Juleshopping, del 2 - af Face-it
2010

(blev udgivet som bonusnovelle i 2008 men nu med 4 nye efterfølgende afsnit)

De var i København for at afslutte en handel med pelshandler parret da hun bare føler at hun må eje den lækre pels – men hvordan ”køber” man sig til en sådan pels. Men parret har en plan… en plan som vil overskride alle hendes hidtidige grænser…

Har du ikke læst afsnit 1 kan du gøre det HER

 Susanne førte mig over mod bilen som nu blinkede som tegn på at den blev låst op - Andersen åbnede med et øvet greb bagagerummet, svang frakken op i den med en elegant bevægelse der sikrede at der ikke var noget der ramte bilen, der måtte ikke komme snavs på pelsen.
Så satte han fototasken ned i siden og løftede kassen John bar derned også. Så gik han elegant om til højre bagdør, åbnede den og sagde:
Andersen: Pigerne skal vist herind!
Susanne førte mig derover.  Da vi kom ud midt i gården mærkede jeg pludselig det blæste ind gennem porten. En isnende kulde blæste ind under frakken, og jeg fik en uhyggelig fornemmelse. Hvad var det der var gang i - Hvad var jeg ud i?
Susanne førte mig fast videre og trak mig efter sig ind i bilen, og Andersen lukkede efter os. Der var dejlig varmt inde i bilen. John og Andersen satte sig ind foran. Vi manøvrerede lidt og var så ude på gaden.
Helle: (Jeg hviskede til Susanne): Hvor skal vi hen? Vi skal vel ikke være ude i det fri? Det var bidende koldt!
Susanne: Andersens bror Niels, er byggeleder på ombygningen af et kæmpe fabriksanlæg ude i Sydhavnen - Noget gammelt skrammel - Og det er der vi kører hen.
Jeg lænede mig tilbage i sædet og slappede af. Jeg havde aldrig før været fotomodel, og jeg anede ikke hvad der ventede mig. Jeg anede heller ikke om hvordan Andersen ville være som fotograf - Kunne han virkelig skabe gode motiver, eller var han en amatør? Mens vi kørte kom jeg også til at tænke over en følelse af tilfredshed der havde fyldt mig da Susanne havde ført mig ud i gården. Jeg havde aldrig før prøvet at blive “tvunget” til noget der overvandt mine grænser. Men her i dag havde hun, siden jeg faldt for pelsen, prøvet mig og skubbet mig frem i en leg jeg aldrig troede jeg skulle prøve. For mig var det grænsebrydende, og jeg blev lidt bange da jeg mærkede en glæde ved det. Jeg var ærlig talt ret tændt, hvis der blev tale om sex var jeg ikke sikker på at jeg ville nægte dem det - Jeg mærkede en krammende og usikker fornemmelse i mit underliv - Jeg begyndte at blive ophidset! Susanne så på mig og spurgte:
Susanne: Er der noget galt Helle?
Helle: Næe, Jeg er bare ikke vandt til at sidde næsten nøgen, blandt fremmede i en bil der kører gennem København, på vej til en fotoopgave - (så lænede jeg mig over til hende og hviskede videre): Jeg er faktisk lidt ophidset - Jeg kan mærke det sitre i mit underliv!
Susanne: Det er ikke så mærkeligt. Jeg har gjort hvad jeg kunne for at frembringe en erotisk stemning. Andersen er bedst som fotograf når han er opstemt, og jeg er sikker på han er i topform lige nu! Så glæd dig til i skal i gang - Og pas nu på at der ikke kommer for store pletter inde i pelsen, den er jo ikke din endnu.
Jeg vidste hvad hun mente, og jeg forsøgte at holde mig, men hun var ret tarvelig, for samtidig med hun sagde at jeg skulle holde mig, lod hun en hånd køre over til mig, og glide ind under den nederste knap, og ind mellem mine lår. Jeg havde aldrig før haft en kvindes hånd der. Jeg fik åndenød, og jeg så på hende. Mit blik mødte et frækt og ophidsende smil.
Susanne: De fleste modeller giver sig bedst når de er “tændt” Det giver et lyst sind og et kåd blik, som gør dem yngre og interessante. Og det sælger bedre at have billeder i butikken, af ærbare piger, der viser at de er klar til sex! - Så får de mandlige kunder en association der fortæller at de kan tænde konen eller kæresten ved at købe en pels til hende.
Jeg kunne ikke sætte Susanne på plads - Var hun ude på en leg, eller var det ”Cool business”? Eller var det at sælge lækkert tøj en leg? Jeg trak vejret dybt, og forsøgte at styre mit stigende begær.
Uden at bemærke hvor kørte var vi kommet ud af de oplyste gader, ned på havnen, og holdt pludselig foren en gammel rusten gitterport, der var låst med en kraftig kæde og hængelås.

