Charter som eksamensopgave, del 4 - af Ham dér
2010


Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER

Kamilla får en endefuld

”Nød du det?” spurgte Ida Kamilla.
”Yes. Det var stort!” Alle tre fnisede.
”Er du stadig våd?”
”Det vil jeg tro.”
”Hent pluggen.”
Kamilla gik i soveværelset igen og kom tilbage med pluggen og rakte den til Ida, der sagde: ”Nå, du har vist været en liderlig lille tøs!”
Kamilla nikkede.
”Og du har været mig utro.”
Igen måtte Kamilla nikke. At Ida havde givet lov ændrede egentlig ikke ved det faktum. Og desuden var Idas stemme kun ”lege”-streng. ”Ja Frue.”
”Som straf skal du ha pluggen i røven, indtil jeg siger til,” Ida holdt en pause … ”og desuden skal du bede Wilma om at give dig fem slag på hver balle.”
”Ja Frue,” sagde Kamilla, selv om hun nu var blevet lidt bleg.
”Vend dig om og buk dig ned.”
Kamilla stod med enden i vejret. Både hendes røv og fisse var nu totalt ubeskyttet. Ida tog pluggen, begyndte at kneppe Kamillas fisse med den, men da Kamilla var blevet helt grebet af rytmen og lysten, stoppede Ida og puttede den nu pjaskvåde plug ind i Kamillas stjerne. Kamilla gav sig lidt.
”Tak Frue.”
”Og nu til det næste.”
Kamilla rejste sig og gik hen til Wilma.
”Wilma, vil du gøre mig den glæde at straffe mig med fem slag på hver af mine baller?”
Wilma nikkede og gjorde tegn til Kamilla, at hun skulle lægge sig over hendes skød. Det gjorde Kamilla. Da Kamilla havde lagt sig, faldt Wilma lige for fristelsen til at drille hende lidt med at bevæge pluggen, hvilket straks resulterede i små støn fra Kamilla. Men så gav Ida Wilma besked på at komme igang – og Wilma blev i øvrigt oplyst om, at hvis Ida ikke syntes, at slagene var hårde nok, ville Ida give hende 10 slag på hver balle. Styrket af denne oplysning lod den høje pige ti kraftige slag falde på Kamillas forsvarsløse numse; de var så kraftige, at Kamilla til sidst ikke bare gav sig, men højlydt jamrede sig ved de sidste slag.
Kamillas numse var ved at have en rødligt skær. Men mellem hendes lår glinsede det. ”Jag känner, du er kåt,” kommeterede Wilma, mens Kamilla rejste sig op. ”Mh,” nikkede Kamilla bare.

Med påtaget strenghed bestemte Ida, at Kamilla, når hun havde sagt tak til Wilma, skulle stille sig i hjørnet, hænderne bag nakken, og benene spredt, og lytte til, hvad Wilma havde at sige. Lydig, som Kamilla var, når hun var i den rolle,  gjorde hun som tilsagt.

