Charter som eksamensopgave, del 5 - af Ham dér
2010


Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER

Wilma gør rent og sviner

Klokken lidt i 8 vågnede Kamilla ved, at hun kunne høre toiletskyllet. ”Godmorgen, din lækre liderlige sovetrynetøs,” sagde Ida, der kom ind i soveværelset og med et smil trak dynen væk og begyndte at nusse Kamillas mave. Ida havde tøj på allerede.
”God morgen, frøken Ida,” gryntede Kamilla.
”Nu skal vi op og spise morgenmad. Tag din top og nederdel på!”
”Jeg skal lige tisse, frøken Ida.”
”Du skal op og spise morgenmad. Kom igang”
”Jamen jeg SKAL tisse.”
”Hvad du skal, bestemmer jeg!” Idas stemme var pludselig hård. ”Og du har glemt at tiltale mig ordentligt, tøs!”
”Undskyld, frøken Ida.”
Kamilla stod op, trak i tøjet og sammen gik de to over i morgenmadsrestauranten. Her forsynede de sig ved buffeten. Kamilla skulle ikke have særlig meget – og da slet ingen drikkevarer. Da de havde sat sig igen, sad Kamilla temmelig urolig.  Pludselig gik det op for Ida, at Kamilla havde krydset benene under bordet. Ida bøjede sig over mod Kamilla og hviskede: ”Du skal ikke krydse dine ben. Som straf går du nu til buffeten og henter dig et glas vand. Det drikker du, når du kommer tilbage hertil.”
”Ja, frøken Ida,” svarede Kamilla, mens hun trippede til buffeten og tilbage. Hun satte sig ned, spredte sine ben for Ida og tømte vandglasset.
”Ja, man skal huske at drikke nok i varmen,” kommenterede Ida gammelklogt. Lidt efter bevægede Idas venstre fod sig til Kamillas køn under bordet. Berøringerne og trykket var lige ved at være for meget for Kamilla, i hvis øjne der var desperation. Hun bøjede sig frem mod Ida og hviskede deperat: ”Ida, please, NU!”
Nu var Ida godt klar over, at buen nok ikke kunne strammes meget mere: ”Nu går vi stille og roligt tilbage til vores bungalow.”
Det gik ikke så stille og roligt, som Ida havde sagt, men det gik alligevel uden at vække opsigt.
Ida sendte Kamilla ud på bungalownes lækre flisebadeværelse, og Kamilla havde allerede trukket op, da Ida et splitsekund efter kom ind med tæppebankeren i hånden.
”Bøj dig ind over badekarret,” befalede hun brysk.
”Jamen Ida, PLEASE.”
”NU!” Ida lød meget bestemt. Kamilla gav op, vendte sig om og bøjede sig over badekarrets rand.
”Du skal straffes for at være obsternasig og ikke tiltale mig ordentligt, for at være en plageånd, og for ikke at være klar, når jeg vågner.”
Uden yderligere forsinkelse lod Ida en række slag hagle ned over Kamillas rumpe. Hvert slag gav et lille klynk fra Kamilla; ikke så meget på grund af slaget, men fordi tissetrangen nu var så smertelig, at hun kun kunne holde tisset inde under yderste anstrengelse. Og pludselig var heller ikke det nok, og tisset fossede ud af Kamilla og ud over badeværelset.
Kamilla havde tårer i øjnene. Ida gik hen og gav Kamilla et kys. ”Græder du?”
”Det er så ydmygende, frøken Ida, jeg er 22.”
”Bare vent, søde, kun et øjeblik, og du vil opdage, at det måske slet ikke er dig, der ender med at blive ydmyget.” Ida nussede opmuntrende Kamillas kind. I det samme bankede det på bungalowens dør. Ida, der stadig havde tæppebankeren i hånden, stak dens håndtag op i Kamilla. Med et ”bliv sådan!” forlod hun rummet. Kamilla kunne høre, at Ida lukkede op.
”Hej Ida”, kunne hun høre Wilma sige.
”Herskerinde Ida”, rettede Ida.
”Hej härskarinna Ida.”
”Er du sikker på, at du vil dette?”
”Ja.”
”Ja hvad?”
”Ja, härskarinna Ida.”
”At du skal gøre alt, hvad vi bestemmer.”
”Ja, härskarinna Ida.”
”At du kan blive straffet, når vi synes?”
”Ja, härskarinna Ida.”
”At du skal bede om lov til alt?”
”Allting, härskarinna Ida.”
”Og du ved, at du kan blive udsat for ting, du ikke kan lide.”
”Javisst, härskarinna.”
”Nu har jeg optaget denne samtale. Jeg stopper optagelsen nu. Klæd dig af.”
Kamilla kunne høre raslen af tøj. Lidt efter kom Ida og Wilma ud på badeværelset. ”Nu har nådigfrøken Kamilla gjort alting klart, så vi kan se, om du mener det. Knæl dig mellem hendes ben og slik hende ren, også fødderne i øvrigt. Når Kamilla er ren, skal du give hende en ordentlig orgasme. Bagefter kan Kamilla og jeg vurdere, om du gør det godt nok, mens du gør rent herude.”
Wilma sank over denne opgave, der måske ikke lige var, hvad hun havde regnet med, men samtidig mærkede hun, hvordan hendes udsathed begyndte at krible i hendes skød. Åbenbart tøvede hun for længe, for uden at Wilma havde opdaget noget, havde Ida taget tæppebankeren ud af Kamilla og smækket den over Wilmas velformede balder.
”Har du forstået, tøjte?”
”Ja, härskarinna Ida. Tack, härskarinna!” sagde hun, inden hun knælede ned i søen af Kamillas tis og begyndte at slikke Kamilla ren.
Kamilla smilede til Ida, der smilede tilbage. At Ida kunne være så udspekuleret, havde hun ikke regnet med. Hun mærkede, at Wilma var igang med at slikke hende ren og glædede sig til Wilmas næste opgave.
”Er du våd, Wilma?” spurgte hun.
”Får jag känna efter, nådigfrökenen?”
Kamilla nikkede, og Wilmas højre hånd forsvandt mellem hendes ben.
”Ja, nådigfrökenen. Uppenbarligen gör förnedringen mig kåt. Det händer, att jag inte förstår nånting.”
Wilma fortsatte med rengøringen.
Kamilla henvendte sig til Ida: ”Frøken Ida, jeg er optaget. Vil du ikke nok hente pluggen til Wilma?”
”Det kan du da tro!”
Og få øjeblikke efter havde Wilma fået besked på at stritte lidt mere med måsen under rengøringen af Kamilla. Og efter få dyp i Wilmas våde fisse var pluggen våd nok, syntes Ida, og pressede den forsigtigt ind i Wilmas bagerste hul.
Wilmas småprotesterende lyde tog Ida ikke notits af, og lidt efter konstaterede hun, at Wilma trods lydene var så tændt, at en dråbe, der var løbet ned på spidsen af Wilmas klit, dryppede ned på badeværelsesgulvet.
Det fortalte Ida selvfølgelig til Kamilla, og det gav anledning til et par slibrige kommentarer, der fik Wilma til at rødme kraftigt.

