LANDSBYEN DEL 5 - AF MARTHIN

2005

Syndernes forladelse

Signe stod ude i sit køkken og rørte i sovsen, dagbogen stod som i et nodestativ, oppe på hylden over komfuret og hun forsøgte at holde øje med sovsen, anden i ovnen, kartoflerne på komfuret og sin læsning, som gjorde hende så ophidset, hvor var det liderligt at læse om Ole der kneppede Anna, efter han havde liret hende op til det helt store.
Signe, trykkede ubevidst sit underliv ind i bordhjørnet, hun var tæt på at indleve sig i dette liderlige knald, der fik alle hendes sanser til at røre sig febrilsk i hende, så hun måtte altså en tur ud på toilettet og vaske sig og skifte de våde trusser, inden gæsterne kom

Resumé
Ane rejste sig,  slog sig på enden og sagde,  ja jeg kommer hr. apoteker og jeg skal gøre mit bedste for at gøre mit arbejde godt og være en sød og omgængelig pige i dit hus, men jeg undgår nok ikke stokken, mon ikke du finder uartigheder hos mig, når først jeg arbejder hos dig.
Og hvad med din datter Gerda, skal jeg, eller skal du opdrage hende? Det klarer jeg selv, men du skal hjælpe mig, når det er hende, der skal smage stokken, men det kan du vel også?

Allerede fem dage efter hun var startet, hos Apoteker Strøm, havde Ane, følelsen af,  hun havde stukket hovedet, eller rettere enden, ind i et hvepsebo, fordi apoteker Strøms datter,  Gerda  kom fra skole, med sin mærkede bagdel, af de otte slag, der skulle til, for at få hende til at indrømme at hendes beskyldninger mod inspektricen, kun bestod af hendes løgnehistorier, fordi Gerda, ikke brød sig om Anna Møller, yderligere stod hun med et brev fra inspektricen Anna Møller, til Gerdas far Apoteker Strøm, som både Ane og Gerda, var meget spændt på, hvad der stod i brevet.
Men Ane, havde fået besked af apotekeren, i sådanne tilfælde, skulle Gerda gå i seng og vente til han havde lukket forretningen.
Da apotekeren, havde læst brevet, sad han længe eftertænksomt og slog kuverten, ned mod bordpladen og sagde til Ane.
- Du sørger for, Gerda bliver i sin seng, til jeg kommer hjem, så ser jeg, hvad der skal ske med hende, men spørger hun dig, så fortæl hende, hun aldrig i sit korte liv, har fået så mange klø, som hun får, denne gang, hvis ikke min mission lykkes.
Og du, Ane, der skal du ikke føle dig for sikker på andet, end du, også skal lægge bagdel, til en hel del, men jeg ved først hvad der sker, når jeg kommer tilbage, fra et møde, jeg skal til.
Apotekeren gik op mod præstegården, i et roligt tempo, mens han tænkte hele sagen godt igennem, så der ikke var nogle punkter, der ville gemme sig i hans vrede sind, men han fornemmede, der i deres landsby, have sneget sig noget usundt ind, man efterlevede ikke de ord, som præsten forkyndte i sine prædikener, om søndagen i landsbykirken, der var kommet lidt for meget skørlevned ind i hele problematikken.
Præstens kone Åse, tog vel imod gæsten, tog imod hans stok, hat og frakke og gik foran ham til præstens store bibliotek, hvor præsten sad og ventede på sin gæst, apoteker Strøm. Da døren bag ham var lukket, gik Åse ned i sit køkken.
Hun var en lille smule bange, hun havde hørt sin mand brumme flere gange i eftermiddags og det plejede for hendes vedkommende at fortælle hende, der var noget slemt i vente, for hendes bagdel og mange dages smerte, hun havde selv, engang været årsagen til en hel del sladder og ballade i byen, men det havde hendes mand præsten fået dysset ned, men hun mindedes de frygtelige ting og de skrig, der dengang, havde lydt over præstegården, når præsten, fik de vildfarne sjæle, ind på den rette vej og de, senere blev afhentet af deres respektive forældre, fædre, eller søskende, liggende på deres vogne eller kærrer, hvis de kom fra fattige kår, men hvad der skete, dengang på præstegåden, det vidste kun præsten og den vildfarne sjæl, som hendes elskede mand præsten, igennem denne smertefulde bøn, havde ledt vedkommende ind på den gode velsignede vej.
Dem, som præsten ikke kunne klare selv, de blev senere sendt til degnens kælder og her blev de senere frelst og alt blev igen roligt i deres lille landsbysamfund, for ikke at sige i hele sognet.

