LANDSBYEN DEL 6 - AF MARTHIN

2005

Retfærdigheden sker fyldest

Jamen, jamen, hvad var det dog, der var sat gang i, hun var skrubhamrende liderlig, her lige før en julefest for hendes mor og familien. Jeg må spørge Knud i morgen, nej i nat, når de alle er gået, om ikke jeg kan lokke ham med ud i skoven og finde en hassel træ, skære en kæp af og hjem og lige som i oldefars dagbog, stå foroverbøjet med kjolen liggende oppe på ryggen og mine trusser trukket ned og smage den hassel kæp, på min bare ende og bagefter blive trøstet af Knud og lade ham gøre, som der stod i dagbogen, finde hendes kronjuvel og lire hende op og hamre sit scepter ind i hende, åh, mon han kan og vil, selvfølgelig vil han, men kan han sætte sig i respekt?

Anna gik ned mod gamle Anes hus, hun følte sig godt træt af denne landsby og al dens sladder, men sådan var det vel overalt, mellem de mennesker der boede fast i en landsby, eller en storby, for den sags skyld, selvom det nok var sværere at sladre i en storby, der kendte man jo nok ikke så mange, som i en lille landsby.
Ane åbnede sin dør og nejede for inspektricen fra landsbyskolen, som stod på hendes måtte og bød hende indenfor, lukkede døren og bad frk. Møller om at sætte sig, vi de have en kop kaffe frk. Møller.
Frk. Møller takkede ja.
Apotekeren var hos mig i aftes, men kun for at fortælle mig, jeg ikke skulle arbejde for ham alligevel, men jeg fik ham vistnok overtalt til at hjælpe mig, som han er så flink til og altid har gjort mig den tjeneste, ser de frk. Møller, jeg må med skam meddele at jeg er en meget åbenmundet kvinde og når jeg føler, jeg er ved at træde nogen over tæerne, så er der stor risiko for jeg skal møde  i arresten og stilles for dommeren, som nok giver mig en dom, på en ordentligt dragt prygl, som jeg heldigvis kun har prøvet én gang i mit liv, derfor får jeg apotekeren, til at svinge stokken over min uartige og syndige bagdel, så slipper jeg for arrest forvarerens pisk.
Nå, svarede Anna hende, men du kan jo også komme op til mig på skolen, hvis du vil have en omgang klø med stokken, men det kan du jo tænke over ikke, lille Ane. Anna var glad for hun nu havde fjernet tvivlen om Apotekeren, og Ane sad og tænkte, ja du kan svinge stokken frk. Møller, men du kan ikke fuldbyrde det, som Apotekeren kan, for i er ikke ens byggede, du har ingen dims.

Den søndag hvor præsten skulle lyse for Apoteker strøm og frk. Møllers forestående bryllup, skete der noget frygteligt, der fuldstændigt satte brylluppet i skyggen af en ny skandale i den lille landsby.
Præsten forkyndte efter bønnen, at Alma fra skoven efter længere tids overvågning, var blevet arresteret, fordi hun bedrev skørlevned i sit hus, flere af egnens og landsbyens koner, frøkener og så galt fruer, var kommet i huset, igennem længere tid og man mente der var tale om en form for heksesabbat, da flere af de mistænkte damer, muligvis havde ligget med Alma, uden tøj. Man havde et vidne i en tidligere ansat fra godset. Men endnu var der kun tale om en undersøgelse og et forhør af den arresterede frk. Alma.
Det lagde, som sædvanlig en dæmper på hele forsamlingen, og man forlod kirken i stilhed. Hvad mon det er for noget, sagde Anna til Apotekeren, som sagde, jeg har jo min gang overalt, som læge og apoteker, så jeg går en tur op i arresten senere i dag, men nu skal vi to hjem og hygge os først, kom lille Anna, du fik ikke dit bad inden vi gik i kirken, og jeg skal jo skure dig på ryggen, ikke?

