Sneboldkampen - af Mizze Munther
2011

Julius stod og skuede ud over de sneklædte marker, dagen var fyldt med sol og vinden havde lagt sig. Lidt længere nede af vejen et stykke fra gården, stod en enlig høstak, den var nok tænkt som foder for skovens dyr, men Julius besluttede sig for at den ligeså godt kunne bruges som leje for ham, mens han spiste madpakken fra den sidste gård. Madmoderen på gården havde pakket lidt godt i hans pose og ledsaget det af en flaske godt øl og en pægl brændevin, som tak for de tjenester han havde ydet.

Da Julius traskede forbi gården, tænkte han på den sidste gang han havde været på egnen. Milde Mille havde forsødet opholdet, med sin frodige krop og vilde ridt på malkestolen. Under klappen i de grå vadmelsbukser rørte lansen allerede på sig ved tanken om den skønne Milde Mille, derfor skyndte Julius sig hen til høstakken, der stod lidt afsides på marken. Hurtigt fik Julius lavet et lille sne frit hul, hvor han kunne sidde og nyde livet og ikke mindst de gode minder fra sidst. Godt placeret i solen, slog Julius klappen ned og hev lansen frem. Lansen stod allerede strunk og frejdig lige ud i luften. Med et fast greb, malkede Julius pikken mens billeder af den Milde Mille strøg gennem tankerne. Snart skød en stråle af nektar ud i luften, og med et tilfreds HO HO HO sank Julius tilbage i stakken og faldt i søvn.

Pludselig vågnede Julius med et spjæt. En snebold havde ramt ham lige i panden. En klingende latter lød ude fra marken, og endnu en snebold ramte Julius, denne gang lige på hånden der endnu holdt om lansen. Julius rejste sig hurtigt op og rystede sneen af og fik klappen i bukserne lukket. Ude på marken stod ingen andre end den Milde Mille og en tøs han ikke havde set før.
”Julemand, kom ud og leg med os” råbte den Milde Mille. Hun havde ikke glemt ham fra sidste gang da hun fik en tur på den stive lanse.
Julius – Julemanden – bukkede sig og fik hurtigt formet et par bolde af sneen, tøserne hvinede af fryd da han ramte dem. De var ikke sene til at sende snebolde tilbage mod ham. Under megen latter føg sneen om ørerne på dem. Julius stormede frem mod tøserne, som med skørterne om livet forsøgte at komme i dækning. Den nye tøs snublede i sneen og straks kastede Julius sig over hende. Tøsen var ung, ikke meget mere end femten somre, kroppen var spæd og fin. Julius var sikker på at hun endnu var uberørt. Under megen hylen, fik Julius tøsen hevet hen over sine knæ og skørterne op over hovedet på hende. Tøsens spæde hvide balder lå nu blottede foran Julius og mens han lod slagene falde, mærkede han hvordan lansen igen rørte på sig under klappen i de grå vadmels bukser.
”Jeg skal lære dig at man ikke kaster med sne på Julemanden, du er ikke nogen artig tøs.”
Tøsen hylede og skreg under den hårde behandling. Milde Mille havde sat sig i sneen og så på med et sløret blik. Julius kunne se hvordan hun sad og rokkede i sneen, gned skrævet mod jorden under sig. Julius skubbede tøsen ned af knæene og sagde med brysk stemme.:
”Nu er det vist din tur, din frække og uartige tøs. Kom og gør dig fortjent til din julegave.”

Milde Mille rejste sig som i trance og med skørterne oppe om livet lagde hun sig parat over Julius’ knæ. Med en fast hånd og en meget stiv lanse, lod Julius slagene falde, efter hvert slag lod han fingrene glide ind i revnen mellem Milles ben. Der var efterhånden godt fugtigt. Mille stønnede højt, og huskede at sige pænt tak da det tyvende slag faldt. De røde balder struttede fristende mod Julius og han beordrede derfor Mille ned på alle fire foran ham. Den unge tøs stirrede på dem, da Julius åbnede klappen og lod lansen springe frem. Uden yderligere varsel, bankede Julius lansen ind i Milles våde skræv. Med et fast greb om de brede hofter måtte Mille nu bøde for sneboldene, der havde vækket Julius. Brølende som en tyr, sendte Julius sin nektar langt ind i Mille, som sank sammen i sneen, sitrende af kramperne fra skrævet.

