Bridgeklubbens decembertur, del 2 - af Anemone
2011

Resumé:
De havde været på bridgeklubben decembertur, hyggelig, men med præg af at to af dem i tidens løb var blevet alene. En aften banker Helene på Holgers dør. Holger fortæller om et besøg hos en massør, om det er det, eller at Helene ikke har fået sex i meget lang tid, skal være usagt, men det ender med intens og varm sex mellem de to, og mon ikke de skal ses efter decemberturen… 

             Det var sådan, at fredagen efter, vi havde været på den dejlige tur til sommerhuset, kunne vort ægtepar ikke, så Helene og jeg fik aftalt, inden vi skiltes, at vi to skulle mødes hos hende kl. ca. 17.

Det var lidt spændende, hvordan det ville forløbe efter vores meget hede, overraskende og hektiske oplevelse fredag og lørdag nat. Havde jeg mon været for ivrig og for voldsom i mit begær efter en kvinde?
Jeg var spændt på, om Helene ville gøre alt for, at det ikke skulle gentage sig, eller om hun havde det som jeg, at vi godt kunne mødes på den måde også og mere end den ene gang?
Derfor var jeg ikke helt afslappet, da jeg fredag ringede på Helenes dør.

En frisk, veloplagt, glad og smart klædt kvinde, Helene, viste sig i døren med følgende velkomsthilsen: ”Nej, hvor er det godt at se dig, Holger. Jeg har glædet mig til, vi kan være sammen. Vi kan være det uden at tage hensyn til, om vi larmer. Kom indenfor. Velkommen, Holger,” kom det frimodigt fra hende, før jeg havde fået sagt et eneste ord, og så faldt hun mig om halsen, gav mig et kys på kinden og skubbede mig i ryggen. Det var, som ville hun markere, at jeg endelig ikke måtte gå.
”Tak, Helene! Hvor ser du strålende ud. Jeg er helt overvældet.”
Jeg hængte frakke og hat på knagen, skiftede de tunge sko ud med et par lette fra min mappe. Der var stadig sne, så det var godt at få et par lettere på. Min mappe indeholdt for øvrigt noget mere, som jeg senere forhåbentlig kunne få brug for, hvis aftenen forløb, som jeg i fantasien og med dristige forventninger håbede på, den skulle. Alle mine mørke bekymringer og kedelige tanker var med et gjort grundigt til skamme. Helene smilede varmt til mig, da jeg var færdig. ”Kom så med ind i stuen. Jeg har stillet det sædvanlige parat. Vi skal ikke lave om på det, selv om vi kun er os to.”
På sofabordet stod glas, tonic, gin, tallerken med citronskiver og lille is-spand.
”Helene, jeg siger dig, jeg har også været spændt på, hvordan vort møde i dag ville være, og så har du givet mig en velkomst, der simpelthen ikke kunne være mere varm og dejlig. Du skal lave drinks, du er jo værtinden.”
Helene kom hen til mig, tog mig om hovedet med begge hænder og kyssede mig igen. Lige på munden. ”Hvad tror du, jeg har? Jeg har været spændt og også en smule nervøs, selv om vi skiltes på en fin måde. Men det kunne jo være, der var et eller andet, du fortrød. Du har jo været til massage i dag, så...” Hun så på mig samtidig med det slet skjulte spørgsmål. ”Du har måske noget fra i dag, du vil fortælle mig. Du blev ikke færdig sidste lørdag. Det forhindrede jeg dig vist i!” Hun smilede skælmsk og drillende, mens hun gik i gang med drinks.

Helene ville absolut have, jeg fortalte om massagen hos Shuilaima tidligere på dagen. Men der var faktisk ikke noget særlig at berette. Ja, det skulle da lige være, at Shuilaima flere gange havde bemærket, at jeg var bemærkelsesværdig meget mindre spændt. Det var nok hendes måde at fortælle mig på, at der ikke længer var den samme rejsning i mit lem.

”Hvad tror du, det skyldes?” spurgte Helene igen smilende.
Hvor så hun dog dejlig ud, som hun stod der i sin hvide nedringede bluse og nederdel med slids, sorte strømper og højhælede sko. Gad vide om hun helt var klar over, hvor forførende og lækker hun så ud?

Snakken gik ubesværet og livlig. Der gled også mere end en gin og tonic ned, så vi blev enige om, at det nok var bedst, vi tænkte på den mad, Helene havde fortalt, stod klar i ovnen samt forretten i køleskabet.

Da det var klaret med rødvin i rigelig mængde, satte vi resterne i køkkenet.
Vi måtte hele tiden lige røre ved hinanden, give et klem eller en hånd ind i den andens. Det var tydeligt, vi begge nød det.
Og aftenen var jo kun lige begyndt…

Fortsættes HER

Hvad synes du om novellen - skriv din mening til Anemone  HER
Flere noveller af samme FORFATTER