Apotekeren gik hjem fra arresten, efter han havde tilset Alma, da hun endnu ikke var dømt, men hun havde tilstået at have bedrevet hor, med flere kvinder i landsbyen, så dommeren havde givet hende en påmindelse, i form af hundrede rap, med riset, i hendes bare ende og her skulle Apotekeren tilse hende at hun ikke var blevet syg, efter afstraffelsen. Men han mente, hun nok havde ondt i enden, men mon ikke man kunne sige at hun havde fortjent den endefuld. Og syg, det var hun ikke, men hun måtte ligge på maven, de første dage.
Men han havde en viden om at Annas gode veninde Bodil,  også var indblandet i denne nye affære, da hun også bedrev hor med andre kvinder, men hun var endnu ikke arresteret, så han bad Anna om at være tavs med denne viden..

Anna følte sine kinder brænde, da hun tænkte på de seancer, hun og Bodil havde haft, med pilfingeren, hvad nu? Skulle hun fortælle apotekeren om sin angst, eller skulle hun tie. Men hvis hun tav og måske blev indblandet, hvad så? Og hvis hun nåede at blive gift med apotekeren, hvad ville han så sige, blev det så til skilsmisse, hvad skal jeg dog gribe og gøre i, tænkte hun for sig selv. Jeg skal jo giftes på søndag, hvad skal jeg dog gøre?
Hun besluttede sig, jeg siger det til min elskede, han må da hjælpe mig, han er jo snart min husbond og elsker, så hvorfor ikke lægge alle kortene på bordet og fortælle ham det hele.

Arrestforvareren, som var godt gift med en lydig og villig kone, manglede intet på det erotiske område, hvilket han beviste med sine fire døtre, som han også havde den fulde kontrol over, med sin opdragelse af dem. Men alligevel blev han pålagt af dommeren at forsøge på at omvende disse vildfarne kvinder, fra deres ufrugtbare sammenkomster, til at blive gode og lydige borgere i samfundet, som igen ville ligge med en mand, mellem sine ben.
Så han skulle ikke alene forestå afstraffelsen, når de blev dømt, men han skulle også omvende dem, med sit lem, hvilket han ikke var utilfreds med, men han var ikke den unge mand, der kunne rejse sit scepter så tit, som der her blev brug for, så han henvendte sig til sin gode ven Apotekeren og bad om lidt assistance i påførende tilfælde.
Og Apotekeren, som snart var nygift, havde heller ikke brug for ekstraseancer, men da han var noget yngre end Arrestforvareren og nok kunne rejse sit scepter, fire til fem gange i døgnet, så mente han ikke at Anna, kom til at savne noget, i den retning.
Men så bad han samtidig Arrestforvareren om at gøre ham en tjeneste, da han besad oplysningen om sin Annas samvær med mistænkte Bodil.
Jeg sletter hendes navn i protokollen, omgående og indfører at du selv forestår afhøringen og domsfældelsen af mistænkte Anna Møller og Apotekeren bad om at få det skriftligt.
Det var en stolt, glad og tavs Apoteker, der gik hjem fra Arresten, han tænkte, ja, ja, lille Anna, når jeg er din mand, på søndag, så skal jeg i løbet af ugen, indføre dig i anklagen mod dig og så skal jeg bevise for dig at det er mig, der fremover svinger stokken, over din syndige og smukke bagdel.

Kirken, fotografen og festen, var endelig overstået, da han bar sin brud over tærskelen, til deres fremtidige hjem, i landsbyskolens store inspektricebolig, som var indrettet smagfuldt og så havde de stadig Apotekerens store forretning, klinik og baglokale, som man i en snæver vending, sagtens kunne bo i, hvis man manglede et sted at være.
Han stillede sin smukke brud foran sengen, klædte hende af med nænsomme hænder, der kælede hendes krop og køn, så hun lå dirrende af lyst, på sengens kølige lagen og så ham aftage sit tøj, i rolige bevægelser, som bevirkede endnu mere lyst, hos Anna, da hun for første gang så sin elskede helt nøgen, aldrig havde hun forestillet sig det syn, hun nu lå og så på, med hans scepter, der stift strittede op ad maven på ham og hun måtte lade sine fingre besøge sit køn, for at mærke hvor hun skulle modtage denne stav, der skulle smelte dem sammen til eet kød, som præsten havde befalet dem i formiddags.
Og da hun endelig fik ham ned til sig i sengen og han langsomt gled nedad i sengen, adskilte hendes store sorte dusk af en smuk busk af fineste hårpragt og hans spidse tunge slikkede hendes køn, så hun langsomt steg op og lå på sin hovedpude, da hendes følelser denne første gang hvor de lovligt besteg hinandens køn og han fik hende ned i sengens midte og drejede hende rundt, så hun, som der stod i de hellige skrifter, kunne modtage sin husbonds sæd, med ansigtet vendt mod jorden.
Og han hamrede sig ind i hende bagfra og hun jublede og skreg af lyst og af ren og ægte kærlighed.