Susanne: Det ser skummelt ud, er der virkelig så spændende derinde som du fortalte?
Andersen: Ja - Det er meget forfaldent, men der er nogle spændende steder derinde!
Susanne: Er der lys derinde?
Andersen: Nej, men jeg regner med at stille Niels’ og min bil så lyset fra lygterne krydser der hvor Helle skal stå, så der ikke kommer skygger på billederne, og så kan jeg gå frem imellem lyskeglerne, uden at der kommer skygger fra mig.
Andersen: Desuden tror jeg at det kan give en spændende effekt at lyset er samlet i et begrænset område, som sætter modellen mere i centrum.
Jeg fulgte deres samtale om det tekniske i fotograferingen, og jeg begyndte at fornemme at Andersen virkelig havde en ide om det han ville lave. Og pludselig stoppede en bil ved siden af vores - Det var en Landrover.
Føreren var tydeligvis Andersens bror - de lignede hinanden på en prik! Han var noget yngre, og i bevægelse Andersens diametrale modsætning. Andersens bevægelser var drevne og elegante - Niels’ var friske og mere målrettede.
Han kom over til vores bil. Andersen lod vinduet køre ned og Niels bøjede sig og så ind til os.
Niels: Hej venner - Det er da en skrupskør ide at ville tage billeder herude i dag!
Andersen: Ja men som jeg fortalte dig, så har vi lige fået en ganske vidunderlig model, der brænder for at vise vores pelse - og jeg tror faktisk at vi kan finde de bedste motiver en dag hvor det er mørkt udenfor.
Niels: Ja - Men det er bestemt bidende koldt derinde i dag. Det har været frostvejr de sidste par dage, med temmelig lave temperaturer om natten. Og der er jo hverken lys eller varme i bygningen. Nå men det er jo pelse hun skal vise, så de kan bestemt holde hende varm.
Jeg mærkede en følelse af rædsel fylde mig - Hvad var det jeg skulle her? Var der ingen varme! Jeg var lige ved at protestere, da jeg mærkede Susannes hånd klemme fast i mit skød. Det hele begyndte at køre rundt for mig. Jeg tabte pusten. Vidste Niels noget om min nøgne krop lige under frakken?
Andersen: Som du ved Niels, så er det ikke de koldeste piger der får de varmeste pelse! Nærmest grinte Andersen, Så det klarer hun sikkert, og vi andre er godt klædt på.
Niels: Godt jeg låser op, og så kører vi ind - Jeg vil lige låse når vi kommer derind, så der ikke pludselig er nogen der kravler rundt i bygningerne - så bare køre ind i hallen.
Niels gik hen til porten, låste op, og vi kørte ind - ind i en kæmpestor fabrikshal, der var gabende tom. Nogle steder lå der noget gammelt tømmer, mursten og stålbjælker. Andersen holdt lidt inde i hallen.
Andersen: Er det ikke et formidabelt sted! Det er i så svært et forfald at det virker som et stort kunstværk.

Jeg så mig omkring i det bilens lygter lyste op, og jeg måtte give Andersen ret. Det var utroligt. Samlet set var det en faldefærdig bygning, men der var mange detaljer der hver især var fascinerende. Nogle steder lå der gamle rustne stålbjælker som et kæmpe mikado - Nogle steder var store murflager skallet af - Det var et stort kunstværk der skulle være kulisse for Andersens fotografering af mig.
Niels kom hurtig kørende ind i hallen og Andersen gik ud og gennemgik hans ide med ham.
De stillede bilerne så de lyste ind mod et område med nogle store mørke flader og en bunke af murbrokker med nogle kraftige - rustne stålbjælker. Lygternes lys skabte en cirkel med bunken i centrum, og de gav tegn til at jeg skulle komme ud.
Susanne gav mig et puf og sagde:
Susanne: Så er det nu Helle, gå så ud og vis hvad du kan. Husk det er pelsen du kæmper for! Andersen er kritisk, og det er ikke sikkert at han lader dig prøve de andre opgaver hvis du ikke sælger dig selv godt her i den første!
Jeg åbnede døren og stod ud. Jeg mærkede med det samme en isnende kulde trænge ind under pelsen. Det var vanvittigt! Jeg trak pelsen fast ind omkring min krop og trippede hen til Andersen.
Andersen: Godt Helle, nu vil jeg se dig sælge dig selv - Du skal give mig alt det du har, glem alt om kulde og pli! Du står i et vidunderligt univers, som om kort tid bliver væltet! Du har muligheden for at udødeliggøre dette sted! Du skal vise mig alt! - uden at vise mig det!