Da søndagsprædiken, var afsluttet og præsten afsagde den sidste fælles bøn, koret sang deres lille afsluttende salme, orglet brusede ind i den sidste salme, hvor gud, han er så fast, en borg.
Og da sidste strofe var lydt og orglet spillede de sidste toner, blev der dødstille i det stor kirkerum og kun præstens røst hørtes.
Han forkyndte for hele menigheden at et uhyggeligt væsen havde taget bo, i flere af landsbyens borgere, der var flere spor, som fortalte om den skørlevned, som tvang gode mennesker til at bøje nakken og ikke se sig om i samfundet, for ikke at bryde sammen, dette uvæsen skal stoppes, allerede i fødslens stadie, derfor siger jeg, jeres præst at disse vildfarne sjæle, skal gøre op med sig selv, om de vil komme af frivillighedens vej, til mig og bede om syndsforladelse, eller om de tør vente til skammens dag, da kirken udsteder arrestordre, til disse besatte mennesker, der besidder en trolddomsmagt, som skal bekæmpes, igennem bønner,  velsignelser og bod!
Og han sluttede sin tale, til hele menigheden, gå hjem i ro og fred og gør op med jer selv, om ikke i har noget at råde bod for, gransk jeres sind og lad mig hjælpe jer, lad mig, føre jer ind på den rette vej. Amen.

Anna Møller, følte sig ramt af præstens ord, men hun  var jo udsat for usande beskyldninger, men hvad med det skørlevned, men så var Bodil, jo også ramt?
Mange følte sig ramte af præstens ord, dem som ikke gjorde, besad alligevel noget, der langsomt krøb op i dem, men hvad nu, hvis de undlod at søge præsten og så en dag blev arresteret, åh nej, så det gik, som det går, når noget uventet sker, alle følte sig senere på dagen, som værende den, der nok hellere måtte kigge op, til præsten, om ikke for andet, så for at sikre sig, man alligevel, ikke var én af dem?

Gamle Ane, bad sig fri, hos apotekeren tirsdag formiddag, hvor hun ville søge præsten, for at høre, om hun var én af dem, han efterlyste, så hun fik fri hos apotekeren og præsten, fortalte hende at han havde tid, klokken fjorten, da var Gamle Ane sikker på, hun var én af dem præsten omtalte i sin prædiken.

Gamle Ane, rensede sig overfor præsten, fortalte alt, hvad hun havde bedrevet, i bog og papirhandler Mikkelsens hus, også de efterfølgende klø, som hun modtog i fruens påsyn og da han havde lyttet til hende.
Så betroede han hende, hun havde været en vildfaren sjæl, som begik én af de værste forbrydelser, ved at bedrive hor, med en gift mand, der oven i købet havde børn.
Din bod, skal jeg bedømme kære lille Ane, stil dig hen i skammekrogen, i det mørke hjørne, ved bukkens fod, så kommer jeg til dig, mit barn.
Og da, skal du bøje dig i støvet, nøgen, som da du kom til verden, så skal jeg straffe dig for dine syndige tanker og handlinger.
Med pisken, skal jeg rise og rense dine rygstykker og med dit ansigt vendt mod jorden, skal jeg fordrive djævlen i dit skød.
Ane stod nøgen, foroverbøjet, som hun havde prøvet så tit, i sit liv, men da hun stod bøjet over præstens buk og det første slag, af den ni halede pisk, sad på hendes bare ende, med sviende spredte spidser, bed sig ind i hendes kød, så var hun klar over, der ikke var tale om en enkel straf, det blev sikkert, dobbelt så slemt, som det gode, gamle spanskrør.
Og da præsten, der ikke sparede på kræfterne, snertede det femtende smæld, af femogtyve lovede  af den ni halede pisk, da skreg Ane og bad for sig. Og præsten messede, bed  oh bed dine bønner, du stakkels vildfarne sjæl, bed om tilgivelse, bøj dig, du.