Apotekeren, havde været i arresten og overværet Bodils afstraffelse, hun var blevet idømt to gange halvtreds slag, med fem dages mellemrum, udført med arrestens frygtede spanskrør.
Bodil lå fastspændt på bukken og hendes bagdel var blottet og bøddelen svingede det lange tykke spanskrør, op i nærheden af loftet, inden det hamrede ned over Bodils bare ende og hun skreg de første gange, når spanskrøret ramte hende, siden gik hendes skrig over i anklager, rettet mod sig selv og sine medsøstre, der sammen med hende, havde bedrevet syndigt hor.
Og her fremkom hun med nye ukendte navne, på andre kvinder, der også skulle skrives op i den sorte protokol, men da hun nævnte Købmand Munks kone og frøken Mørk, i receptionen på hotellet, så gik der panik i arrestforvareren og han sagde, hvad nu?
Yderligere gik Bodils skrig og anklager over i at nævne mænd, der også havde været mellem Bodils lange og liderlige lår og været inde i hendes dybe, liderlige køn.
Men det undlod han at skrive op, for hvor skulle man dog stoppe denne frygtelige skændsel, som hun udskreg for dem alle.
Og Apotekeren, fik gennet dem ud af lokalet, da han løste Bodils bånd og jern op og forklarede at hun skulle stille sig i en stram buk stilling, så han kunne omvende hendes syndige køn, til kun at give det mandlige lem adgang til hendes køn, som kirken befalede hende at nøjes med, i sit fremtidige liv. Og da han indsatte sit lem i Bodils køn, råbte han, åh du almægtige, fremover skal du kneppes af mænd, dit køn er beregnet til os, har du forstået Bodil? Ja skreg hun liderligt og savlende, så knep mig da, åh ja, knep mig hårdt.

Alle kvinder i landsbyen gik stille rundt, men når arrestforvareren gik rundt med de store gule kuverter og kastede dem ind ad døre og brevkasser, i det mondæne kvarter, ved købmanden, hotellet, ismejeriet og den store manufakturhandler, så gik snakken i byen, hvad mon der står i de kuverter. Signe, en stille og sød ung pige, der havde fået en fin skoleuddannelse på landsbyskolen og kun få gange, havde stået i foroverbøjet stilling, hos frøken Anna Møller og modtaget de obligatoriske otte slag med hassel kæppen, i sin opstrammede bukse ende, var efter skolen blevet ansat som første stuepige på hotellet, og her havde hun sammen med receptionisten, frøken Mørk, været ude i skovhuset hos Alma enkelte gange.
Men angsten for de historier hun hørte at de anklagede blev udsat for, når de var arresterede og dommeren gav dem en påtale, inden de fik den endelige dom, bevirkede at hun gik op til skolen og bad Anna Strøm, som nyligt var blevet gift med Apoteker strøm, om et råd. Hvad skal jeg dog gøre, jeg er også skyldig, men jeg kan ikke klare alle de klø, er der ingen der kan hjælpe mig, jeg er så bange Fru Strøm!
Apotekeren fik samme spørgsmål om aftenen, da han sad i stuen og hyggede sig med sin elskede kone, som endnu ikke vidste at hun også var blandt de skyldige, men at han havde fået hende frikendt, eller omskrevet at han skulle afstraffe sin egen kone.