Jeg forstod hvad han mente, og det hjalp yderligere da han tog fat i mig, rettede mig op og åbnede den øverste og nederste knap, og svang mig rundt, så hår og pels flagrede. Det gav et sæt i mig og jeg mærkede noget vidunderligt. Der var noget i mig der tog magten over min krop. Jeg følte det som en blanding af lyst og begær. Jeg glemte kulden og mærkede en helt ukendt glæde ved at jeg ikke længere fik lov til at føle hvad jeg havde lyst til, men at det blot blev forventet at jeg ydede det de krævede.
Andersen gav tegn til at jeg skulle gå op i dyngen af murbrokker og stille mig rank og flot.
Da jeg stod deroppe så jeg at John og Susanne stod ved Jaguaren og betragtede mig, og at Niels var på vej over til dem. Andersen stod nedenfor brokkerne og var ved at indstille fotoapparatet.
Da han var klar gav han mig tegn til at bevæge mig, og han næsten råbte:
Andersen - Højt: Så bevæg dig dog kvinde - du har den dejligste krop, så vis mig den!
Jeg gav pokker i tilskuere og kulde, nu skulle det være, jeg drejede mig, bukkede mig, kastede med hovedet og lod ham tage et utal af billeder, forfra, bagfra, fra højre og venstre side, på hug og i spring. Og han tog et utal af billeder!
Andersen: Godt hold lige en pause, så jeg kan se hvad der er i kassen.
Han gik hen til Susanne, og sammen kiggede de serien igennem, og de nikkede tilfredse.
Susanne: Kom bare ned Helle, de er gode.
Jeg gik ned og hen til dem, jeg ville gerne se billederne, men det måtte jeg ikke. Susanne åbnede døren til bilen og jeg sprang ind i den.
Andersen og Niels snakkede nu lidt om det næste billede og så kørte de bilerne i nye positioner, så lygterne samledes foran en lys væg med mange kraftige afskallinger - helt ind til de rå mursten.
Andersen gav tegn til at vi skulle komme ud, og da jeg stod ud var Susanne og Andersen gået om bag bilen, havde åbnet bagagerummet og gav tegn til at jeg skulle komme om til dem.
Jeg gik hen mod Susanne og da jeg stod foran hende knappede hun min frakke helt op og krængede den af mig. Inden jeg nåede at reagere stod jeg nøgen i den iskolde hal! Hun lagde omhyggeligt frakken sammen, havde tydeligvis intet hastværk. Jeg gispede - det var koldt!
Andersen: Vend dig lige om Helle, jeg vil lige se dig!
Pr. refleks vendte jeg mig om, og Andersen betragtede mig! I baggrunden stod Niels, og nu fik han også lov at se mig - nøgen!
Jeg følte mig udstillet, flov og pinlig! Men i det samme mærkede jeg den tunge, mørke pels glide omkring mig, Den var varm fra opholdet i bagagerummet, og jeg lod armene glide ind i ærmerne, og Susanne smøg den om min krop. Hun klemte den ind til mig, og jeg mærkede at hun stod tæt ind til min ryg, og lod sine hænder føle på min krop igennem den kraftige pels. Da hun førte hendes venstre hånd om for at knappe frakken, “smuttede” hendes hånd forbi kanten og ind under frakken, ramte “tilfældigt” mit højre bryst, hvor hun øvet fandt min stive vorte. Hun kørte diskret en finger omkring den og hviskede:
Susanne: Det er utroligt som lidt kulde kan få alt til at stritte!
Helle: Ja, også det Andersens bror har i sine bukser!
Jeg havde i et splitsekund bemærket at Niels så indtrængende på mig, og at han tilsyneladende ikke var upåvirket.
Susanne kom om foran mig og nikkede. De var åbenbart alle sammen ude på at supplere fotograferingen med lidt frækt krydderi - Hun knappede frakken og gav mig et lille puf hen mod Andersen, der var gået foran hen mod den oplyste væg.
Jeg stillede mig i lysets midte og Andersen sagde:
Andersen: Nu er du en sofistikeret Lady. Den frakke du har på nu er traditionel og vælges af kvinder der vil betragtes som aristokrater! Så ikke noget provokerende og frækt - Vis dig som en lidt overlegen kvinde, der er gift med en bankdirektør!
Jeg forsøgte at bevæge mig som han ønskede og han skød en masse, mens han dirigerede mig.
Der var ikke de store oplevelser ved det og efter en stund sagde Andersen at det var godt. Jeg frøs med anstand, og skyndte mig hen i bilen.
Andersen var målrettet da han kom ind og satte sig bag rettet. Han drejede bilen om så den lyste mod et stort vinduesparti hvor der manglede nogle enkle ruder. Niels fulgte trop og da der var lys på og alt var OK, stod han ud og gav tegn til at jeg skulle følge med. Vi gik om bag bilen og her åbnede Susanne den skindbetrukne kasse og i den lå der øverst et par sorte skindbukser, som hun tog op.
Susanne: Sæt dig lige ind i bilen, med benene herud, så trækker jeg støvlerne af dig, og så kan du tage disse bukser på, jeg håber de passer.