”Wilma, stil dig ved siden af!” kommanderede Ida. Wilma stillede sig ved siden af Kamilla. Når Wilma stod ved siden af Kamilla, som Ida syntes var høj, kunne Ida rigtig se, hvor høj Wilma var.
”Du kan fremføre dit ærinde”, sagde Ida henvendt til Wilma. Wilma rømmede sig. Det var ikke let at komme igang, det kunne både Kamilla og Ida mærke.
”Idag har varit den mest lustfyllda och sexiga, jag har varit med i. Det har gett mig känslor, jag inte visste fanns. Och det, att jag var tvungen till att ta mig själv med dildo inför Ida, medan du och Oscar var tilsammans, har gett mig en jättestor gigantisk orgasm.
Faktiskt gillade jag det. Därför ber jag, Kamilla, om din tillåtelse till att bli er slav under semestern. Det är bra med Ida, om det är bra med dig.”
Nu var det Kamillas tur til at tænke. Der var lang tavshed, hvor man kunne have hørt en knappenål falde på gulvet.
Kamilla var ikke sikker. Følte hun et sting af jalousi? Og hvad måtte Ida ikke føle efter hendes nummer med Oscar? Hun tænkte, så det knagede. Men ligegyldigt hvad hun tænkte, nåede hun ikke frem til et entydigt svar. Til slut sagde hun: ”Wilma, jeg ved det ikke. Det må jeg tænke over, kan jeg mærke. Måske skal vi spise aftensmad sammen; så lover jeg at give dig et svar.”
Wilma så lidt slukøret ud over den besked, men samlede sig sammen: ”Det är ok. Känner att jag får gå hem nu.”
Ida nikkede tænksomt, og Wilma begyndte at samle sit beskedne tøj sammen, bikinitop, bikinitrusser og solhat. Hun skulle lige til at tage trusserne på, da Ida sagde: ”Men husk, hvis det bliver et ja, så er det slut med trusser!”
”Jag har jo inte annat med mig,” indvendte Wilma.
”Hvad med at låne et håndklæde?”
”Om det är en utmaning, som räknas med i bedömningen i morgon, gör jag också det.” Wilma lod trusserne falde, gik på badeværelset og hentede et håndklæde, slog det om sig og tog afsked.
”Nu skal du være, som du helst vil” sagde Ida til Kamilla, da hun havde lukket døren efter Wilma. Kamilla sænkede hænderne og vendte sig om. Hun satte sig i sofaen. Ida noterede sig, at hun ikke tog pluggen ud.
”Hvad skal vi gøre?” spurgte Ida.
”Ja, hvad skal vi gøre? Det var en hård dag på en underlig måde.”
Ida nikkede: ”Ja, der er noget, vi skal tænke over. Men inden da tror jeg, at der er noget, jeg skal gøre godt igen. Wilma lagde flere kræfter i end jeg regnede med.” Hun satte sig på hug mellem Kamillas ben og bevægede sin mund mod Kamillas fisse.
”Det var ikke slagene, der gjorde ondt. Det var det, der skete lige før. Slagene havde jeg nok klaret uden godtgørelse,” fortalte Kamilla, ”du ved, jeg er temmelig robust. Men at skulle bede hende om straffen...”
”Robust, det ved jeg, du er, men du er også det bedste, jeg har. Derfor vil jeg gerne gøre det godt igen.”
”Det behøver du ikke. Når vi har aftalt, at du bestemmer, så er det jo ligesom en del af gamet. Men jeg tror, at tvangen eller afmagten er med til at gøre følelser meget tydelige og store.”
Ida, der stadig sad på hug mellem Kamillas ben, nikkede tænksomt.
”Store følelser,” spugte hun, ”mener du jalousi?”
”Ja, for eksempel.”
”Blev du liderlig af at få endefuld? Var det rigtigt, hvad Wilma bemærkede?”
”Jeg var liderlig efter endefulden. Men jeg ved ikke, hvorfor. Måske bare, fordi det tænder mig at tænde dig. Eller også er det bare pikant at ligge over knæet. Jeg mener, jeg er 22.”
”Ikke mere snak 22”, indskød Ida nede mellem Kamilas ben og begyndte at slikke. Efter lydene at dømme nød de det begge to.

Kamilla opdager en lyst.

Hurtigt var Idas slikkeri endt med, at begge piger havnede sammen i sengen. Da de var kommet til hægterne igen, og Ida langt om længe fjernede pluggen fra Kamillas bagerste hul – Kamillas lyde var lækre – gik Ida hen til sin kuffert. Efter et øjebliks roden kastede hun en pakke over til Kamilla.
”En pakke til mig” jublede Kamilla. Ida satte sig nøgen ved Kamillas fødder. Hun havde trukket et ben op under sig, mens det andet dinglede ud over kanten. Det var tydeligt, at Ida også var liderlig.