Apotekeren, havde aldrig i sit liv, haft så travlt som nu, hvor han udover sine sygebesøg, hos de almindelige sygdomme, som bylder, halsbetændelse, dårlig mave og rygge også skulle tilse de arresterede og overvære deres afstraffelse og i enkelte tilfælde overtage deres omvendelse, samt de tilløbne patienter, som gamle Ane, der af og til også skulle have svinget stokken, med efterfølgende trøst af hendes køn og nu var han gift og også hun skulle betjenes, når de om aftenen lagde sig sammen i den ægteskabelige seng.
Og hvor han før ægteskabet, havde troet at Anna blev en svær nød at knække, med hensyn til det ægteskabelige samvær, så havde han bedømt hende forkert, hun var så glad for deres samvær, at han dårligt kunne følge med, nu hvor alt det andet også krævede hans tilstedeværelse.

Signe, var begyndt i sin nye stilling hos familien Strøm, som deres stuepige, med den skriftlige aftale, i hendes kontrakt at det fremover var Hr. strøm eller Fru strøm, der stod for hendes opdragelse, samt at hendes dom fra arresten, skule eksekveres af Hr. Strøm, som til gengæld fik hende slettet i kommunens protokol, over utugtige kvinder.
Og apotekeren havde fået ansat en lægestuderende fra storbyen, som skulle aflaste ham i hans gerning, han hed Børge Krom og var en forholdsvis ung mand, på toogtredive år, han skulle som den første patient tilse købmanden kone, som havde fået sin straf, af sin mand, fordi hun var en af de agtværdige kvinder i landsbyen, som fejlagtigt, som der stod i anklageskriftet, var blevet voldført af de andre kvinder i landsbyen eller omegnen. Disse unge vildførte kvinder, som på denne skændige måde havde vild og voldført, byens agtværdige gifte kvinder, i deres tilsølede liv, fik derfor dobbelt så hård en straf, som de gifte.
Men alligevel havde købmanden givet sin agtværdige kone en overhaling, der nok var af de store, fordi Børge Krom, så sig nødsaget til at lade damen indlægge på byens nye infermeri, til kølige omslag på hendes bagdel, som han så skulke tilse, som sin patient

Da Bodil, endelig efter fem ugers ophold i arresten og fire gange havde gennemgået sin nye opdragelse af skiftende mænd, med deres stive gevandter, samt de trehundrede slag i sin bare ende, udlagt over ti gange, som hendes straf var blevet bedømt til.
Samt at hun stadig var under arresthusets forvaring, i de efterfølgende seks måneder, hvis hendes opførsel ikke ændredes, så blev hun arresteret for at udstå resten af sin straf.
Nu gik hun, med stive skridt, med sin hætte trukket godt ned over sit ansigt, så alle byens madammer, ikke kunne se, at her gik den forhenværende så elskelige og grove kvinde, der på deres møder, havde stået og gjort grin med byens mænd og fortalt dem alle, hun ville overbevise samtlige kvinder om at mænd, med deres stive eller halvstive og i visse tilfælde slappe lem, ikke anede en skid om, hvad der rørte sig i en kvindes underliv. Næh piger, i skal se, at når først vi er sammen om at elske hinanden, med tungen, eller med vore små fingre, for ikke at tale om den lange spidse dims, i blankpoleret mahogni som alligevel sad på præstestolen og ingen havde brug for den.
Men kære veninder, det har vi, når vi først er fugtige i vores køn, så lover jeg jer at så glider det hele i det rene elskelige kærlighed, aldrig har i fået sådan en orgasme, som den, der udspringer fra præstestolens lem, man kan næsten sige fra præstens lem, da den har siddet der, hvor hans hånd ligger, når han beder aftenbønnen i kirken.
Alle havde moret sig, over denne svada, fra Bodils mund, dengang? Nu var morskaben ikke morsom mere, nu var den blevet én stor smerte, for dem alle, ingen gik fri.

