Charter som eksamensopgave, del 2 - af Ham dér
2010


Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER

Mødet med Gran Canaria – og med Oscar 

Afskeden med Danmark i Billund var våd, kold og blæsende. Så var det den absolutte modsætning, da pigerne dagen efter slentrede langs stranden ved hotellet. Solen skinnede, der var næsten vindstille, himlen var blå, og luften var omkring 25 grader. Ida var iført en sort bikini, mens Kamilla var beordret i en til lejligheden indkøbt bikini i gult, der bestod af tre stykker stof og nogle sløjfer.

På stranden er også, blandt mange andre, en lille gruppe svenske unge, som pigerne også slentrer forbi. En af dem kommenterer højlydt Idas små bryster: ”Se, hon har inga tuttar!” råber han. Ida stivner, rødmer først, men så går det op for hende, at hun er blevet mere gal end ked af det. Resolut hiver hun Kamilla med hen til gruppen.
”Er det mig, der ingen 'tuttar' har?” hun stirrer olmt på knægten, der havde råbt (hvis øjne kunne dræbe...). Det er tydeligt, at han har drukket. ”Ved du hvad?” fortsætter hun, og inden knægten når at svare, åbner Ida resolut sløjfen i Kamillas nakke og viser Kamillas ikke helt små bryster frem: ”Jeg har de her 'tuttar'! Du har ingenting. Og det får du heller ikke, for en 'kille' der er så idiotisk, gider ingen piger ha'!”

Pigerne vender sig og går. Efter nogle meter opdager Ida, at Kamilla ikke har gjort nogen som helst anstalter til at skjule sine bryster igen. Ida kigger spørgende på Kamilla.
”Du skulle jo bestemme. Og du har ikke sagt noget om, at jeg skulle pakke dem væk igen,” svarer Kamilla.
”Tak skat, og undskyld. Du må gerne ordne din bikini nu.”
”Du skal ikke undskylde. Det var faktisk lidt sjovt at se deres ansigter. Og jeg kan høre, hvor han bliver hånet nu,” siger Kamilla, mens hun ordner  sløjfen i sin nakke.
”Det er godt, du tager det sådan,” smiler Ida, ”jeg er så glad for dig.” Idas hånd lægger sig på Kamillas balde, da de går videre.

Samtidig bliver misdæderen hånet i den svenske gruppe, og man morer sig over pigernes reaktion. Men en af pigerne deltager ikke i den almindelige latter. Hun ser efter de to piger, der er gået deres vej, helt fjern i blikket. 

Oscar og Wilma siger undskyld

På feriens anden dag sad Ida og Kamilla i en af bungalow-anlæggets barer og drak en café latte – og takket være all-inclusive konceptet var der også en lille kage til, selv om det kun var midt på formiddagen. Det havde selvfølgelig været Ida, der havde bestilt kagen. Uden at pigerne opdagede det, kom to teenagere ind i baren og nærmede sig deres bord. Begge, en dreng og en pige, var iklædt badetøj. Drengens spændstige krop med den udprægede six-pack var iklædt de der lange badeshorts. Pigen var iklædt en nydelig småblomstret bikini, der klædte hendes velproportionerede krop perfekt, og en solhat.

Da de er kommet helt hen til Ida og Kamillas bord, rømmer pigen sig. Ida og Kamilla ser op og ser to høje, brune, lyshårede mennesker. De ser også, at drengen er temmelig klatøjet, og det forstår de godt, da de kommer i tanke om, hvem han er. Det må seriøst være dagen derpå for ham.  

