JUL I DEN GAMLE KØBMANDSGÅRD - AF MARTHIN

2003

Kapitel 5 - Når enden er god

Stilheden sænkede sig gradvist over købmandsgården, især nu hvor fruen lå i sengen, selv om juletravlheden var på sit højeste, men det med at have travlt, det var man vant til.
Men pludseligt lød der skrig fra kælderens dyb. Det var Erik der var blevet oversprøjtet af syre fra en ballon, som revnede i frosten. Chaufføren flåede bukserne af Erik fordi de var sjaskvåde af syre og da alle tumulter havde lagt sig igen og der var ryddet op, blev Erik kaldt ind til sin chef. Fruens stedfortræder frøken Hermansen, bad om forklaringer på det skete, og da Erik stod bukseløs foran sin unge chef, så hun pludseligt striberne i hans ende og spurgte om hvor de kom fra, hvem der havde givet ham dem og hvornår. Erik blev så bange, at han busede ud med hele historien og frøknen måtte skjule sit ansigt for ikke at grine højlydt af hans fortælling, men da hun nu så en chance for at virke som leder i det store firma, bad hun Erik om at vise hende hvad det var han havde gjort i kælderen for at få den endefuld af Hulda. Han græd og bad for sig, men chefen krævede ham til orden og spurgte om han hellere ville opsiges fra sin stilling. Erik tænkte straks på faderens spanskrør og nærmest skreg - Nej, åh nej, jeg skal nok gøre det.
Han satte sig foran den unge frøken og fremtog sin slatne pik og begyndte at gnide på den. Den rejste sig og blev stiv. Og Erik gned videre, indtil chefen skreg stop, stillede sig foran ham, løftede sin kjole op og trak sine stramme små silkebukser ned. Hun bøjede sig ind over skrivebordet og stønnede - Tag mig, knep mig nu! Og Erik borede sig ind i sin unge chefs liderlige og våde fisse og han red hende hårdt og sammen kom de og deres øjne fortalte dem begge, at dette var første gang, men under ingen omstændigheder sidste.
- Du tier stille ikke, sagde hun.
- Joh ,sagde Erik, - Hvis De kalder på mig igen!

Da Hulda så at Erik blev kaldt ind til den unge frøken uden bukser, følte hun jalousien i sig og sagde det skal hun få betalt den lille mokke. Så hun gik direkte op til den unge frue, som så småt var på vej ud af sengen og meget gerne ville høre lidt sladder, så hun sad stille og fik en lidt broget historie, men Hulda havde jo set Eriks tilfredshed da han gik fra kontoret, så hun mente at vide noget.
Den aften, inviterede nissen sin kone i byen, hun skulle sidde med ham og se den store galla forestilling på jalousiens alter, når to der elsker hinanden ikke går af vejen for at være hinanden utro, når der viser sig noget på deres vej, som de tror er bedre end det de har i forvejen.

Frøken Hermansen trådte ind i sin elskedes lejlighed, hun vidste at hun var savnet, men ikke hvorfor, men hun troede selvfølgelig, at den unge frue, der var blevet rask, ville belønne hende for hendes store indsats i den gamle købmandsgårds historie. Hun regnede med, at hun måske, fordi den unge frue jo var en smule afhængig af hende, på mange måder set, så måske hun fik én eller anden form for tilbud om at i stedet for at være stedfortræder, så måske fremover være kompagnon.
- Træd ind min ven, sagde den unge frue til sin veninde, - og sæt dig her på stolen overfor mig.
- Må jeg ikke sidde der ved siden af dig som jeg plejer, spurgte hun fruen.
- Næh, min lille ven, sagde fruen, der sidder hr. Erik Larsen, nede fra lagerkælderen, men jeg behøver jo ikke at præsentere jer, I kender jo hinanden, forstår jeg.
Den unge frøken rejste sig, hostede og sagde, - Jeg forstår ikke hvad du hentyder til, med at vi kender hinanden, sådan en almindelig karl og jeg fine frøken, hvad mener du dog lille ven?
- Det skal jeg så fortælle dig, du får eet tilbud om lidt og du får eet minut til at tænke dig om i. Har du forstået? Ser du, jeg ved hvad der foregik i middags i kontoret, mellem dig og Erik Larsen og enten tager du din straf her i min lejlighed, tildelt og udført af mig, som er din øverste chef, eller du tager af sted herfra med det samme, og så sender vi alt hvad der er dit, til den adresse du fortæller mig ar du er rejst til, forstår du det? Betænkningstiden er udløbet, hvad siger du så?
Grædende fortalte frøknen, at hun havde fortrudt alt, men hun ville tage sin straf, fordi det var det mindste hun kunne nu.
Fruen overtog talen og sagde - Du må endelig ikke sige, at straffen er det mindste af det hele, du kender jo ikke dommen, vel?
Lænestolen blev sat frem på gulvet, Hulda trådte frem fra sit skjul, hun skulle hjælpe fruen med at holde frøkenens hænder, så hun ikke afbrød sin afstraffelse og Erik skulle stå som garant for at det hele gik rigtigt til, da han jo havde en vis erfaring, på dette område og så kunne han træde til som afløser for fruen, også fordi denne fine frøken, som ikke regnede en lagerarbejder for noget, selvom hun gerne lod ham kneppe sig, men hun havde forledt en ung dreng til utugt og det var slemt, syntes de alle tre, som i dette øjeblik befandt sig på den rigtige side af loven, sådan da?
Da den unge frøken observerede, at hun faktisk var i mindretal her hos sin veninde, som hun havde gået og troet på hun ikke alene havde kontrollen over, men så sandelig også at den unge frue lige frem var bange for hende og hendes pisk, og så stod hun nu i den situation at hele hendes verden ikke alene brød sammen, men at hendes fremtid var totalt ændret, og det værste af det hele var den konklusion, at hun der blev liderlig af at piske og slå andre kvinder og undertrykke deres position, så de kom krybende for at bede om tilgivelse. Hun stod nu i den fase, at sagde hun ja til denne afstraffelse, som der var lagt op til, så skulle hun se sig selv i den omvendte rolle og hun var bange for smerter, tålte dem ikke, hun følte sig svækket og syg bare ved tanken om eet eller to slag med det tynde spanskrør lagt med hård kraft på tværs hen over hendes ende, så hun rettede sig op og bad den unge frue om at ringe efter en taxa, hun ville ned til stationen.

Den unge frue sagde god nat til Erik og lod ham gå ned til sit værelse, så han kunne komme op på arbejdet i morgen tidlig. Hun bad Hulda om at blive lidt, da hun gerne ville tale lidt med hendes ældste medarbejder, som igennem næsten 45 år havde tjent hendes afdøde mand og nu hende selv.
Og da mørket sænkede sig over nattehimlen denne aften i den gamle købmandsgård, så lå den unge frue inde i sin seng, på maven, med sine tynde silkebukser trukket ned og ved hendes side stod Hulda og straffede hende med det tynde spanskrør, som en mor straffer sin datter og det passede dem begge at sådan skulle det være fremover, fordi i den historie er der igen tale om at den ældre har bedre viden end den unge, især når det drejer sig om opdragelse, der taler man som regel ud fra den regel som kaldes erfaring.

Fortsættes..

RETUR

Har du en fræk novelle eller julehistorie du vil have
med på siden så send den i en e-mail