Efter lidt tid var Ida tilfreds med den rengøring, som Wilma havde præsteret på Kamilla. Og Kamilla, der også var påvirket af situationen, magtspillet, tungen og liderligheden, havde ikke brug for en særlig stor indsats fra Wilma, før hun kom.
Mens Wilma gjorde badeværelset rent, snakkede Ida og Kamilla. ”Du gør bare med Wilma, hvad du har lyst til. Jeg tror efter dette, vi kan gå ud fra, at hun gør, som hun får besked på.”
Kamila nikkede.
”Jeg tror nemlig, jeg lige smutter på et lille besøg,” fortsatte Ida.
”Oscar?” spurgte Kamilla
”Er det ok?” spurgte Ida.
Kamilla nikkede og råbte: ”God fornøjelse,” da Ida gik.

Wilma kommer

Da Ida kom tilbage til bungalowen, virkede der først tomt. Men så fandt hun Wilma liggende på sofabordet. Et tørklæde var bundet foran øjnene. Et andet tørklæde havde hun for munden. Ida syntes, at det, der kiggede ud bagved, var de trusser, som Kamilla havde haft på den dag, der var rejst herned. Der sad en tøjklemme på hver brystvorte, og på kroppen havde hun den røde corsage, der gav hende en talje, som mindede Ida om noget, hun havde set om 50'erne. Hendes skinneben og arme var bundet sammen med strømpebukser. Pluggen sad i hendes stjerne, hendes klit blev pirret af Idas lille vibrator, der var sat på med gaffatape. Og på en eller anden måde var det lykkedes Kamilla at sætte bungalowens kost i spænd mellem væggen og Wilma, sådan at skaftet nu sad dybt inde i Wilma.

Wilma vendte hovedet hektisk, hvilket sikkert delvist skyldtes, at hun havde hørt nogen komme, og intet kunne se eller gøre, men det skyldtes også det faktum, at hun havde været pirret så længe og fremmedartet, at hun var på nippet til at komme.