Hendes vej, førte hende op til sin veninde, som hun ikke havde set i arresthuset, hvorfor havde hun ikke det. Hvorfor var Anna ikke blevet anklaget, gud ved hvad der stikker under her, tænkte hun og gik op ad tappen for at ringe på Annas dør, men der stod ikke Anna Møller. Der stod Hr. Apoteker Strøm og frue.
Hun hørte trin i entreen, det lille kighul i døren blev mørkt, men der blev ikke åbnet og Bodil gik igen, med den tanke, hvorfor var du ikke anklaget, lille Anna, der er vist noget, der ikke kan tåle dagens lys, men du kan vente dig, lille Anna, din ende skal nok få sine klø, bare  vent dig!
Bodil var en pæn, sød og rar pige, hun var veluddannet og havde indsigt i mange ting, men hun glemte én væsentlig ting, når man vil slås med de store, er der forskel på, hvem man er i et samfund, de kendte, der altid har retten på deres side og de ukendte, der altid falder til bunds og bliver straffet

Da Bodil dagen efter,søgte efter Annas navn i sognerådets store protokol, som lå fremme på disken til offentlig beskuelse, så stod der intet. Hendes navn var streget over, og der var tilføjet, straffen overgives med sognets velsignelse, til agtværdig bedømmelse og til hendes husbonds afretning.
Bodil gik hjem og græd sine modige tårer, hvad er der dog sket med min bedste veninde, hun har snigløbet mig og giftet sig med apotekeren for at undgå sin straf, føj for pokker, tænkte hun og da hun fik lidt mere styr på sig selv, så satte hun sig og tænkte sagen nøje igennem.

Jeg vil skrive til hende, tænkte hun og skrev et lille brev, der i stedet for et sødt brev, som hun havde tænkt sig, fra begyndelsen, så blev det en anklage, da hun rigtigt fik øjnene op for hvad, der egentligt var hændt hende.
Du var den, der selv kom til mig Anna, det var dig, der fik mig til at sætte pilfingeren op i dig og vi legede og nød hinanden, jeg er blevet straffet meget hårdt, men du går fri, hvorfor Anna?
Din ægtemand rejser sig fra din seng, hvor i har ligget sammen og han går ned i arresten og deflorerer mig, med sit stærkt erigerede lem, han presser det ind i mig, mod min vilje, det må da være voldtægt, ikke?
Er det ikke en syndig handling, når han er gift med dig Anna, han er dig utro, oven i købet med din veninde, som han voldtager, fordi dommeren giver ham ret til det, hvad har I at sige til jeres forsvar, som åbenbart gør jer fri for straf, bare jeg vidste det, så havde jeg ikke fået trehundrede slag med spanskrøret i min bare ende og jeg havde sluppet for at blive defloreret fem gange af fremmede mænd, hvoraf den ene var din ægtemand. Lad mig få et svar, Elskede Anna   Kærlig  Hilsen Bodil.

Da apoteker strøm, den dag, kom træt og sulten hjem, til sin elskede lille kone, som om morgenen, havde tigget ham om, endnu et lille kærtegn, med hans stive scepter, inden han forlod deres hyggelige seng.
Så blev han mødt af en sur og vred kone, der lagde et brev foran ham og kun med enkelte ord, spurgte ham, er det sandt, det der står i dette brev, læs det og giv mig svaret, ja eller nej?
Han læste brevet og svarede hende med en meget vred tone, jeg kender intet til dit forhold med den der pilfinger, men jeg kan sige dig, hvad det angår, med mit indtryk i din Veninde, det er så sandt som det er skrevet. Men du bør huske på at jeg, som er apoteker og læge i dette lille samfund, jeg har pligt til at gøre offentligheden de tjenester, de pålægger mig, især når der er tale om et krav, fra den højeste myndighed i sognet, nemlig Dommeren.
Men jeg kan, inden jeg går videre med denne sag, fortælle dig at der ligger en skrivelse om din dom, i min skrivebordsskuffe og det taler vi to om, når jeg kommer hjem, lille ven, jeg kan love dig for, du kommer til at fortryde at du i aften troede, du kunne stille dig til dommer overfor mig, vent dig min lille tøs, du skal se, du får hvad du har fortjent
I morgen, kan du så besvare det brev, med følgende tekst, kære Bodil, jeg får samme straf som dig, bare med den forskel, jeg får den af min ægteviede mand, du fik den af en fremmed, men det er den samme straf, den gør lige så ondt.