Jeg åbnede døren og tog støvlerne af og krængede bukserne på, de var meget snævre, men passede mig, så efter lidt arbejde sad de flot. Jeg fik et par sko som jeg også tog på. Så skulle jeg med om bag bilen og her tog de frakken af mig, passede godt på da de lagde den ind i bagagerummet, og så fik jeg en fræk rød pelsjakke. Den var kort! Jeg mærkede kulden på det bare stykke af min mave. Desuden var der ikke meget varme i de tynde skindbukser. Men jeg fornemmede at min røv og mine slanke ben kom til deres ret i disse, så selvom jeg frøs, så var jeg ret stolt da jeg fulgte med Andersen over til det store vinduesparti. Da jeg kom helt derover så jeg at der sad rim på alle ruderne og det var i sandhed et lille kunstværk.
Andersen: En rød pelsjakke som den du har på nu, bruger man kun hvis man ønsker at blive set - Og begæret! Så det er det du skal vise mig at du ønsker!
Jeg stillede mig med let skrævende ben, lige foran vinduet, kiggede ned mod Andersen, der sad på hug foran mig, lod mig tunge glide over mine læber, og bemærkede at han knipsede løs, imens jeg sendte ham mit mest forførende blik. Så svang jeg omkring, så mit hår flagrede ud til siden. Holdt øjenkontakt med Andersens kamera og bevægede mig som et slangemenneske. Han kom med muntre tilråb og vi havde en dejlig kontakt. Jeg fornemmede lige nu at vi havde en vidunderlig oplevelse, jeg legede med ham og han slugte mig! Her følte jeg mig ikke nøgen, men udstillet på en lækker måde, som enhver begærlig pige må kunne li’
Jeg ved ikke hvor længe han blev ved, men pludselig sagde han godt, og rejste sig og gik over mod bilen. Jeg blev stående lidt og nød at være centrum i dette cirkus. De havde alle set min krop, og jeg vidste at de nød det. Jeg havde efterhånden vænnet mig til den kolde luft, og følte at jeg var tryg i situationen. Jeg mærkede at den korte jakke sad fast på mig og støttede mig, så mine faste bryster gav en flot facon, som var tydelig at se, især fordi jeg midt i optagelserne havde lynet den lidt ned - Andersen skulle ikke kun se min mave, også at jeg var bar under jakken - Så kunne kunderne der så billedet selv forestille sig hvad de ville.
Jeg gik lidt rundt i hallen, mens Andersen, Niels og Susanne snakkede om hvor det sidste billede skulle tages, og Andersen satte et nyt batteri i apparatet. Da de var enige kaldte Susanne på mig og jeg gik over til hende.
Susanne: Vi vil tage det sidste billede ude ved porten, så du må hellere klæde om her.
Jeg satte mig ind på bagsædet med fødderne ud som før, tog skoene af og krængede bukserne ned om mine lår, og så trak Susanne dem af. Så kom hun med et par hvide Jeans - Dem tog jeg på, og så skoene igen. Så fulgte jeg efter hende, mens jeg knappede bukserne. Nu så jeg at der lå en kort sort pilotjakke i kassen og jeg tog den frække røde pelsjakke af. Jeg gav jakken til Susanne og greb jakken i kassen, lige i stroppen i nakken. Løftede den op og holdt den et øjeblik, hængende i min højre pegefinger, som en krog. Niels og Andersen stod lidt ved siden af - og jeg følte mig pludselig kåd og overstadig, ville de se kød, så skulle de få lov nu! - Ikke fordi de sagde at de ville, men fordi jeg følte lyst til at overraske dem lidt!
Jeg svang jakken over skulderen, så den hang ned af min ryg, svajede lidt bagover og skød mine bryster fremad, sagde til Andersen, at han skulle være hurtig, hvis han ville have et par billeder hvor jeg bar jakken, som han nok bedst kunne tænke sig det! Så gik jeg med raske skridt hen mod dem, gav et lille vrik med røven, drejede forbi dem og ud i billygternes lyskegler. Her poserede jeg lidt for dem, og jeg bemærkede at der sikkert var gået en god sportsfotograf tabt i Andersen, for han var hurtig med kameraet, han fløj fremad, knipsede det bedste han havde lært, og da jeg gik tilbage mod Jaguaren, lå han på ryggen og tog billeder, sikkert fordi han mente at min profil var bedst i den vinkel.
Jeg gik lige hen mod ham, tog et skrævende trin over ham, og mærkede et sug i maven - så tog jeg jakken på og satte mig ind på bagsædet - Jeg lukkede døren, smilte til dem og nød at dette var mit initiativ!

Andersen og Susanne lukkede til bagagerummet, og John der havde fulgt det hele på afstand, kom ind på højre forsæde. Jeg bemærkede at han smilte glad til mig da han stod ind.
