Jul i karlekammeret - af Mizze Munther
2011

Vinden og sneen piskede Julius ind i ansigtet og lavede små istapper i det store gråhvide skæg, da Julius stred sig gennem den dybe sne for at finde husly for natten. Mørket var kommet pludseligt og havde overrasket Julius, som havde siddet i en høstak og haft en hyggelig samtale med en pægl brændevin. Nu kæmpede Julius sig så gennem snestormen mod et enligt lys i det fjerne. I denne tid, hvor alle skulle være søde mod hinanden, burde det ikke være svært at finde en lun krog at hvile ud i. Julius huskede tydeligt sidst han var på disse kanter, en sen december nat for et par år siden, hvor madmoderen og pigen på gården havde sørget for, at han fik sit julebad og en hel del mere oveni. Det var denne gård der lå forude.

Hostende og rystende af kulde nåede Julius døren og skubbede den op. En duft af gran, vanilje og frisk kogte klejner slog ham i møde, da han nærmest faldt ind i køkkenet. Julius nåede lige at stønne sit velkendte:
”HO HO HO,” inden han med et brag gik i gulvet.
Julius hørte heller ikke, hvordan madmor med en latter beordrede husbond til at hjælpe hende med at få Julius over i karlekammeret, hvor han kunne ligge sammen med karlen for natten.

Kyndige arbejdsvante hænder, krængede de sorte træsko støvler, top huen, den tykke røde vams og de grå vadmelsbukser af Julius, kort sagt alt hvad der gjorde Julius til Julemanden lå nu på gulvet ved siden af alkoven. Blide hænder skubbede nu Julius omkuld i alkoven, og rullede ham om på ryggen. En duft af kamfer bredte sig i kammeret, da hænderne gned den brændende salve ind i Julius’ bryst. Sukkende lænede Julius sig tilbage og nød den blide behandling, i sin omtågede tilstand mærkede Julius, hvordan der kom liv i lansen mellem benene. Det var ikke kun Julius, der havde bemærket lansens rejsning, et varmt pust fortalte Julius, at en mund var på vej ned over manddommen, som straks rejste sig i fuld højde mod den søgende tunge. Varme hænder kuplede sig om Julius’ kugler, hvor en brændende varme bredte sig. Kamferen trængte ind gennem dem tynde hud og tændte en ild i Julius. Den iltre tunge gled stadig rundt omkring den stive lanse, blidt skubbede den kraven væk fra glansen og cirklede rundt – våd, varm og livlig. Læberne lukkede sig stramt omkring skaftet og gled ned til roden mens tungen drevent gled op og ned og hjalp med at få skaftet til at glide langt ned i halsen. Små synkebevægelser malkede Julius’ manddom da munden gled op og ned over ham og inden længe fyrede Julius sin ladning af langt inde i halsens varme. Med et sidste langt sug, trak munden sig væk. Julius mærkede hvordan skikkelsen ved siden af ham lirkede klæderne af og kravlede op i alkoven til ham. En spinkel krop satte sig mellem Julius’ ben og begyndte igen at massere manddommen, en brændende varme spredte sig i lansen. Kamfersalven gjorde hvad den skulle og inden længe ønskede Julius bare at hive og flå i den brændende lanse for at få smerten væk. Men Julius lå bare kraftesløs i alkoven og måtte passivt se til mens lansen stod strunk og smertende. Skikkelsen satte sig nu overskrævs, med ryggen til, på Julius. En lille hånd greb fast om skaftet på lansen og styrede den op mellem et par små faste balder. Julius sukkede dybt og ventede på at safterne fra en våd kusse skulle vaske den brændende fornemmelse væk fra manddommen, men i stedet gled han ind i stjernens stramme mørke hul. Det gav et sæt i Julius da han mærkede hvordan han sank i til roden og et sæt faste kugler blev trykket mod hans. Først da gik det op for ham at det var karlen der var kravlet op i alkoven til ham. Skammens brændende rødme brændte om kap med den frydefulde smerte og lyst i Julius’ manddom. Karlen tog fat i et seletøj, som var anbragt for enden af alkoven og startede et vildt ridt på sin stolte ganger. Julius famlede rundt i alkoven for at finde noget at holde fast i, for hele alkoven syntes at dreje rundt i et virvar af lyst og smerte. Pludselig skød endnu en brændende smerte gennem Julius. En lille kort ridepisk lå i karlens hånd og med små rappe slag ramte karlen ned mellem lårene på dem begge og snerten ramte perfekt på Julius’ kugler. Som en vild hingst skød Julius ryg og forsøgte at kaste karlen af, men det lykkedes ikke, da han var en øvet rytter. Smerten fra kamferen, pisken og den stramme stjerne fik snart Julius’ manddom til at eksplodere, og med et brøl skød Julius sin nektar langt op i karlens stramme stjerne. Stønnende efter det vilde ridt, steg karlen af og gled op til Julius’ hoved. Magtesløs måtte Julius åbne munden for karlens prægtige lem. Kuglerne klaskede mod Julius’ lange gråhvide skæg, mens karlen med få hurtige stød tømte sin nektar ud i Julius’ mund.
Således tilfredsstillet sank karlen nu ned ved siden af Julius og puttede sig ind i hans favn. 

Det sidste der fløj gennem Julius’ tanker inden han gled ind i søvnen var.:
”Så sandelig, Julemanden bringer gaver til såvel artige piger som artige drenge. HO HO HO…”

Hvad synes du om novellen - skriv din mening til Mizze Munther  HER
Flere noveller af samme FORFATTER