Efter piskningen, stod Ane rystende, i sin foroverbøjede stilling og mærkede præstens djævleuddrivelse, af sit køn og selv om hendes ende, var meget øm, og tårerne silede ned ad hendes kinder, og hun havde lyst til at lade sine hænder gnide sig, på sin ende, mærkede hun sig, ved hans indtrængen i hende, hun trods alt var våd og villig, hendes køn, modtog præstens scepter og han pumpede liv, ind i hendes lammede krop og hun fandt sig, i sig selv og blev eet med præsten i sit dyb, og da præsten havde kastet sin salvelse ind i hende, slappede han af bag hende, lagde sine hænder på hendes hofter og sagde stille, du har fået din frelse barn lille, læg dig fladt på gulvet, med dine øjne lukket, så vil jeg forlade dig og du kan rejse dig og gå hjem, som et rent menneske.

Apotekeren hjalp gamle Ane hjem i seng, og mens han masserede og smurte hendes ømme og maltrakterede bagdel ind i helbredende olier, fortalte han, at Gerda, skulle ud af skolen og i lære i hans forretning og når din ende er frisk igen, Ane, så overtager du ansvaret for tøsen, da jeg jo har ansvaret for jer begge to og mens han talte, så han at Ane havde fået nogle grimme rifter, i kanten af hendes køn og gned lidt helbredende olie ind i rifterne, men de oplevede begge to at de blev så underligt ophidset og spændte og da hun tog ud efter apotekerens scepter, som havde rejst sig i deres fælles begejstring, for deres samvær, så fortalte apotekeren at hun ikke begik en ny syndig handling, thi jeg har været enkemand i fire år og derfor synder hverken du lille Ane, eller jeg, vi er sammen, med tilladelse, fra de hellige skrifter. Og da Ane fik denne melding, fra apotekeren som hjalp hende og var hendes skytsengel, så tog hun fat om hans scepter og gned forsigtigt på det og tog ham i munden og slugte hans salve, nu følte hun sig, frelst i begge ender!

Anna Møller, der så det, som lidt latterligt at hun skulle kontakte præsten, da hun jo ikke var medskyldig i den skandale, men selv havde været smidt for ulvene, af en uartig skolepige, der nu havde indrømmet og foreløbig,  fået en forsmag på sin straf. Så hun gik, rank i ryggen, med et lille smil på læben, ind til præsten.
Smilet visnede, efterhånden som hun hørte præsten, messe om hendes liv, som han takserede, til direkte modsigelse af den kristne lære også oveni købet, fra en skolelærerinde.
Du afholder messer i afgudsdyrkelse i dit underliv, med en afgudsfigur i form af en sten?
Og du parrer dig, med én fra dit eget køn, du er en sodomist, du skal bede og piskes og frelses, men søg først din gud i bøn, knæl ned, og bed herren frelse dig og dine.
Hun fortalte præsten om sine barn- og ungdomsoplevelser, med sin far og gav det skylden, for sit ødelagte liv, han messede, for hende og fortalte hende at hendes mor havde søgt frelsen for længst, for hende selv og din far, derfor slipper du for straffen, med pisken men du skal nøgen knæle i dette hus, med mig til at frelse dig og give dig fred, dybt inde i din sjæl. Klæd dig i din genfødsels dragt og knæl i bøn, du mit barn. Anna rejste sig og klædte sig nøgen og gik ind i asylet, med præsten og knælede ned i foroverbøjet stilling, hun støttede sig til bukken i halvmørket.
Anna skreg op, du velsignede præst, du gør jo det samme, som min salig far, har bedrevet mod mig, du begår jo vold, imod min vilje, nej, du må trække dig ud præst, jeg vil ikke, skreg Anna, som følte sig ækel, ved hans berøring af hende.
Præsten, som aldrig havde været i denne situation, fandt pisken frem og knaldede den ned over Annas bare ende, men hun som selv, var en dygtig revser, hun fangede piskens snerter og slog ud efter præsten, som segnede om, lå stille og sagde med lav røst, ja, du, salige moder, du taler sandt i din mund, thi jeg må selv være besudlet af satan, vent et øjeblik, du hellige moder.
Anna så præsten knæle, han havde blottet sin ryg, pisk mig sagde han med dæmpet stemme, mens han krammede et mindre kors, men Anna lagde pisken og sagde med dirrende stemme, jeg er ikke værdig at dømme eller forrette, en straf, til en gejstlig. Rejs dig præst og lad os tale, vi når ikke langt, med denne ceremoni.

