JUL I DEN GAMLE KØBMANDSGÅRD - AF MARTHIN

2003

Kapitel 9 - Prokuristens straf og ydmygelse.

Henrik flyttede op i Huldas lejlighed. Han regnede jo bedre end Hulda, og da han hurtigt erfarede, at hun var delvist forlovet med den unge frue og de ind imellem havde deres hyrdetimer, så fik han den glimrende ide, at han så kunne stå for de afstraffelser der kom af den kvindelige del af ansatte, der ikke passede deres arbejde, eller på anden måde gjorde sig fortjent til en omgang med spanskrøret, stående foroverbøjet hen over Huldas lænestol, med kjolen løftet og bukserne nede.

Men nok var han en dygtig mand, med hensyn til regnskaber, men på det menneskelige plan, havde han meget i vente.

Da fredagens møde mellem den unge frue og Mor Hulda skulle løbe af stabelen, havde han i mellemtiden fået et møde i stand med kokkepigen, da han mente der var lidt slinger i hendes kød reserver. Der manglede en halv gris, og hun måtte stå til regnskab. Men da hendes forklaringer ikke var så gode, så endte det med, at Henrik fortalte hende, at de kunne få rettet op på systemet, ved at kokkepigen enten tog sin afsked, ( hvad han godt vidste at hun ikke ville ) eller stille sig hen bag lænestolen og modtage en endefuld i sin bare ende, som straf for sin dårlige kontrol med sit lager.

Men kokkepigen, der var en pige, med en flot krop, var så bange for den endefuld, fordi det nok gjorde ondt i enden at få en sådan. Hun græd sine modige tårer, men Henrik var ikke sådan at vende, så resultatet var klart, hun stod foroverbøjet hen over lænestolens ryg og afventede sin straf.

Henrik løftede hendes kjole op og trak hendes bukser ned til knæhaserne, men da hans øjne var nede i højde med kokkepigens kusse, der sad der og smilede til ham, mellem hendes unge lækre lår og han var vant til Huldas lidt halvgamle og rynkede lår og hendes kusse ikke så lige så indbydende ud, som kokkepigens, så rejste Henriks pik sig i al sin vælde. Han lod spanskrøret ligge, trak sine bukser af og gik hen bag kokkepigen og borede sig vej op i hendes elskovshule. Og hun, der havde trænet sig op i bækkenbundsøvelser for ikke at tisse i bukserne, hun kneb sammen om hans pik og holdt den fast. Det havde Henrik aldrig prøvet før, så han blev helt vild, hvad kokkepigen godt vidste, fordi det var det, hun var blevet så populær på hos slagteren, så de stod der og kneppede stille og roligt. Hun stoppede Henrik, ved at bide ham i pikken, når han var i bund og derved trak hun samlejet ud til en lang liderlig forestilling, der fik dem begge op i den 7. himmel.

Den unge frue havde desværre fået sin menustration, så Mor Hulda nøjedes med at give sin lille pige en varmedunk og lidt kamillete og hun måtte så vente nogle dage med sin endefuld og den kærlighed som hun havde sammen med sin Mor Hulda. Og da den unge frue sov stille og roligt, listede Hulda op ad vindeltrappen, op til sin pragtfulde store og smukke bolig. Men hun var ikke forberedt på at hendes logerende prokurist Henrik, havde gæster. Og da slet ikke gæster som han betjente med sin pik. Da hun af sine lungers fulde kraft skreg, - Hvad helvede er det du foretager dig i mit hjem, din slyngel, vil du se at trække dig ud af den dame, så faldt alle hans talenter til jorden.

Kokkepigen skyndte sig ud af døren, med sine bukser hængende rundt om det ene ben, og Henrik forsøgte at trække sine bukser op, men blev standset af Huldas fremstrakte hånd, der pegende fortalte ham, at hun ville have  ham til at bøje sig ind over lænestolens ryg.

Men Henrik, der aldrig selv havde prøvet at få en endefuld, og slet ikke havde de følelser, forsøgte forgæves at undgå det. Men Hulda var i den retning den stærkeste, så da han endelig stod der og rystede af angst, for de smerter som han gerne ville byde andre, men ikke sig selv, græd og bad han.

