Julenat med frelserpigen - af Jens K.
2011

”Det kimer nu til julefest” – Grundtvigs gamle julesalme lød ud over Torvet foran rådhuset, hvor byens juletræ også stod tændt. Det var en lille gruppe fra Frelsens Hær, der forsøgte at skabe lidt julestemning, samtidig med at de samlede penge ind til fordel for et juleaftens arrangement for kommunens ensomme, hjemløse og fattige børnefamilier.
Vinden var gået i nord, og mens det tidligere på dagen kun havde været tøsne, der faldt på denne 21. december og dermed årets korteste dag, så var sneen nu begyndt at blive liggende…og det føg også lidt på grund af nordenvinden
Enkelte havde taget opstilling, men de fleste folk hastede dog i deres juletravlhed bare forbi den lille platform, hvor tre mænd og en kvinde fra Frelsens Hær spillede og sang. Der var to harmonikaspillere og en trompetist – og så kvinden som sang virkelig smukt. Klokken var hen ad 16, og det var begyndende mørkt, så de mange lys på juletræet kom rigtig til deres ret. 

Blandt dem der var standset op for at lytte til spil og sang var 38-årige Jørgen, som hørte til byens lille gruppe af hjemløse. Han havde netop været heldig og fået en god varm vinterfrakke, et halstørklæde og et par læderstøvler fra Kirkens Korshær, så det generede ikke ham, at vinden nu var gået i nord med frost og sne til følge. Jørgen var ikke spor religiøs, og alligevel følte han sig draget af salmesangen og musikken. Måske var det minder om barndommens jul derhjemme, eller var det erindringen om den gang, da han som en lille dreng havde stået netop her med sin mor i hånden og lyttet til Frelsens Hærs juleunderholdning, der trods alt rørte ham lidt?
Mange tanker gik gennem Jørgens hoved her hvor han stod lidt i læ af byens juletræ, men det undrede ham utroligt meget, at han faktisk stod og blev lidt liderlig, mens han beundrede frelserpigens klare og varme sangstemme. Det havde han dog aldrig prøvet før, at blive erotisk opstemt ved at høre en af Grundtvigs gamle julesalmer. Ved nærmere eftertanke blev han dog også klar over, at det mere måtte være frelserpigen end selve salmen, der ophidsede ham, og så var han alligevel igen forundret over sig selv. Havde det nu været en vild rock-sangerinde med dyb nedringet og lårkort kostume, ja, så havde det måske været forståeligt, men her var det en særdeles tækkelig klædt kvinde med den karakteristiske Frelsens Hær kyse og så en ellers ret kedelig uniform, der i hvert fald ikke lagde op til kropslige afsløringer.

Sneen ramte frelserpigen i ansigtet, hvor de hvide fog hurtigt blev til regndråber, der løb ned ad pigens kinder, mens hun bare sang aldeles fantastisk…”O, kommer med til Davids by, hvor engle sjunge under sky”, lød det klart og tydeligt, og så… pludselig forstod Jørgen sig selv. Det var jo lige det, det var: En engel der sang under sky. Nu var det ikke bare den vidunderlige stemme, der betog Jørgen ud over alle grænser, det var også pigens helt engleagtige ansigt indrammet af frelserkysen,  snefogene der smeltede på pigens friske røde kinder og gjorde dem fugtige – og så ikke mindst øjnene. To gange følte Jørgen, han havde øjenkontakt med frelserpigen, og det var øjenkontakt, der gik lige til hjertet.
Så talte den ene af de mandlige frelsersoldater om glæden ved at hjælpe andre, og han lagde særlig vægt på det forestående julearrangement, som han opfordrede de tilstedeværende og forbipasserende til at støtte.
Lidt efter kom frelserpigen ned blandt tilhørerne med en raslebøsse, og hun styrede direkte over mod Jørgen. - Hvad med et lille bidrag til vores juleaften for de hjemløse? sagde hun med mild og meget venlig stemme og rakte raslebøssen frem.
- Jeg er selv hjemløs og har ingen penge, røg det ud af munden på Jørgen. Frelserpigen smilte og gik bare videre, som om hun slet ikke troede på den ”historie”. Hun kom dog lidt efter tilbage og undskyldte sin tvivlende holdning. - Er du virkelig hjemløs og har måske heller ikke noget sted at fejre juleaften? Så skal du da komme ned til os, sagde hun nu og så meget direkte på Jørgen. - Hvor bor du? spurgte hun.
- Vi er nogle stykker, der holder til ude på den lukkede tapetfabrik på Engvangen, svarede han… Jo tak! jeg vil meget gerne komme.
Så fik Jørgen nogle praktiske oplysninger, frelserpigen fortalte, at hun hed Bodil – og at hun glædede sig til at møde ham igen juleaften.
– Det gør jeg så sandelig også svarede Jørgen, og tusinde tak for de smukke sange, føjede han til.
- Det var altså salmer, rettede hun ham… og jeg skal nok synge nogle flere på lørdag aften.