Tøsen sad stadig med åben mund og stirrede, det var noget hun kun havde set dyrene på gården gøre. Forsigtigt nærmede hun sig Mille, som dampende lå på sneen og åndede tungt og små klynkende. Tøsen forstod ikke , hvorfor blodet brusede så hårdt i kroppen og en kildrende fornemmelse satte skrævet i brand.
Trøstende favnede tøsen Mille og trykkede sin krop mod Milles. Mille listede forsigtigt en hånd op under tøsens skørter og fandt hurtigt den sitrende knop. Milles fingre arbejdede behændigt under skørterne og tøsen vred sig under behandlingen. Aldrig havde hun prøvet noget lignende, klynkende forsøgte hun at vride sig ud af Milles greb. Men den noget større og erfarne Mille holdt fast. Med en hurtig bevægelse, fik Mille sig vredet rundt og placeret sine ben, så tøsen nu lå fastspændt under Milles kraftige lår og med hovedet kilet fast i Milles skød.
Med et snuptag, åbnede Mille tøsens særk så de spæde bryster tittede frem.
Julius sad betaget og stirrede på de to tøser. Lansen rørte atter på sig.
”Så Julemand, nu er det vist på tide at du får din julegave.” Mille havde hevet tøsens skørter op så det spæde skræv nu lå blottet for Julius. Små fine dun dækkede for udsigten, så Julius måtte nærmere for at se. Tøsen kæmpede bravt og sparkede ud efter ham, men Julius fangede de sprællende ben og Milles hænder lukkede sig i et fast greb om tøsens ankler. Nu lå tøsen fuldstændig blottet foran Julius. Han kunne gøre hvad han ville med Milles hjælp. Lansen stod bankende mellem lårene på Julius, tyk og lang som en arm. Julius var bange for at han ville ødelægge tøsen hvis han borede sig ind allerede nu. Skønt tanken var fristende, besluttede Julius sig for at smage lidt på tøsen først. Julius lod tungen glide ned af tøsens faste lår, fangede den sitrende knop og sugede den ind i munden. Julius mærkede hvordan den stivnede og voksede da han gned med tungen. Prøvende lod Julius en finger glide ind i grotten, tøsen vred sig lidt under den ublide behandling. Endnu en finger forsvandt mens Julius smaskende smovsede løs på rosenknoppen. En blanding af savl og safter gled i en lind strøm ned over Julius’ fingre der gled ind og ud af skrævet, han kunne mærke hvordan tøsen langsomt åbnede sig mere og mere. Tøsens skrig var nu gået over i en stønnende klynken, Mille havde sluppet taget i anklerne og var nu gået i gang med at ælte de spæde bryster. Julius kiggede op fra tøsens skræv og så hvordan Milles tunge patter dinglende hang ned foran tøsens ansigt. Tøsen fangede en af de store vorter og suttede løs, som når et barn søger trøst. Julius satte sig op mellem tøsens ben, der nu slyngede sig omkring livet af ham. Forsigtigt satte Julius spidsen af lansen mod den smalle våde åbning og pressede sig ind i varmen, tøsens skrig blev dæmpet af Milles patter da Julius gled ind og åbnede tøsen for første gang. Den stramme kusse sugede sig fast om lansen, da Julius pressede den helt i bund. Julius nød et øjeblik den spæde kusse, inden han trak sig tilbage. Roligt lod han lansen glide ind og ud for at give tøsen tid til at slappe af igen, inden han atter borede sig helt i bund. Nu var hun klar til ham. Med et fast greb om tøsens lår, stødte Julius igen og igen lansen i bund, mens han nød synet af Milles gyngende patter. Julius mærkede, hvordan tøsens kusse igen og igen strammede sit greb, da orgasmerne overvældede hende. En sitrende fornemmelse fortalte Julius, at det nu var på tide at trække sig ud af kussen, der var ingen grund til at gøre hende med barn. Så derfor trak han tøsen ud af Milles greb og holdt lansen op foran munden på tøsen.
”Luk munden op din uartige tøs, så skal du alligevel få din julegave.”
Villigt åbnede tøsen munden og lod lansen glide ind. Julius sendte en ladning nektar langt ned i halsen på tøsen, som ikke så anden mulighed end at synke det.
Julius slap grebet i tøsens hår og overlod hende til Milles kærlige omsorg, inden han vendte tilbage til høstakken og den ventende madpose, med et fornøjet HO HO HO…

Hvad synes du om novellen - skriv din mening til Mizze Munther  HER
Flere noveller af samme FORFATTER