Han var så  angst og bange for sit skind at han græd højlydt og for sent opdagede han at Hulda i hans forvirring, havde bundet hans hænder fast til stolen og hun gik nu stille og roligt hen og åbnede vinduerne ud til gårdspladsen, vendte sig om mod Henrik og sagde, - Da jeg åbnede mit hjem for dig, lille Henrik, så var det på mine betingelser, men du troede at du var konge, og jeg kan fortælle dig, at du nu ikke engang er prins og  for at blive i det royale sprog, så kunne jeg, hvis du havde opført dig anstændigt, som man forventer af et mandfolk, og været en lille smule taknemmelig og venlig, sød og rar, for alt det du fik her hos mig, så kunne jeg have slået dig til min ridder. Men med den opførsel du har vist mig, så vil jeg hellere slå dig til invalid. Inden jeg begynder afstraffelsen af dig, skal du vide, at vinduerne er åbnet, for at alle som er ansat her i den gamle købmandsgård, og som igennem hele deres liv har set og følt din nedladende højrumpede og fornedrende, måde du igennem tiden har udsat dem for, kan høre dig. Og det hele har du gjort på tyveri fra den gamle købmand, men du skal få sådan en endefuld i din bare ende, og så kan du skrige dine løgne og snyderier og tigge om nåde, ud til de mennesker du aldrig har givet andet end hån. Og når jeg engang er færdig med dig, så skal du flytte ned i kælderen. Der er du i det næste år ansat som kældermand, og gør du det ikke, eller hvis du mener at du igen kan snyde dig udenom, så bliver du anmeldt til politiet og så kan du ende dine dage i fængslet. Har du forstået, din lille kryster?

Og i den gamle købmandsgård sad alle i deres vindue. Selv den unge frue var stået op og sad og ventede på suset fra det tynde spanskrør, som hun alt for godt kendte, både lyden og smerten når det ramte lige der hvor Mor Hulda, igennem sin mange år havde trænet sig op til at ramme. Lige midt på begge balder, med et kraftigt slag, der blev startet oppe over Huldas skulder, så hun næsten drejede en halv omgang i selve slaget og når det sad fast og smerten satte sig bidende ind i kødet på disse to sidestillede balder, da var næste slag allerede sendt af sted igen, og derfor føltes en endefuld afgivet af Mor Hulda, som én lang pinefuld straf. Hun havde oparbejdet en teknik, som ingen anden. Hun slog så hårdt, og så hurtigt, at de første femten slag føltes som én lang smerte, og det var dét, alle de ansatte og den unge frue sad og ventede på. Og da de hørte suset fra spanskrøret, som blev sendt af sted i Mor Huldas smukke lejlighed, denne fredag eftermiddag, sad selv kokkepigen og var glad for at det ham og ikke hende der lagde ende til det som suset fortalte var undervejs. Alle hørte de eet langt skrig, der startede som en hylende ulv, gik over i en tyrs brummende brøl, og fortsatte indtil det gav sig og skrumpede ind til en lille drengs tiggende bønner om at slippe for flere klø. Han mente selv, at han var en sød lille dreng, der aldrig mere ville genere nogen i den gamle købmandsgård.

Han lovede Mor Hulda, da hun havde hjulpet ham over på sin sofa, hvor han lå med sin maltrakterede ende, som hun beredvilligt ville hjælpe ham med at få kølet lidt ned og smurt ind i en helbredende olie, at så snart han igen kunne støtte på benene og sidde på en almindelig stol uden at blive mindet om denne oplevelse, så ville han blive meget glad, hvis hun stadig kunne bruge hans tissemand om fredagen, til sine enetimer i hendes flotte hjem.

Og han glædede sig til at komme ned i sin kælder og komme væk fra alle de grimme tal, som havde givet ham så mange  problemer.

Herefterdags var der kun én i den gamle købmandsgård der bestemte, hvem, der var hvad og hvorfor.

Slut

RETUR

Har du en fræk novelle eller julehistorie du vil have
med på siden så send den i en e-mail