Kirkesagen, var udsat på ubestemt tid, da præsten var sygemeldt og der ankom en ung afløser, som havde en noget andet opfattelse, af religionen, end den gamle præst, så alle beskyldninger, borgerne imellem, var skrinlagt, men ingen stod frem og fik renset luften, der lå hele tiden en beskyldning, mod enkelte personer, i landsbyen, som følte sig hængt ud, men Anna, ville ikke tillade,  en pige, på bare fjorten år, havde tilsvinet hendes rygte, så her måtte apotekeren, trække det korte strå og invitere Anna Møller, som trods alt, måtte lide den største straf, oven i købet, når man betænkte, hun slet ikke var involveret i selve skandalen.
Men, da først de sad overfor hinanden,  i apotekerens sofa, så opdagede de, at de slet ikke var så uenige, de opdagede også, de godt kunne lide at sludre sammen, men hvad Anna ikke var sikker på, var, om han var lige så interesseret i hende, som hun følte, hun var for ham, aldrig, havde hun haft de følelser for en mand, aldrig havde hun følt at en mand kunne sætte noget i gang i hende og hun sad og blev mere og mere usikker på, hvad hun skulle gøre, men først, da hun endelig brød op, og ville til at gå hjem, så rejste han sig også, stod og så hende ind i øjnende og sagde, må jeg ikke følge dig hjem Anna, jeg har svært ved at sige farvel, her. Og må jeg invitere dig, en anden gang?
I løbet af få dage, opdagede hun at hendes liv, var ændret, hendes pilfinger lå ikke længere i vindueskarmen, på sin røde dug, nu lå den rullet sammen i en skuffe, og da Bodil kom på besøg, sad de overfor hinanden, med bordet i mellem dem og drak te og da hun gik, så kyssede og kælede de ikke hinanden og hun lage mærke til Bodils undrende blik, men hun sagde ikke noget, hun havde ikke lyst, hendes tanker var hos apotekeren, mon han også var lige så optaget af hende, eller var det kun hende, der i sin egen pludselige stemning, troede noget, men hvordan, mon jeg får besked, hvis han føler som jeg. Hun var uvant, med de følelser og tanker.

Da han gav hende hånden, og de stod sammen, tæt ved hinanden, vidste hun, han også havde mødt den samme følelse som hende, den blev yderligere bestyrket, da han stille fortalte at han ville sende sin datter til Ålborg, til sin søster, så hun kunne få en bedre skoleuddannelse, med sin faster som rådgiver for hende og så havde han ryddet lidt op i sit hjem, jeg tog jo, lidt af stumperne fra den skandale, der var, med hende det gik mest ud over, men skal jeg starte op med et nyt liv, så vil jeg starte rent og alle skrammer fra fortiden, skal være helt væk, og ikke gemmes af vejen.
Anna smilede og spurgte, skal du da starte et nyt liv?
Ja, svarede han, jeg havde tænkt mig, ikke ligefrem at fri til dig i dag, Anna men jeg havde da tænkt, på at spørge, hvor du står, i tilfælde af at jeg foreslår, vi begynder så småt og ser, om vi er klar til at satse på et ægteskab.
Vi er heldigvis voksne mennesker, sagde hun smilende og hvad skulle der gå galt, de tog fat i hinanden og kyssede et lang kærligt kys og han kantede hende hen til sofaen, hvor de satte sig, stadig med hinanden i armene, hun ville lade ham føre an, hun var lidt usikker og alligevel, ville hun gerne gengælde hans kærtegn, men hvad skulle hun gøre andet, end at kysse ham.

Hendes usikkerhed, blev endnu større, da han kærtegnede hendes bryster og førte sin hånd ned på hendes ben og lod hånden forsigtigt kærtegne hendes knæ og lår og da han nærmede sig hendes køn, vidste hun ikke, om hun skulle samle, eller sprede sine ben, men da hun adskilte dem stille tog han hendes hånd og førte den ned til gylpen, på hans benklæder og hun vidste at der, inde bag de bukser, der sad det, hun altid havde været så angst for, i hele sin barn og ungdom, men hun huskede hvor dejligt, det alligevel var, da hun var forlovet med den forrige formand, i sognerådet, derfor lod hun  sin hånd berøre, hans bule i bukserne og hun mærkede, der skete noget, i mellem dem!

