Hjælp jeg kan ikke åbne dagens låge

HAR DU PROBLEMER MED AT ÅBNE JULEKALENDER LÅGEN?

Jeg får jævnligt henvendelse om, hvorfor man ikke kan åbne lågerne, selv om de skulle være (og er) åbne.
Aller først - prøv at holde Ctrl nede og tryk på F5, så skulle du gerne opdatere med de nyeste ændringer.
Google Crome har jeg desværre ikke gode erfaringer med, den undersøger ikke automatisk om der ligger en nyere version på serveren end den den allerede har hentet dagen før. Så brug Firefox eller Internet Explorer i stedet.

Men måske vi skal rette dine indstillinger til.
Følgende løsning hjælper på Internet Explorer 8 men sikkert ikke på alle versioner.
Læs hele vejledningen inden du genstarter din pc.

Når du ikke kan åbne julekalenderen, kan det være din Browser/Explorer, der ikke undersøger, om der er opdateringer på siden, når du besøger den igen, eller cookies der forhindrer det samme. Prøv at gøre følgende:

1, Højreklikke på dit Internetikon på skrivebordet
2. Vælg "Egenskaber". Midt på siden står der nu "Browserdata"
3. Vælg knappen "Slet"
4. På næste billede kan du sætte nogle flueben (læs selv) og nederst kan du vælge "Slet" - dine cookies og temp-filer bliver nu slettet.
5. Under "Browserdata" vælger du nu "Indstillinger"
6. Der sættes nu prik i "Hver gang jeg besøger webstedet"
7. Vælg nu fanen "Avanceret"
8. Sæt flueben i "Tøm mappen Temporary Internet Files"
9. Genstart evt. maskinen.

Efter dette skulle du kunne åbne kalenderlågerne som efter datoen burde være åbne.
(Vær opmærksom på, at siden opdateres mellem 00:00 og 07.30)

Med venlig hilsen
Nanna Naye
2011