Jørgen følte sig let og ubeskrivelig glad, da han vandrede op mod den gamle bydel med bæverdinger og spisesteder. Han vidste lige bestemt, hvor der var muligheder for at betle sig til lidt mad og måske en øl.
Vel hjemme på tapetfabrikken var Jørgens hjemløse kollega, Børge, allerede gået til ro på nogle gamle sække og under et uldtæppe. Han var lidt snadret og havde en forfærdelig snakkelyst, og Jørgen berettede da også om sin ”opdagelse” i frelsertrioen.
- Havde hun så nogle ordentlige patter? spurgte Børge frækt, som han havde for vane. Hvorfor fa`en tog du hende ikke med her ud, så vi kunne have kneppet hende i fællesskab, du ved jo, vi har en aftale om at dele alt, og en frelserfisse skal vel ikke være en undtagelse?
Jørgen havde ikke lyst til at tale om Bodil på den måde, men han blev alligevel lidt ophidset af Børges fortsatte snak om, hvordan han kunne tænke sig, frelserpigen skulle have patter, kusse og røv brugt. Det endte vist også med, at Børge tog sig en spiller, mens han højlydt og detaljeret fortalte om, hvordan kællingen skulle af med kludene og så have sin kusse spilet ud, så de på skift kunne gennempule hende i både kusse og røv.
De to følgende nætter overnattede Jørgen i et udhus i en nylig forladt ejendom, og det var så heldigt, at han også her kunne soignere sig lidt inden julehøjtideligheden hos Frelsens Hær.

Jørgen kom i god tid til julesammenkomsten hos Frelsens Hær, men det var der også mange andre der gjorde. Musikerne fra Torvet underholdt med dæmpet julemusik, mens Bodil ikke var med i gruppen som sanger, og Jørgen blev nervøs. Det viste sig dog senere, at hun havde travlt med at hjælpe til i køkkenet, og det var lidt mere end et almindeligt håndtryk, da de endelig mødtes, og Bodil kunne sige velkommen – følte Jørgen i hvert fald.

Der var både andesteg og flæskesteg, sponsoreret af kommunens store godsbesidder, rødvinen var imidlertid afløst af en rød druesaft, men madmæssigt blev det den helt store oplevelse.
Ved dansen om juletræet var Bodil forsanger, så det gik ikke som Jørgen havde drømt om, at de to kunne holde hinanden i hånden under dansen om træet.
Juleevangeliet blev læst og kaptajnen holdt en smuk tale om broderhjælp, synd og tilgivelse.
Da gæsterne havde fået kaffe (børnene et æble) og skulle til at forlade højtideligheden, kom Bodil over til Jørgen og fik ham med lidt afsides.
- Har du lyst til at sove i en rigtig seng her julenat? spurgte hun usikkert.
- Selvfølgelig… men hvordan? meldte Jørgen straks tilbage.
Så fik han stukket en lille seddel med Bodils adresse i hånden. Jeg er hjemme om en time, fortalte hun, men vær lidt diskret!

Bodil var kommet hjem, da Jørgen mødte op på den opgivne adresse i et parcelhuskvarter. Der var stadig gang i julefesterne i flere naboejendomme. Nogle havde åbenbart holdt jul ude og kom netop i disse timer hjem, så der var en ret livlig trafik i kvarteret. Jørgen kom dog helt uset ind i Bodils hus og blev mødt med en hjertelig krammer.
- Glædelig jul, sagde hun og så Jørgen direkte i øjnene. Jeg håber ikke, jeg har lokket dig i uføre, men er det da ikke urimeligt at skulle sove i et gammelt fabrikslokale julenat? sagde hun lidt undskyldende.
- Jo, det ville da være helt mærkeligt, nu da jeg har mødt en engel, svarede Jørgen, og så tilføjede han meget åbent, at han havde set meget hen til denne juleaften, og at han næsten var gået i chok, da han var blevet inviteret hjem til denne vidunderlige engel. Så kastede han sig om halsen på Bodil, kyssede og krammede hende vildt – og blev rigeligt gengældt.
- Er du på antabus? spurgte Bodil, da de to efter lang tids krammeri igen havde sluppet hinandens favntag.
- Nej da, hvorfor spørger du om det?
- Fordi dette her skal fejres med rigtig rødvin, men først skal vi i bad, du skal bare tage den blå housecoat – og intet som helst andet skal du have på… er det en aftale?