Vi kørte ud til porten, som Niels åbnede. Så kørte vi begge biler ud, og stillede dem så de lyste mod porten fra 2 sider. Niels lukkede og låste porten. Det var klart vejr, og jeg stod ud. Det var faktisk ikke koldere her som inde i hallen, og efter lidt informationer fra Andersen, gik jeg lidt frem og tilbage, samt poserede i forskellige vinkler, Jeg skulle virke nysgerrig efter det der gemte sig bag porten, og kravle lidt på den. Men det var lidt svært, for der måtte jo ikke komme for meget skidt på bukserne. Vi fik taget en del billeder og så sagde Andersen:
Andersen: Så kan det være godt, nu kører vi hjem til forretningen igen!
Han gik over til Niels og kom derefter over i bilen hvor vi alle sad og varmede os.
Andersen: Jeg bad Niels køre ind til Chang Chu-Fat, og hente noget mad med ud til forretningen, så vi kan få lidt at spise - Jeg er ved at dø af sult!
Da vi kom ind på kontoret - Alle bærende på frakker og kasser, tog Andersen den Frakke jeg drømte om, og støvlerne og lagde på bordet. Derefter tog han al mit tøj og lagde i den anden ende af bordet, og sagde:
Andersen: Skal vi så lige få afgjort om du skal have pelsen med hjem Helle?
Helle: Ja, men der mangler vist en del penge endnu.
Andersen: Ja, men ikke mere udregning, du er tæt på, og jeg har et tilbud!
Helle: Lad høre.
Andersen: De bedste modeller jeg har haft, har jeg tilbudt at være modeller til billeder der hænger i mit herre-rum hjemme i villaen. - Som du kan forstille dig, så er de lidt mere vovede, end dem vi kan have her i butikken. - Ærlig talt, jeg kan godt li’ at se på flotte piger! Og hvis du har lyst til at jeg må tage en serie af dig til det, så vil jeg lave et lille væddemål!
Helle: Hvad skal vi vædde om?
Andersen: Du går med mig ind i prøvesalonen, her finder jeg en vest du tager på, og så fotograferer jeg dig! Du skal virkelig gøre dig umage, og vise hvad der er i dig. Bagefter mens vi spiser lader vi Niels og Susanne se billederne, og hvis de synes de er gode så har du vundet - Ellers har du tabt. Og du kan selv vælge om du vil satse højt, eller lavt.
Andersen: Satser du højt, så er det alt eller intet, af det der er på bordet! Altså vinder du, så har du både pels, støvler, og alt det øvrige tøj du havde på da du kom - Taber du, så må du håbe du kan låne Johns Frakke, ellers bliver det meget koldt – Kun dit tørklæde! Satser du lavt, så er det enten pelsen, hvis de synes du har gjort det godt, eller dit gamle tøj hvis du ikke tilfredsstiller deres forventninger!
Jeg tænkte kun et øjeblik - Hvis jeg spillede højt, kunne de sige at jeg ikke havde gjort det godt nok, bare for at ydmyge mig, og se mig trygle John om en frakke, for ikke at skulle gå nøgen i København. Jeg forventede efterhånden det værste fra Susannes side. Så jeg sagde:
Helle: Jeg er klar til din udfordring, men jeg satser lavt! - Jeg vil ikke gå herfra kun med et tørklæde!
Andersen: Godt Helle, så kom med!
Vi gik sammen ud i butikken. Andersen lukkede til kontoret, og viste mig over i prøvesalonen. Det var en oplevelse at se den. Gammel luksus i flot og velholdt stand. Der var nogle flotte plyssede lænestole, og et højglanspoleret palisander-bord. En stor krystallysekrone - Det var som taget ud af en film fra et gammelt luksushotel.
Andersen: Tag alt dit tøj af, læg det i stolen derovre, så finder jeg en lækker sag til dig.
Jeg var noget bekymret ved at skulle være nøgen, alene med Andersen. Hvad ville han gøre ved mig? Skulle jeg kun fotograferes, eller havde han saftigere ideer? Jeg gjorde som han sagde, vi havde jo væddet, og han havde jo set mig nøgen flere gange i dag.
Der gik kun et øjeblik, så kom han ind med den mest lækre vest i kanin-pels jeg nogen sinde havde set. Han stillede sig bag mig og gav mig den på. Det kildrede i hele min krop. Andersen stod lige bag mig, holdt vesten let fast, mens han så forbi mig, og betragtede mig i et kæmpe spejl der var på væggen foran mig.
Jeg så selv i spejlet. Vesten var åben, så vi så min bare kavalergang, brysterne var dækket af vesten. Vesten nåede lige til min talje, så min mørke trekant der dækkede mit skød, stod som en voldsom kontrast, der fangede min opmærksomhed, lige under vestens kant. Andersen lod hænderne glide ned langs vestens sider, og de fortsatte deres vej videre ned over mine hofter, hvor han tog et fast greb, drejede mig, så jeg fik venstre side til spejlet. Jeg betragtede mig selv.