Bodil blev chokeret, da hun blev anholdt af betjenten fra arresten, men hun blev bange, da dommeren fremlagde hendes brev, som bevis for at hun sammen med Anna, havde bedrevet et andet forhold, som hun endnu ikke var straffet for.
Og hun græd af sine lungers fulde kraft, da hun måtte lægge sit tøj og blev inspiceret af apoteker strøm, som skulle se, om hendes ende, kunde tåle flere slag, indenfor den næste uges tid.
Og hun blev rædselsslagen, da hun hørte, han sagde til arrestforvalteren, ja, såfremt I ikke giver den unge pige mere, end hvad der står i loven, omkring hundrede slag, med spanskrøret, så er det fint!.

Anna sad i sin sofa, der havde hun siddet siden apotekeren gik, hun anede ikke hvor han gik hen, men hun var meget, meget bange for hans hjemkomst.
Og da hun hørte hans trin på trappen, hentede hun et lommetørklæde, det får jeg sikkert brug for, tænkte hun og gik tilbage til sofaen og blev siddende, til han stod foran hende.
Rejs dig skat og kom herover, jeg vil tale med dig, hun rejste sig og gik mekanisk hen til hans skrivebord og stillede sig foran ham, med skrivebordet imellem dem.
Sæt dig dog ned, lille ven sagde han og smilede til hende, hun satte sig og sad en lille smule bange fordi hans vrede fra før, åbenbart var lagt væk og hvorfor var den det, var det for ikke at straffe hende i vrede, men måske som en kærlig handling?
Du indrømmer vel at du har bedrevet disse ting, med Bodil og måske med andre, men jeg spørger dig kun én gang, men du skal fortælle mig sandheden skat, sagde han og satte sig tilbage i stolen i ventende position.
Ja, men kun med Bodil, jeg har kælet med nogle af pigerne, som trøst, når de fik klø i deres bukseende og de græd af smerter, så brød jeg igennem og førte min hånd ned til deres køn og kælede med dem, men det var kun de store piger, som var næsten voksne.
Jeg er incestoffer, jeg er blevet misbrugt som barn af min far, jeg er straffet, men han går fri, du har bedrevet hor, med min veninde, du beskytter dig bag en dommers kendelse, jeg føler mig straffet igen, men du går fri. Jeg har fordi jeg blev misbrugt som barn, været bange for mænd i mange år, derfor trøstede jeg mig med Bodil, som bliver straffet meget meget hårdt, jeg bliver også straffet af dig, men jeg er ikke en heks, jeg er en ulykkelig kvinde, der trænger så meget til at blive elsket af dig og ikke straffet, jeg synes jeg er blevet straffet nok i mit liv. Og jeg er bange for at du har gjort Bodil endnu mere bange, skal hun møde for dommeren?
Han rømmede sig og sagde ja, lille skat, hun får en ny retssag, som nok ender med hundrede slag, eller noget i den retning.
Anna rejste sig, så stolen væltede bag hende, hvis det er retfærdigt, så skal jeg også stilles for den dommer, jeg går ned og melder mig frivilligt i morgen, Bodil skal ikke gennemgå det, en gang til alene, jeg vil stå ved hendes side, det var mig,  der lokkede hende, ikke omvendt. Så jeg vil skilles fra dig, så du ikke får ubehageligheder ud af dit forhold til mig, hun løb ind i soveværelset og smed sig på sengen og græd, hun slog i dynen, med sine hænder og råbte Nej, Nej, Nej, jeg kan snart ikke mere åh kære gud, så hjælp mig dog.
Apotekeren klaskede hende i enden og sagde, rejs dig skat, jeg vil dig ikke noget ondt, lad mig holde om dig, jeg elsker dig jo, du er jo min lille pige, kom skat, tør dine øjne, kom og lad mig vaske dit ansigt, lille skattepige, så går vi sammen ned til dommeren og henter Bodil hjem til os.
Jeg fortæller ham, der er tale om en fejltagelse, vil du med skat?

