JUL I DEN GAMLE KØBMANDSGÅRD - AF MARTHIN

2003

Kapitel 6 - Lagerchefens afregning

Julen var vel overstået og man var godt på vej ind i det nye år 1955. Mangt og meget var der sket og mere ville komme til at ske, i den fremtid der så småt nærmede sig. Både med hensyn til den unge frue og ned gennem hele hierarkiet og ned til det sidste unge led i kæden af mennesker, der mere eller mindre var beskæftiget med det ene formål, at få den gode gamle købmandsgård til at fungere som én af landets bedste og mest førende forretninger.

Sladderen florerede næsten mere nu, end den nogen sinde havde gjort før, men det skyldtes sikkert det fænomen, at den unge mand fra kælderen, Erik Larsen, af selveste den unge frue, var blevet rost ved den store Julefest på købmandsgården. I velkomsttalen, havde hun rost den unge mand for sin snarrådighed i forbindelse med en grusom ulykke, som var sket i kælderen op til Jul. Den unge mands hurtighed havde afbødet det hele og sparet den gode gamle købmandsgård for en større katastrofe, derfor blev han udråbt som årets helt og fik et flot dokument og han blev forfremmet til lagerchef, med direkte telefonforbindelse til hovedbygningen.

Den unge frue havde heldigvis sidste år, da hele det store hemmelige opgør med fortiden, som de selv kaldte det i Hovedbygningen, fået lagt låg på sin fortid og fået lukket munden på den unge Erik i kælderen med en udnævnelse. Alt dette kunne hun takke sin ”Nye rådgiver” for, som i daglig tale, når de var ene blev kaldt ”Mor Hulda”. Hendes erfaring levede den unge frue på, og i og for sig var det faktisk hende der bestemte alt, men det var den unge smukke frue, som fik alle roserne og Mor Hulda, stod i skyggen og nød sit nye liv, og som hun sagde til sig selv mange gange - Hellere stå i skyggen og nyde sit værk, end at stå i skyggen af sig selv.

Da Mor Hulda opdagede at hun faktisk var lige så meget interesseret i mænd som i kvinder, så bagte hun en stor kage, som hun hurtigt fik indført, som en fortsat stor tilfredshed hos flere af de implicerede, som også følte at deres liv blev beriget og belønnet med denne nye ide. Hun var dog så fornuftig og snu, at hun lod den unge frue få glæden af selv, at fortælle den til dem, som blev berørt af dette fremskridt i det herrens år 1955 i den gamle smukke købmandsgård.

Fredag blev sat som regnskabsdag. Fra lageret fremlagde Erik listen, og hvis der var fejl i regnskaberne, stillede den unge mand om aftenen hos Frk. Hulda i hendes store nye lejlighed. Denne lå direkte ovenpå den unge frues. En vindeltrappe førte herfra ned til fruens lejlighed, som en sikkerhedsforanstaltning! Men når den unge Erik, som nu var lagerchef, ankom til Huldas lejlighed, så fik de lidt god mad og et par flasker god vin, som han selv havde med nede fra lageret. Dette havde han naturligvis fået lov til, af selve den unge frue.

Efter maden, kom regnskabets time for lagerchefen. Han blev beordret til at trække sine bukser ned og stille sig foroverbøjet hen over den lave lænestolsryg. Hulda løftede skjorten op og trak hans underbukser ned, og nu fik han en endefuld i sin bare ende, fordi der var rod i hans regnskaber. Som regel fik han 25 slag med spanskrøret og han stod bom stille medens det foregik.

Når straffen var modtaget, rejste han sig med sit halvt erigerede lem. Hulda knælede da ned og tog ham i munden. Når hun havde fået hans rejsning til at virke, således at den stod op ad hans maveskind, løftede Erik hende op og sidde på bordet. Hun lagde sig bagover, spredte sine ben, med fødderne plantet på bordkanten og da hun havde forberedt denne seance, ved at undlade at tage bukser på, så stillede Erik sig hen til bordkanten og hjalp sit stive lem på plads i Huldas liderlige kusse og tog hende hårdt. Hun jamrede sig højt, - Åååh, mere, mere, kom i bund lille ven, hårdere, knep mig, åh knep mig hårdt lille skat. De havde det rart det meste af fredag aften og Erik var meget glad for denne udvikling. Selv om Hulda jo ikke var en ung pige, så lærte han en hel del om sig selv.

Om Lørdagen, når forretningen og den store port var lukket, sænkede roen sig over hele gården. Dem som rejste hjem til familien, havde forladt købmandsgåden. De få som skulle blive hjemme, var gået en tur ud i den store by, for at se hvordan andre forretninger havde det. Så gik Mor Hulda ned ad vindeltrappen, for dernede sammen med den unge frues, at sætte sig ind i den store smukke stue og få eftermiddagskaffe med cognac til. Her i denne hyggelige stemning, hørte Mor Hulda så sin lille pige i indholdet af den sorte bog, som den unge frue selv førte. Heri skrev hun op, når hun følte at hun var en lille uartig pige. Sammen fik de så opsat den dagsorden som senere skulle indfries, når Mor Hulda skulle i gang med sin tugtelse og opdragelse af sin lille pige, senere på aftenen. Den unge frue nød  at vide, at hun skulle have de klø. Det gejlede hende op til den store liderlige befrielse, det var, at få en endefuld i sin bare ende med det tynde spanskrør og bagefter blive trøstet af sin elskede Mor Hulda. Joh, der var grøde i luften, i dette forår, på den gamle købmandsgård i det herrens år 1955.

Fortsættes..

RETUR

Har du en fræk novelle eller julehistorie du vil have
med på siden så send den i en e-mail