Vesten stoppede lige over min faste runde bagdel, ballerne stod stramme og flotte frem under kanten. Jeg svajede per refleks en smule i ryggen, og nød selv synet. Den helt hvide kanin vest fremhævede min solbrændte hud - Kors hvor jeg nød at jeg havde taget en del sol hele efteråret - Jeg bemærkede, at i denne profil kunne mit højre bryst tydelig ses under vesten. Andersen kunne sit kram! Jeg fangede Andersens øjne, de lyste som 2 sole, han nød garanteret også det han så!
Andersen slap sit tag i mig og gik over til de franske døre ud mod butikken, lukkede dem, og trak de tunge plysgardiner for. De var mørkerøde, og jeg kunne næsten fornemme en duft af roser da han trak dem for. Nu var vi alene - intet kunne stoppe det, der skulle ske.
Jeg kunne ikke flygte ud i butikken i denne påklædning, og der var mure og butik imellem os og kontoret, hvor de andre var.
Andersen tog fotoapparatet op, og kom over til mig. Jeg fornemmede at han godt nok var tændt, men også at han virkelig gerne ville have nogle frække billeder. Jeg fulgte ham koncentreret, da han gik direkte mod mig. Han stillede sig så tæt på mig at jeg kunne fornemme hans åndedræt. Han så indtrængende, næsten truende på mig og sagde:
Andersen: Du skal nu forestille dig at jeg har en stor kniv, og truer dig med den! Du er hunderæd, men beslutter dig for ikke at vise din rædsel! I stedet vil du forføre mig - sikre dig at jeg får så stort et begær efter dig at du kan undslippe mig! Du skal ikke løbe herfra, det er ikke meningen, men du skal tirre og ophidse mig så det jeg får i kassen her er den rendyrkede, forførende og liderlige kvinde, der er klar til at give alt der er hende kært for at redde sit liv. Du har kun en chance, og den skal du bruge! Forstår du?
Jeg tænkte lidt og så forstod jeg! Jeg var udfordret, og jeg skulle vise ham, at jeg var en kvinde, som ingen kunne frasige sig lysten til at elske - Han skulle begære mig over sit lig når vi var færdige. Jeg forstod hvad han mente - og det skulle han få at se! Jeg gik et par skridt tilbage, der skulle være afstand. Så snurrede jeg i en piruette, undlod at holde ved vesten, den måtte leve sit eget liv, og dække det den kunne, og lade resten titte frem som nu kroppens bevægelser fik det til. Jeg vendte ryggen til ham, men drejede ansigtet så vi havde øjenkontakt, og jeg bemærkede at han “skød” så hurtigt han kunne. På et tidspunkt kom jeg hen til det tunge - mørkerøde gardin, lod som om jeg kravlede op i det, med et ben på hver side af det, og det tunge stof imellem mine ben. Jeg stod med venstre side til Andersen, der havde mig i søgeren, jeg kastede hovedet kækt tilbage og lod min våde tunge køre rundt på læberne omkring min let åbne mund. Herefter gik jeg lige hen imod ham, med front direkte mod ham, og stillede mig med let spredte ben, lod mine hænder glide ned langs min krop, videre ned langs mine hofter, bøjede mig let fremover, så jeg nåede lårene. Herfra kørte højre hånd ind mellem mine ben, og begyndte at massere mit skød, lege med min klit, mens den venstre kørte op til mit højre bryst, under vesten, og masserede det. Jeg fangede Andersens blik bag kameraet, hen havde fokus på mit arbejde mellem mine ben - Han var som paralyseret, og jeg gik et skridt direkte hen imod ham, gav ham et let skub på brystkassen, og gav med mit blik signal til at han skulle lægge sig på ryggen - Hvilket han gjorde. Jeg stillede mig med spredte ben over ham, lod ham fotografere op i mit åbne skød, videre op ad mig til mine bryster, der strittede ud, imellem åbningen i vesten. Disse masserede jeg, og til sidst holdt jeg vorterne fast, hver mellem 2 fingre, hårdt presset - og trak i dem, først ud af, så til siden, så jeg kunne få øjenkontakt med kameraet imellem dem. Jeg stod lidt og betragtede Andersen der lå på ryggen mellem mine ben, med udsigt til de mest intime dele af min krop. Jeg vidste, at nu havde jeg ham der hvor han skulle være, men det var ikke nok - jeg ville nedlægge ham!