Ida og Kamilla sender ikke just venlige blikke til de to nyankomne, men spørger alligevel, hvad det er, de vil.
”Vi kommer att be om ursäkt” siger pigen.
”'Vi' siger du? Jeg ved, hvorfor han vil undskylde, men hvorfor vil du?” spørger Kamilla.
”Ja, Oscar är min bror. Jag har lovat min mamma att ta hand om honom. Svenska ungdomar har svårt med all-inclusive, även Oscar. Och jag gjorde uppenbarligen inte min plikt. Jag heter Wilma. ”
”Sæt jer ned.” Ida lød faktisk lidt venlig.
”Du behöver också säga något,” hersede Wilma med sin bror ”annars måste jag ringe til mamma!”
Med vrede i stemmen svarede broren: ”Jag kan också ringa din mamma. För var var du när jag drack...” 
Uden varsel slog Ida i bordet. ”Hvor gamle er I egentlig? Alt det der mamma-pis!! Vorherre bevares!”
Forskrækket holdt kamphanerne inde. ”17” svarede drengen. ”19” svarede pigen.
”Hvor er jeres mamma overhovedet?”
Wilma fortalte, at deres forældre havde en advokatpraksis med familieret som speciale. Op til jul så de dem stort set aldrig; der var højsæson, sagde deres mor, ligesom lige efter sommerferien. Ida undrede sig over, at det var sæsonbestemt. Men Kamilla mente, at det egentlig var logisk nok. I hverdagen, hvor alle arbejdede, så fik man nok ikke så let en overdosis af hinanden. Wilma fortalte videre, at de i flere år havde plaget deres forældre, om de ikke kunne komme ned i varmen, når de nu alligevel aldrig så deres forældre. Første gang i år havde de givet sig. Med mange formaninger om at ringe jævnligt, og at Wilma skulle se efter Oscar. ”Han är jo så liten!”, tilføjede hun fnisende, hvilket resulterede i et grinevredt puf fra hendes bror.
”Jeres mor sidder altså i Stokholm og er ikke så glad for, at I er afsted alene. Hvilke fordele har det for jer at ringe til mamma?” ville Kamilla vide.
De rystede begge på hovedet og kunne ikke svare.
”Hvorfor tager I så ikke selv ansvaret for jeres liv og handlinger?” fortsatte Kamilla, ”i stedet for at overlade det til nogen, hvor der kun er dårlige konsekvenser?”
Det lod til at opsangen virkede, for Oscar samlede sig tydeligvis og tog ordet.
”Nej, ni har rätt. Förlåt. Förlåt. Förlåt. Jag har verkligen varit dum och hade druckit bort hjärnan. Jag är faktiskt ledsen.”
”Förlåt,” istemte Wilma. 
Ida smilede skælmskt til Kamilla, før hun sagde:”Og hvilken kompensation tilbyder I? For nu, hvor alle er blevet gjort opmærksom på min krops mangler, har jeg da ikke lyst til at ligge til skue på denne strand mere. Og noget for noget, som vi siger.”
”Og det er i sidste ende på grund af jer, at alle har set mine bryster.” sagde Kamilla stille.
”Ursäkt. Det är svårt at kompensera er på et all-inclusive hotel. Vi kan inte ens kjöpa er en drink”, svarede Wilma eftertænksomt
”Pengar har inte vi heller”, tænkte Oscar højt. Han holdt en pause. Det var tydeligt, at han tænkte – og det fungerede ikke så hurtigt den dag.   Men han fik dog samling på tankerne og konstaterede: ”Jag har förödmjukat Er”, og så blev der pause, før han fortsatte: ”Kanske är det en kompensation, om Ni förödmjukar mig på ett sätt. Jag har visst förtjänat det.”
Wilma kiggede på Oscar, dernæst på Ida og Kamilla, der blot var afventende, før hun svarede ”I'm all in!”
Ida kendte ikke helt det udtryk og så spørgende over til Kamilla, der forklarede:”Pokerudtryk. Det betyder, at man satser, alt hvad man har.”
”Godt” svarede Ida. ”Nu går vi over til os.”
 

Fortsættes HER

Hvad synes du om novellen - skriv din mening til Ham dér  HER
Flere noveller af samme FORFATTER