Længe efter, han var gået, sad Anna og nød ham, det var helt utroligt, som den mand dog tog hensyn til hende, det kunne slet ikke sammenlignes, det hun i aften oplevede og så det, hun nåede at være sammen, med Ole Andersen, som hun havde været forlovet med, han var alt for hensynsløs, han var hård og kold, hun nåede slet ikke at komme med, dengang, men i aften, hvor er han sød og rar, hele tiden, var han hendes beskytter, da han gik, lagde han armene om hende og hviskede jeg håber ikke du fortryder, lille skat og hun havde smilet til ham og sagt der var intet at fortryde og hun håbede han snart kom igen, han lovede at komme allerede i morgen, åh, bare jeg dog kan falde i søvn, uden ham ved min side?

Apotekeren, som nu både havde sat griller i hovedet på gamle Ane og nu bejlede til Anna Møller, der var øverste chef på landsbyskolen, gik hjemad mod sit hjem og forsøgte at tænke sig om.
Hvis Anna Møller, nogensinde fik at vide at han, hendes elskede mand, som han jo håbede på, ville lykkes for ham at gøre hende til sin kone, nu da han sendte sin datter over til sin søster, for at få husfred, men hvor meget husfred ville der blive, hvis gamle Ana en dag troppede op i hans hjem og fortalte Anna Møller at hun, gamle Ane,  havde været hans elskerinde, når der  ikke var andre, der ville elske med ham.
Han så der var lys i Anes vinduer og gik hen og bankede på, hun åbnede døren på klem og så at det var Apoteker Strøm, så åbnede hun døren helt og lod ham træde ind i hendes stue.
Da han havde fremlagt sit ærinde for gamle Ane, sad hun lidt og smilede til ham, så sagde hun, jeg ville aldrig gøre dig fortræd, det ved du, så du skal ikke tænke på andet, end at du er en ung mand, i forhold til mig og Anna Møller er en ung kvinde, så du skal bare fri og blive gift med hende.
Men når i så er gift og du opdager at hun, som alle andre gifte koner, har hovedpine eller migræne, eller er ked af det, så tager du din hat og går ned til mig, så skal jeg være den første til at lukke dig ind i min seng, eller hvis du får at vide at jeg trænger til en omgang med stokken, så er du vel mand i dit eget hus og går ned til mig, uden først at spørge din kone, er du ikke Apoteker?
Joh, det giver jeg dig ret i gamle Ane, det havde jeg helt glemt, tak skal du have min tøs, du siger bare til, når du trænger til lidt medicin eller til et par slag af stokken, godnat Ane, sov godt.
På vejen hjem tænkte han det hele igennem og resultatet var godt, indtil det med stokken trængte ind i hans hoved, hvad nu, hvis Anna en dag trængte til at få at vide, hvem der bestemte, hvor skabet skulle stå, mon hun ville finde sig i  at han svingede stokken, over hendes bagdel?

Apotekeren, var gået og Anna ryddede op, slukkede lysene i lampetterne, gik en smule rastløst rundt, hun havde det underligt, som savnede hun ham og hun besluttede sig for at tage sig et varmt bad og gå i seng. Her lå hun i mørket og krammede puden, som var det ham, hun holdt om, hun havde ham i sig endnu, det var på den ene måde, en rar følelse og på den anden en foruroligende fornemmelse, for sin fremtid, hvad med hendes post, som øverste leder af landsbyskolen, hvad skulle hun som apotekerfrue opleve, skulle hun, som andre kvinder, underlægge sig ham, elsker jeg ham nok til at glide ud i glemsel her i landsbyen, han har krav på min krop, når han har lyst, jeg bliver ikke spurgt, eller gør jeg?
Er han den samme som min mand, som han er nu, forandrer det hele sig, så jeg bare skal tage imod og være glad for det, som de fleste kvinder i landsbyen, hun var i tvivl.

Om morgenen, lå der en kuvert i entreen, Anna åbnede den, en ubehjælpsom skrift, havde skrevet, Apoteker Strøm, gik herfra klokken ti i aftes og gik ned til gamle Ane, han var der i to timer, hvad mon han lavede der, han var meget glad da han gik, han lovede at komme igen, fik han ikke lov hos dig, så fik han lov hos gamle Ane. Ha ha ha du er godt tosset..

Fortsættes    

RETUR

Har du en fræk novelle eller julehistorie du vil have
med på siden så send den i en e-mail