Jeg lod mig langsomt glide ned over ham, så mit åbne skød var lige over hans ansigt - Så greb jeg ned mod hans skridt, fangede igennem hans bukser hans pung, og greb den med min højre hånd, samtidig med at jeg legede med min venstre imellem mine ben, lod fingrene lege i min våde grotte, og spille med min spændte klit. Jeg klemte ikke hårdt, men dog fast omkring hans sten, og jeg bemærkede hans ansigtsudtryk der skiftede fra liderligt, opstemt og overlegent, til undrende og let fortvivlet.
Han gav et gisp, lod kameraet glide lidt ud af fingrene og hviskede:
Andersen: Hvad gør du Helle?
Helle: Jeg viser min liderlighed, så du ikke kan holde dig tilbage - du vil give alt for at få mig - men det får du ikke! Det bliver mig der får dig!
Med en hurtig bevægelse vendte jeg mig, så jeg nu havde ansigtet modsat, jeg sad stadig over ham, men nu med mit bryst vendt mod hans ben. Jeg havde stadig et fast greb om hans pung.
Helle: Jeg vil have du skal slikke mig til jeg får udløsning - du skal smage mig! - Til gengæld vil jeg spille din pik af, og smage dine safter!
Nu lod jeg mig synke helt ned over Andersens ansigt. Hans næse borede sig imod mit bageste hul, samtidig med at min våde kønsåbning lukkede hans mund. Jeg mærkede hans tunge mod min klit og det gav et stød igennem mig. Samtidig med at jeg begyndte at køre let frem og tilbage over hans ansigt, så tungen bearbejdede hele mit over-følsomme område fra klitten, igennem kussen til det følsomme område omkring mit bageste hul, åbnede jeg hans bukser og fangede hans pik. Den var hård og stor, og brændende varm. Jeg lænede mig fremover så hans tunge nu var lige ud for min klit - som han legede med, nappede i med tænderne og igen slikkede - jeg var ved at besvime - men fangede synet af hans store pik - jeg havde aldrig før haft lyst til at tage en pik lang ned i halsen, men nu havde jeg - jeg var luderen der behagede ham, og som nød legen. Han var herren der havde styret legen hertil, men nu var det mig der havde kontrollen - vi var tæt på ekstase.
Nu tog jeg pikken ind i munden, sugede den i mig, og lod min krop glide ned mod den - i det samme pressede jeg mod Andersens ansigt, jeg mærkede hans tunge køre ind i mig - for et øjeblik efter at lege med min klit - jeg lod hans pik glide ud og ind i min mund, og nu mærkede jeg det rykkede i den, og han kom. Han fyldte min mund med sine safter, og jeg mistede kontrollen over mine følelser - i det samme mærkede jeg at han bed i min klit - jeg ænsede ikke om det var hårdt fordi han fik orgasme, eller blødt for at tilfredsstille mig - jeg var hel fra den - det prikkede i mine hænder og fødder - jeg gispede efter vejret og så kom jeg!
Det sortnede for mine øjne - jeg var helt væk - mærkede kun en ukontrolleret, rytmisk krampe i mit underliv, som både var ubehagelig og samtidig himmelsk! Hvis det var orgasme, så havde jeg aldrig før haft orgasme!
Jeg faldt sammen som en våd karklud, over Andersen. Vi lå længe sådan - Jeg helt tæt over ham, så tæt at jeg kunne mærke hans hjerte hamre igennem tøjet.
Da jeg kom til mig selv havde jeg stadig Andersens pik i munden. Den var slap og alt var klistret ind i hans safter. Det var første gang jeg havde givet en mand udløsning med munden - sikken en oplevelse. Det at mærke hans begejstring og totale eksplosion var utroligt og dejligt.
Jeg lod den glide ud og rejste mig på knæ, kiggede ned imellem mine ben og fik øje på Andersen - han så vildt glad ud! Han var overklistret i hele ansigtet af mine safter, men smilte til mig. Jeg sad længe og betragtede ham - hvad var det vi havde gjort?
Så rullede jeg om på siden, drejede mig så jeg kom til at ligge på ryggen ved siden af Andersen - Jeg drejede ansigtet mod ham og smilte.
Andersen: Helle, du er fantastisk! Det bliver godt nok lidt svært at gemme sporene efter det vi har gjort, men det er det mest vilde jeg til dato har prøvet. (Og med et skævt smil fortsatte han): Susanne har givet mig mange oplevelser, både selv og med piger hun har fundet til mig - men dette var ikke planlagt eller aftalt, bare noget der skete!
Helle: Ja det var dejligt! Jeg har aldrig haft andre kærester end John, og jeg aner ikke hvad han siger til mig efter dette, men det var bare helt eventyrligt. Du og Susanne har liret mig op lige siden jeg fik øje på den lækre pels, og dette var klimaks.
Helle: Hvad var det du sagde om Susanne der har givet dig oplevelser med andre piger?