Badeværelsesdøren gik op, og ud træder Kamilla, nybruset, mens hun stadig tørrer sig. ”Hvordan har patienten det, frøken Ida?” spørger hun.
”Lige ved at komme, vil jeg tro”
”Skal vi ikke næsten give hende lov?”
Ida, der pludselig kom i tanker om, hvordan Kamilla havde fikseret hende med en sengestolpe oppe i sig i sommerhuset, grinede: ”Med den liderlige ondskab, der åbenbart er i dit hoved når det gælder om at tvinge piger til orgasme uden de kan gøre hverken fra eller til, så har hun vel nærmest fortjent det, hvad?”
Kamilla smilede, nikkede og gav tegn til, at Ida skulle gøre sig klar til at fjerne klemmerne på brysterne. Ida gik om til Wilmas hoved og holdt sig klar og ventede på Kamillas tegn.
”1... 2 … Nu!” Ida fjernede klemmerne i samme sekund, som Kamilla knipsede et smølfespark mod Wilmas skamlæber. Disse sanseintryk var for meget for Wilma, der i et splitsekund blev stiv som et bræt, i det næste lækkede en lille skylle på sofabordet og i det næste splitsekund slappede helt af.
Ida løsnede tørklædet om hendes mund og fjernede Kamillas gamle trusser, mens Kamilla løsnede Wilmas arme og ben. Herefter løsnede Wilma selv tørklædet fra øjnene. Hendes udløbne mascara, der lå i en plamage om hendes øjne, gjorde, at hun lignede en omvendt Panda.
”Hvordan har du det?” spurgte Kamilla, da Wilma var kommet lidt til sig selv igen.
”Det var hemskt. Det var fantastiskt. Tack nådigfrökenen!”
”Vil du ud og gøre dig lidt frisk?”
Wilma nikkede. ”Tack,” og smuttede ud på badeværelset.

Kamilla fandt en klud og tørrede bordet. Pludselig kom Kamilla i tanker om noget, kiggede op på Ida med et smil og spurgte: ”Og du, hvordan var det?”
”Du har ret, han har en lækker pik. Men åbenbart er han blevet inspireret. Prøv at se.” Ida vendte sig om, så Kamilla kunne se hendes bagside og løftede op i sin kjole. På Idas blader kunne man se to tydelige og røde aftegninger af en hånd.
”Nåda!” fnisede Kamilla, ”Hvordan fik du dem?”
”Han lagde mig over knæet, da jeg prøvede at snuppe mine trusser fra ham. Dem ville han altså ikke give mig.”
”Nå?”
”Ja, han sagde, at når jeg kom for at være uartig, skulle jeg ikke lege artig, når jeg gik. Og at jeg i øvrigt alligevel skulle være trusseløs, når vi ses igen.”
Kamilla rynkede panden og et anstrøg af betænkelighed bredte sig i hendes ansigt.
”Jeg kan se, hvad du tænker”, svarede Ida som reaktion på kærestens ansigtsudtryk, ”men jeg fortalte ham også, at der nok ikke blev nogen anden gang. Det, mente han, bestemte jeg selvfølgelig, men trusserne beholdt han altså som et minde.”
Kamilla kiggede ned på sin hånd, der stadig holdt kluden på bordet.
”Jaloux igen?”, spurgte Ida.
Efter et kort øjeblik svarede Kamilla: ”Nej, snarere ængstelig for at få grund til at være det.”
”Det får du ingen grund til. Jeg lover,” sagde Ida. Kamilla slap kluden, rejste sig og gik til Ida. De to piger omfavnede hinanden; deres læber mødtes i et langt kys.

”Du Kamilla,” begynder Ida forsigtigt, mens de stadig står og holder om hinanden, ”den aftale, som vi lavede i går eftermiddags, den kan ingen af os da holde, eller?”
”Nej, ikke særligt længe i hvert tilfælde. Vi er nok ikke barske nok. Måske nogle timer ad gangen. Ellers bliver det så tungt og alvorsfuldt. Og alvor er ikke sjovt.”
Ida nikker. ”Så lad os droppe det. Undtagen indimellem.”

Et kort øjeblik efter træder Wilma ud af badeværelset uden en trævl på kroppen. ”Du er altså virkelig smuk Wilma. Render drengene ikke efter dig?” ”Jo, men jag springer snabbast,” smiler Wilma, og tilføjer ”nådigfrökenen.”
”Kan vi ikke lige droppe de der tiltaleformer, mens vi tager på tur?”
”Jo, om nådigfrökenen vill så”, svarer Wilma med et lunt glimt i øjnene. Ida begynder at grine, og det gør Wilma opmærksom på Idas påklædning.
”Nej, du har fått smisk. Och har Oscar tatt dina trosor?”
Ida nikkede.
”Han tar vel dem fram och nosar, när han masturberar” og tilføjer med en hovedrysten ”Killar!” 
”Lad os køre og se på øen.”

Lidt efter sidder de alle i Seaten på vej til Maspalomas berømte klitter. Solen skinner; det er 27 grader.  Her er der intet spor af, at det snart er jul. Det kommer de i tanker om, da de senere hen under aften ser julebelysningen i hovedbyen Las Palmas. Og pludselig går det op for dem, at de kun har én hel dag tilbage på Gran Canaria. Den vil de tilbringe sammen og se så meget som muligt, inden de vender tilbage til dansk flæskesteg og svensk julskinke.
Ida spekulerer over, om sneen mon stadig ligger. Hun sender en sms til onkel Anders – og kommer i tanker om, at de også skal nå at sende en masse postkort.

Hvad synes du om novellen - skriv din mening til Ham dér  HER
Flere noveller af samme FORFATTER