilbage. Jeg sukkede vist højt, og da det rigtig dunkede i pikken, standsede hun, og isposen lagde hun igen på pikken.
”At du kan nænne det. At du kan være så ond!” sagde jeg gispende.
”Sådan hedder det ikke i vor orden. Du må lære at styre den slags. Jeg må hellere holde den her lidt endnu!”
Hun kunne være glad for, jeg var bundet, så jeg var ude af stand til at gøre hende noget. Jeg begærede hende som aldrig før i aften.
Isposen tog hun væk, og hun fortsatte med forhuden frem og tilbage. Nu brugte hun bare begge hænder, så der var en finger til at køre rundt lige under pikhovedet. Det var simpelthen det bedste, jeg vidste, og hun vidste det også. Det dunkede i pikken, og jeg kunne mærke, jeg var tæt på udløsning igen. Hun må også kunnet have mærket og set det, for hun standsede brat.
”Nej, ikke ispose igen. Det er ondt. Du kan da ikke nænne det,” gispede jeg.
”Kan du pænt bede om det, uden at sige jeg er ond?”
”Vil du ikke være sød og ikke komme med isposen?” kom det fra mig.
Hun løsnede som svar alle båndene om anklerne. Armene kom også fri.
”Stil dig ned foran med ryggen til bordet!”
Jeg krøb ned og stillede mig, som hun havde givet besked på.
”Spred så dine ben.” Jeg spredte dem lidt.
”Nej, mere endnu. Mere. Nu er det godt.”
Mine ankler blev bundet til bordbenene. Så tog hun bindet fra mine øjne.
Da jeg havde vænnet mig lidt til lyset, så jeg Elisabeth stå foran mig i en dragt, der virkede som en tro kopi af en nonnes. Hun så dejlig, varm og meget fristende ud.
”Nu skal du klæde mig af, men du må ikke pille eller gøre noget andet. Kun klæde mig af. Helt stille. Hvis du begynder på noget, som jeg synes er frækt og for nærgående, går jeg væk fra dig, så du ikke kan nå mig. Vor orden kræver blind lydighed af dig, og at du viser, du kan beherske dig, før du kan blive optaget og få lov til alt det, du ønsker.”
Jeg beundrede hende for, hun kunne holde stilen og masken. Hun var helt alvorlig og så strengt på mig.
”Må jeg ikke få de her håndjern af nu?”
”Nej, det kan ikke tillades endnu. Du mangler nogle ting, før du endelig gives fuldstændig fri.”
Hun stillede sig hen, så jeg kunne nå hende. Jeg begyndte afklædningen af hende. Der var svært at styre sig. Jeg havde da heller ikke fået mere end løsnet knapperne i hendes skjortebluse og taget nonnekappen af hende, før min pik strittede vildt opad. Hun kikkede ned på den.
”Hvad er det? Har du ikke lært det endnu? Vi må hellere holde en lille pause, så den kan falde til ro.”
Hun gik væk fra mig. Nej, hvor var det svært at være tvunget til at blive stående. Hvis ikke hun havde bundet mine fødder, havde jeg garanteret flået tøjet af hende. Men nu var det hende, der bestemte farten. Hun kom igen nærmere, uden min pik var faldet nævneværdigt. Det dunkede i den. Jeg fortsatte med at tage blusen af, der var ingen bh under. Men det går rigtige nonner nok heller ikke med. Så knappede jeg hendes hvide nederdel op og tog den af. Så kom turen til skoene, derpå røg de lange hvide strømper og til sidst de hvide trusser. Nu stod hun foran mig helt nøgen og så ualmindelig dejlig, varm og indbydende ud. Hvor var det svært at lade være med at tage på hende. Ikke mindst dejlige strittende brystvorter.
”Knæl så ned foran mig. Men du må stadig ikke røre mig.”
Jeg lystrede. Mit hoved var lige i samme højde som hendes behåring på skambenet.
”Slik så min fisse. Du må godt støtte dine hænder på mig, så du ikke falder.”
Jeg kunne mærke på hendes tonefald, at hun også var tændt. Lige så snart mine fingre rørte ved hendes skamlæber, kunne jeg mærke, hun var drivende våd. Jeg begyndte at slikke hende. Hun fik tungere og tungere åndedrag. Hun sukkede, lukkede øjnene, gispede og sagde ivrigt:
”Ja, mere. Du gør det så godt. Bliv ved! Mere! Mere! Brug også dine fingre.”
Der blev kort mellem hendes gisp. Jeg slikkede og slikkede, førte mine fingre ud og ind, nulrede hendes klitoris og spredte hendes skamlæber.
Pludselig trådte hun tilbage, så jeg ikke kunne nå hende, og så løsnede hun båndene om anklerne.
”Læg dig op på bordet på ryggen hurtigt. Dine hænder op over hovedet. Du må ikke røre mig nu,” beordrede hun.
Jeg kravlede op og lagde mig. Hun satte sig ned over mig lige neden for den rejste og strittende pik. Så tog hun om pikken, løftede sig selv lidt og førte den ind i skeden. Hun begyndte at ride mig. Hun blev vildere og vildere. Jeg havde aldrig oplevet hende sådan før. Hun skreg og kom hurtigt i en voldsom orgasme, og det drev ud af hende. Jeg kom selv også meget hurtigt med min udløsning selvfølgelig og tømte den opsparede sæd op i hende. Da hun ikke kunne ride mere, sank hun ned over mig og sagde stille i mit øre:
”Glædelig jul, min ulydige munk. Du er optaget i ordenen. Nu må du næste gang bestemme over din nonne!”
”Glædelig jul, min egen strenge nonne!” svarede jeg i hendes øre.
”Jeg håber, du syntes om gaven. Den kan nemlig ikke byttes!” hviskede hun og krammede mit hoved. Så tog hun endelig håndjernene af mig.
Jeg ønskede heller ikke at bytte noget. Det havde været en pragtfuld oplevelse.

Sikken en juleaften med den overraskende julegave. Tænk at skulle være munk og så oven i købet få en nonne på samme aften. Den juleaften glemmer ingen af os.

Fortsættes HER

Hvad synes du om novellen - skriv din mening til Anemone  HER
Flere noveller af samme FORFATTER