Andersen: Vi leger meget med sex - Det må aldrig blive kedeligt! Til hverdag har vi blot et almindeligt samliv med hyggelig og intim sex, men af og til leger vi - og her kan det ske at vi finder nye partnere til den anden! Nogle gange finder jeg mænd til hende og et par gange har jeg fundet en pige. (Så så han fast på mig og sagde smilende): Men hun skal ikke finde mænd til mig - kun piger!!  Og det kan være at hun fornemmede at der var en chance for at hun kunne give mig et kick med dig, da hun mærkede din interesse for pelsfrakken. Det har i hvert fald været et eventyr at se dig blive klædt af, udstillet, og så få dig med ud som model.
Helle: Det er dejligt at du har nydt det - det har jeg også, men jeg har nu noget dårlig samvittighed over for John.
Andersen: Det kan jeg egentlig godt forstå, men nu tager vi os sammen og kommer videre - jeg er faktisk ret sulten - vi må ind og vaske os lidt, og så må vi ind til de andre.
Da vi stod ude på kundetoilettet og vaskede os sagde Andersen:
Andersen: Tag lige og snak lidt med Susanne, det kan være at hun kan give dig lidt ideer til resten af weekenden - så du også kan give John lidt at glæde sig over. Det kan måske give dig mod på et mere spændende sexliv - jeg fornemmer i hvert tilfælde at du er klar på udfordringer og lege, så hvis han bare vil, så kan dette jo blive starten på noget nyt for jer.
Jeg smilte til ham og sagde:
Helle: Tja det lyder jo egentlig ret fedt. Jeg lagde vesten og tog de hvide jeans og pilotjakken på og vi gik sammen ind til de andre.
De havde spist. Andersen gav kameraet til Susanne, og satte sig ved skrivebordet, hvor der var dækket op.
Andersen: Nu skal det blive godt at få noget at spise, jeg er hundesulten. Se lige på det jeg har taget, om det er ok til mit nye herre-rum i sommerhuset?
Jeg satte mig hvor der stod en ren tallerken, ved siden af John.
Susanne og Niels gik lidt til side og begyndte at se billederne – de så ganske tilfredse ud!
Der var helt stille mens vi spiste – John sad og betragtede mig med glubske øjne – var han tændt? Kunne han li' at have en fræk pige?
Susanne: De ser ganske gode ud – du har vundet væddemålet og kan tage pelsen med hjem Helle!
Susanne smilte til mig – og jeg glædede mig.
Jeg fik hurtigt spist op og skulle lige på toilettet før vi skulle køre. Susanne fulgte mig ud på lageret hvor personaletoilettet var. Da vi kom derud spurgte hun:
Susanne: Hvad lavede I?
Helle: Det må du hellere lade Andersen fortælle. Men hvis du gætter på at vi lavede mere end at fotografere, så er det korrekt! Og jeg har faktisk aldrig været så tændt før, og mærket en så stor forløsning – det var vidunderligt! Men jeg har dårlig samvittighed over for John. Han har aldrig været med på frække lege før, eller også er det mig der ikke har været det – men det skal ændres i fremtiden!
Helle: Har du nogen forslag til hvad jeg kan gøre – I har det tilsyneladende godt og frækt?
Susanne: Da jeg lærte Andersen at kende og opdagede at han var fræk og fantasifuld, sagde jeg at jeg af og til ville være hans sex-slave – Og at han kunne bruge mig som han ville – Derigennem fandt jeg ud af hvad han havde lyst til.  Og det har vi så udviklet.!
Jeg gik ud for mig selv, tænkte lidt over det hun sagde. Da jeg kom ind på kontoret igen, gik jeg over til Andersen, tog jakken, skoene og bukserne af og sagde:
Helle: Tak for i dag, nu vil jeg tage min gevinst og så er det vist tid til at finde hjem!
Jeg tog støvlerne på, mens jeg stod lige foran ham, han skulle have lov til at iagttage mig en sidste gang - helt nøgen. Da jeg greb ud efter frakken, gav Andersen mig tegn om at vende mig. Han rejste sig, tog frakken. Han ville give mig den på! Jeg nød hans følsomme hænder igennem pelsen da han gav mig den på. Han mærkede på den (og mig) igennem den lækre pels. Jeg fornemmede hans kærtegn, der diskret ramte min krop. Han overdrev ikke, men slap på et passende tidspunkt.
Så gik han over og tog mit halstørklæde og gav mig det på, knappede min nyerhvervede frakke og nikkede sødt til mig.
Andersen: Det var dejligt at møde dig, og jeg er tilfreds med vores væddemål. Jeg tror det var mig der fik mest ud af det – det er lidt synd for dig!
Helle: Næe kære Andersen - Jeg fik pelsen, og en uforglemmelig fight – Det var mig der vandt!
Jeg gik over til John, trak ham op af stolen og sagde:
Helle: Nu skal vi hjem!

Historien fortsætter HER

Hvad synes du om novellen - skriv din mening til Face-it  HER
Flere noveller af samme FORFATTER