Da Kamilla havde pakket ud, konstaterede hun, at det var en snørecorsage i en farve, som Kamilla kaldte ”vulgærrød”. Uden at virke direkte utaknemmelig var der heller ingen jubel hos Kamilla. Blot et pænt, men tænksomt, tak.
”Jeg vil se dig i den,” sagde Ida.
”Det var jeg jo næsten klar over,” grinede Kamilla, og Ida indså, at det nok var en temmelig tåbelig besked, som hun lige havde givet.
”Jeg spekulerer bare på,” fortsatte Kamilla, ”hvor i alverden den kommer fra.”
”Du var da med, da vi købte den i Odense, sammen med pluggen og manchetterne.”
”Købte du også denne???” Kamilla var forvirret, ”det har jeg ikke opdaget.”
”Nej, du kiggede jo interesseret på reoler. Hvad var du egentlig så grebet af?”
Kamilla rømmede sig. ”Øh... jeg kiggede på piske.”
”Piske? Hvorfor piske?”
”Det var bare fascinerende!”
”Hvad betyder 'fascinerende' lige her?”
”Fascinerende er vel, når man er grebet af noget og alligevel ikke ved, hvad man synes om det”.
”Du siger ”man”. Hvad med dig?”
”Ej, Ida...”
”Jo Kamilla. Du er talknuser. Jeg er ordkløver. Hvad var det med DIG og de piske.”
Kamilla tænkte. Efter et øjeblik sagde hun: ”Det er to ting. Det ene er, at det i bund og grund er frastødende. Men der er også den anden ting, og vi havde den også lidt i eftermiddags: Tænk hvis man var tvunget. Og selv om hjernen siger 'nej nej', kan fissen godt sige noget andet.”
”Kamilla,” nu måtte selv Ida famle efter ordene, ”er du i gang med at fortælle mig, at du godt kunne trives med, nej, at du måske godt kunne tænke dig, at jeg var betydelig hårdere?”
”Jeg ved det ikke,” sukkede Kamilla, ”men når alt kommer til alt, kan jeg jo altid stoppe, når jeg ikke kan mere. Så måske kan vi lade det komme an på en prøve.”
Ida tænkte over dette i tavshed. Da hun fandt ordene, sagde hun: ”Jeg vil ikke miste dig på grund af et fejlslagent eksperiment. Så du skal love, at du stopper, inden jeg når at krydse din streg. Lover du det?”
”Det lover jeg.”
”Og du er godt klar over, at det betyder, at jeg kommer til at bestemme helt over dig, og at jeg kommer til at straffe dig, hvis du overtræder, hvad jeg bestemmer?”
”Ja.”
”Ja, frøken Ida,” rettede Ida.
”Ja, frøken Ida,” sagde Kamilla.
”Hvis du kalder mig søde Ida, stopper vi. Og du skulle vel ikke være så uforskammet bare at kalde mig Ida, vel?”
”Nej, frøken Ida.”
”Og se så at få den sag på, så du ligner den billige tøs, du er!”
Med et ”Ja, frøken Ida” sprang Kamilla ud af sengen og begyndte at tage corsagen på.
Ida var ikke tilfreds med, hvordan Kamilla havde strammet corsagen. Og efter et par slag på Kamillas bryster, som ikke var dækket af corsagen, strammede Ida corsagen.
”Tak frøken Ida,” sagde Kamilla. Den strammede en del, syntes Kamilla. Hun kunne godt se, at hun fik en mindre talje, og hun opdagede, at hun pludselige måtte bevæge sig mere rank, end hun plejede, for at det ikke blev ubehageligt.
Iført corsage og højhælede sandaler gik Kamilla rundt og servicerede Ida efter bedste evne, der indimellem ikke var god nok. Så det ene og andet rap landede på Kamillas mere følsomme steder.
Til aften spiste de sammen med Wilma på en af anlæggets restauranter.  Kamilla havde fået lov til at skifte til top og nederdel – og ikke mere.