Da Jørgen senere kom ud fra badet i den blå housecoat havde Bodil hygget vældig op i sofahjørnet, ja, hun havde vel nærmest bygget en rede af puder og så stod den optrukne vin og glas også klar.
- Jeg glæder mig, sagde Bodil, da hun forsvandt ud på badeværelset.
Jørgen kunne ikke skjule sine forventninger. Han sad i sofahjørnet, splitter ravende nøgen under den blå housecoat, og jo, han havde sku også fået en mægtig stiverik efter turen under bruseren, hvor den ikke ville lægge sig igen – og slet ikke da han var begyndt med en grundig afvaskning.

Så kom Bodil endelig ud fra badeværelset. Hun var iklædt en hvid housecoat… for fanden da, hvor hun lignede en engel. Helt alvorligt og særdeles smukt begyndte hun at citere linjer fra Det gamle Testamente: ”Det er ikke godt for mennesket at være alene, sagde Herren, jeg vil give ham en medhjælp – og så skabte han kvinden.” Samtidig åbnede Bodil sin housecoat, trak den til side og fremviste sin smukke krop, fyldige faste bryster, en fristende sort trekant af hår, der bredte sig over venusbjerget ned til det hemmelighedsfulde skød. Så tog hun sin housecoat helt af og kastede den på gulvet, stillede sig skrævende foran Jørgen, der havde kvitteret med at trække sin sparsomme klædning helt til side, så han kunne vise Bodil sin længselsfulde ventende pik.
- Kom ind i vores eget lille paradis, sagde Bodil og tog fat i sine skamlæber for at åbne sit skød på vid gab. Så gik hun frem til Jørgen, stod lidt stille med skrævende ben og demonstrerede sit åbne skød. Derefter sænkede hun sig ned over hans pik med højlydte nydelsesudbrud fra dem begge til følge.
Jørgen greb krammende om Bodils bryster, slikkede og kyssede de stive vorter, mens det var Bodil der bestemte farten i sit ridt på Jørgens pik, men pludselig stoppede hun op – og stod af. Mens Jørgen sad med sin af fissesaft indsmurte pik, skænkede Bodil rødvin op, løftede glasset til en skål og endnu en ”glædelig jul”. I denne nat skal vi slet ikke sove! kundgjorde hun næsten som en befaling.

Og der blev næsten ikke sovet den nat. Både Bodil og Jørgen erkendte overfor hinanden, at de stort set ikke havde haft sex med andre end sig selv i snart ti år, og i denne julenat skulle meget indhentes. Der blev også givet mange bekendelser om ”synd”, mange tilgivelser og mange højprisninger af seksuallivets glæder.
Da Bodil og Jørgen med to tømte rødvinsflasker tilbage på sofabordet gik ind i soveværelset for at tage endnu en tørn til fælles glæde, kendte begge hinanden temmelig godt, men Jørgen fik dog lidt af en overraskelse, da han endnu engang på vej til paradiset, tog hårdt fat i Bodils arme og førte dem op over hendes hoved for ligesom at gøre hende forsvarsløs.
Denne ubevidste handling fik Bodil til at gå helt amok. - Åh, ja, du må godt binde mig, så du kan være rigtig uartig mod mig. Du skal prøve at binde mig, jo, du må gerne bruge mig ligesom du har lyst til.
Og så fortalte Bodil i en rus af både rødvin og fræk sex, at hun ofte, når hun skulle tilfredsstile sig selv, havde haft fantasier om at blive taget med magt, at blive bundet og udstillet med åben kusse. Hun havde også fået voldsommer orgasmer ved at fantasere om, at det måske kunne være kaptajnen i Frelsens Hær og dennes kone, der skulle straffe hende. - Du må aldrig fortælle det til nogen, og du må endelig sige fra, hvis jeg har skuffet dine forventninger om mig, sagde en nu meget brødebetynget Bodil.
- Aldrig vil jeg sige fra, sagde Jørgen. Jeg vil imødekomme alle dine drømme og fantasier, og når jeg skal være helt ærlig, så har jeg altid haft meget hemmelige drømme, der sikkert vil kunne tilfredsstile dig. Så stødte han igen sin pik op i Bodil. – Du skal også have smæk, hvis du har været uartig, lovede Jørgen, måske pisk i røven og på din dejlige, liderlige kusse… skal du ik? sagde Jørgen og kneppede Bodil hårdt. 
- Jo, jo, jo råbte Bodil i en ny orgasme og denne julenats sidste, inden de faldt ind i en lang og tiltrængt søvn. Det var den første nat for Jørgens vedkommende i en rigtig seng i næsten ti år. Han var ikke længere hjemløs.

Hvad synes du om novellen - skriv din mening til Jens K.  HER
Flere noveller af samme FORFATTER