Dommeren smilede til dem, da de omsider forlod hans kontor, to hulkende kvinder, omklamrede hinanden og kunne dårligt gå, apotekeren gik bag dem med ret ryg og hænderne i lommerne og dommeren satte sig tilbage i sin stol, med hænderne foldede over sin store  mave og tænkte, gud ved hvad han får ud af det, med to unge damer i sit hjem og den ene er han gift med, den anden beordrede jeg ham til at deflorere, han har altså været i dem begge, mon ikke han får lov til det igen, hos dem begge, han får måske gennemført at være sammen,  med dem begge to, på samme tid, for fanden tænkte han, hvor er det trist man er blevet så gammel, så man har rigeligt i én
Og hun vil sgu ikke gøre mig glad mere, måske skulle jeg forsøge mig, på den anden side af dommerskranken, som én af de mænd, jeg beordrer til at deflorere alle de damer, der venter på denne omvendelse, ja, hvorfor ikke, de kan jo ikke brokke sig over min mangel på stivhed?

Dagen havde fået et andet skær i landsbyens inspektricebolig, hvor Anna boede med sin elskede apoteker og hendes elskede veninde Bodil, som var flyttet fra sit barndomshjem, over til den gamle lærerbolig, der alligevel stod tom og hun havde sagt ja, til at bestyre apoteket, som manglede en til ar lede forretningen, når Apotekeren var ude på sygebesøg i landsbyen.
Det hele var dog, med den begrundelse, der lå i den aftale de havde fået igennem hos landsbyens dommer at begge damer, fremover,  i foreløbig fem år, var underlagt Apotekerens opsyn og det var ham, der havde bemyndigelsen til at holde dem i ørerne, så der ikke opstod flere uheldige ting, med de damer, der havde været impliceret i en frygtelig skandale i landsbyens historie.
Dog havde Apotekeren, forlangt at han sammen med revselsesretten af de to damer, også fik dommeren til at bekræfte at sagen skulle dysses ned, så den ikke kom for offentlighedens ører og at de to kvinder der var tale om, ikke skulle gå til kontrol i arresthuset, men at det var nok at han indsendte en erklæring på tro og love, én gang om året til dommerens kendskab.

Apoteker Strøm, følte sig som én af landets rigeste mænd, hvad angik erotiske oplevelser, både med sin ægteviede hustru og hendes veninde, han havde papir fra Dommeren, som var landsbyens øverste myndighed på at han, Apoteker Strøm, var udset til at genopdrage, begge de damer der var i hans husstand, ikke alene skulle han genopdrage dem, men han skulle holde streng justits med dem, han skulle følge dem i tykt og tyndt og han alene, bestemte hvad der skulle ske med dem fremover.

Han var privilegeret, for følte han, det var ved at være trivielt at bedække sin elskede hustru, så skulle han ikke føle utroskaben gnave i sig, når han gik ned til Bodil og straffede hende og bagefter trøstede hende med et godt saftigt samleje, fordi der i papirerne stod, han alene skulle genopdrage hende til at have et normalt forhold, i hendes erotiske liv, så hun kom væk fra sine tanker om at lægge sig med sine medsøstre.
Selv, hans elskede hustru Anna, måtte se gennem fingrene med denne klausul i papirerne og såfremt hun på et eller  andet tidspunkt, ville fremkomme med indvendinger i denne afgørelse.
Så skulle hun jo tænke på at hendes elskede mand, havde reddet hende fra at blive dømt af dommeren, for sin opførsel, sammen med veninden Bodil og deraf sparet hende for at blive straffet af de offentlige myndigheder og måske miste sin stilling, som øverste ledelse på landsbyskolen
For ikke at tale om alle de piske slag, mod hendes bare ende, som hun fremover kun fik af ham og med hassel kæppen, når han ikke følte at en ganske almindelig endefuld, liggende over hans knæ, med enden i vejret, var rigeligt for hendes små forseelser, de var også sommetider mere liderlige.
Fordi hendes køn, sad der lige ved siden af hans hånd og han kunne kæle med hende, samtidig med at han slog hende i hendes bare numse.

Jo, apoteker Strøm, var blevet en stor mand i den lille landsby. 

Slut

RETUR

Har du en fræk novelle eller julehistorie du vil have
med på siden så send den i en e-mail