Wilma blev præsenteret for en række vilkår:

-       Hun skulle adlyde Ida og Kamilla.
-       Hun måtte ikke røre ved sit køn uden efter tilladelse.
-       Hun skulle være villig til at straffes for sine overtrædelser.
-       Hun skulle sørge for at være sexet hele tiden.

Wilma accepterede dette uden betænkningstid og fik besked på at møde næste morgen klokken 9.  

Efter aftensmaden bestemte Ida, at Kamilla og hende skulle køre en lille tur i baglandet med den lille Seat, hendes far havde lejet. Undervejs holdt de ind i en lille landsbybutik, der stadig havde åben. Her købte Ida lidt grøntsager, nogle agurker og en temmelig tyk, men kort, squash. Men til sin fornøjelse opdagede hun, at de også havde en gammeldags tæppebanker. Endelig købte de noget mineralvand og noget af det lokale slik til aftenen.

Ude i bilen blev Kamilla beordret til at hive op i nederdelen og lege med sig selv, mens Ida, tilsyneladende upåvirket, kørte bilen gennem øens små veje. Forsigtigt begyndte Kamilla at skille sine skamlæber ad og nusse sin klit, men efter kort tid havde hun allerede et par fingre kørende hektisk ind og ud af sig.

Ved en parkeringsplads med udsigt ned mod kysten, dens oplyste hoteller og småbyer, stoppede Ida bilen og beordrede Kamilla til at stoppe. Ida steg ud, skyllede squashen med mineralvand og gnubbede den på en helt entydig måde med sine slanke fingre, inden hun åbnede bildøren og rakte den til Kamilla, der stadig sad i bilen med nederdelen om livet.

”Værsgo', den er til dig, din liderlige tøs, en lille førjulegave,” sagde hun med et smil og kyssede Kamilla i panden; ”jeg tror, at du ved, hvad du skal.”

”Tak, frøken Ida,” sagde Kamilla. Og uden yderligere ord trak Kamilla benene op på sædet, og uden at afbryde øjenkontakten med Ida førte hun  langsomt squashen i sin åbne, våde grotte.

Da de kørte videre på de snoede veje, blev det klart for Kamilla, at Idas øjemål ikke havde snydt hende. Den sad i spænd mellem sædet og Kamillas skedevæg bag og forplantede alle bilens bevægelser direkte dybt ind i hendes underliv.

”Hvad synes du?” spurgte Ida drillende.
”Min fisse synes, du kører vildere, end du kører i virkeligheden,” svarede Kamilla.
”Så var det da godt, at vi købte tæppebankeren, hvad?”
”Undskyld, frøken Ida,” sagde Kamilla, da det gik op for hende, at hun havde glemt at tiltale Ida korrekt.
”Nu må vi se...”

De nåede bungalowanlæggets parkering.
”Frøken Ida,” begyndte Kamilla, ”må jeg bede om lov til at tage squashen ud og trække nederdelen ned, når vi skal ud af bilen?”
”Selvfølgelig må du det. Det er godt, du har husket at spørge. Måske slipper du endda for tæppebankeren, men så skal jeg også nå nye højder.”

Måske skal det afsløres, at tæppebankeren ikke blev brugt den aften; det skal måske også afsløres, at Ida trods sin spinkle facon godt kunne rumme en squash, men at denne squash, sammen med Kamillas tunges aktiviteter, fik hende til at se både lys og stjerner. Måske skal det også afsløres, at de begge faldt i søvn i hinandens arme med et smil. Kort før de faldt i søvn, fik Ida en mms fra sin onkel Anders i Assens. De måtte vende og dreje telefonen nogle gange, før de fik øje på, hvad de så: De kiggede på Idas sommerhus. Alting var helt hvidt og juleagtigt.
Slikket nåede de ikke at røre.

Fortsættes HER

Hvad synes du om novellen - skriv din mening til Ham dér  HER
Flere noveller af samme FORFATTER